Du er på vej til bageren med udsigt over Øresund. Det tager to minutter til fods. Du afleverer børnene i børnehaven. Det tager kun fem minutter på gåben. Og når du skal springe på metroen for at komme på arbejde, tager det dig kun tre minutter at nå hen til stationen.

Det tager alt sammen kun fem minutter, men du får sådan lyst til at blive lidt længere. Omtrent sådan forestiller udviklingsselskabet By & Havn sig din hverdag, hvis du bliver en af Nordhavnens indbyggere, når den efter sin forvandling står klar om cirka 40 år.

Byplanchef Rita Justesen lægger vægt på, at Nordhavnen bygges op et skridt ad gangen. Hun fortæller:

»I Nordhavnen har vi en helt anden bebyggelsesstruktur med holme omkranset af havnebassiner og kanaler. Med holmestrukturen kan vi færdiggøre ét bykvarter, én holm ad gangen. Så slipper nye beboere og brugere for fornemmelsen af at bo på en byggeplads i længere tid,« siger hun.

I Nordhavnen kommer bæredygtighed ikke bare til at handle om regnvandsopsamling og hulmursisolation. Her planlægges en by, der skal være socialt bæredygtig, blandt andet ved hjælp af et fem minutters-princip, der betyder, at alt skal være at finde inden for fem minutters gang. Det stiller krav om en varieret og tæt by.

En tæt by er også en bæredygtig by. Der er flere mennesker til at understøtte et rigt byliv og der bliver mindre behov for opvarmning og mindre behov for infrastruktur, er tanken fra By og Havns side.

For eksempel kan en enkelt bygning varieres så der er butikker i gadeplan og boliger og erhverv højere oppe i bygningen.

»Princippet bag fem minutters-byen med korte afstande til kollektiv trafik, byfunktioner og rekreative områder vil tillige gøre det attraktivt at færdes i byen til fods eller på cykel,« siger Rita Justesen.

Tanken med fem minutters-byen er også, at den skal eliminere behovet for personlig transport og fremme mangfoldigheden i området - altsammen løfter, der er hørt andre steder med tilhørende grafikker af levende byer, vi også har set andre steder.

Men projektet i Nordhavn ligner i betryggende grad projektet i Malmøs Västre Hamnen. Her er lagt vægt på nærhed og mangfoldighed såvel som på miljømæssig bæredygtighed, for eksempel gennem lokal, CO2-neutral energi. Også i Malmø er der anderledes høje forventninger til Nordhavnsprojektet.

»Jeg forventer, at Nordhavnen bliver en bæredygtig bydel både socialt, økonomisk og økologisk. Den skal forsynes med 100 pct. vedvarende energi, og man skal virkelig udnytte de lokale forudsætninger.« siger Richard Bengtsson, der er projektleder hos energiselskabet E.ON, der er et af selskaberne bag Västre Hamnen-projektet.

Når det kommer til at samle bæredygtighedens økonomiske, sociale og økologiske aspekter, er Nordhavn altså banebrydende i dansk sammenhæng. Det peger danskere inden for branchen på, men også på den anden side af sundet vises der stor interesse for projektet.

Her er indstillingen, at byerne nødvendigvis må gøres bæredygtige i en tid med fortsat urbanisering af verden.

»I dag bor 50 pct. af Jordens befolkning i byer. De forbruger 75 pct. af jordens ressourcer og producerer 75 pct. af affaldet. Ved at forandre det urbane miljø, kan vi gøre en afgørende forskel for kommende generationer,« siger Richard Bengtsson.

Konkret bliver den nye bydel forsynet med letbane og overdækkede cykelmotorveje, der skal understøtte den klassiske, miljømæssige bæredygtighed.

Nordhavnprojektet er stadig under planlægning og forventes opført frem mod år 2050.

Fakta: Social bæredygtighed
Bæredygtighedsbegrebet er under udvidelse. Tidligere har bæredygtighed handlet om det miljømæssige aspekt, der tager hensyn til CO2-udledning, forurening osv., men eksperter peger på, at det er nødvendigt at udvide begrebet til også at omfatte økonomisk bæredygtighed og social bæredygtighed.

Navnlig det sociale aspekt kan løse trængselsproblemer og miljømæssige problemer, hvis det håndteres rigtigt. Det handler i høj grad om fortætning af byerne og om at skabe livskvalitet for byens brugere, der i sidste ende kan resultere i mindre trængsel på vejene væk fra bydelen og bedre udnyttelse af byens ressourcer.