Adskillige radioteknologier, der har brug for en forholdsvis god og kontrolleret udbredelse, kæmper om frekvenserne i frekvensbåndet fra 300 MHz til 3 GHz. Området tæller blandt andet teknologier som Wifi, UMTS, GSM, digitalt tv, GPS, LTE, det Tetra-baserede nødradionet etc.

Trængslen i området udspringer af en række gunstige forhold for radioteknologier. Blandt andet befinder frekvensområdet sig lige i underkanten af de cirka 4 GHz, hvor line-of-sight begynder at være en forudsætning, hvis kommunikationen skal fungere. Altså situationen, hvor modtagere skal kunne 'se' en sender for at virke.

Samtidig betyder bølgelængden i området, at det i stort omfang er muligt at benytte forholdsvis små antenner, der kan skjules i for eksempel en mobiltelefon.

Frekvensområdet er desuden attraktivt, da det giver mulighed for en relativ stor båndbredde. Eksempelvis kræver den mobile bredbåndsteknologi LTE, som danskerne formentligt kommer til at opleve inden for det næste par år, 2x20 MHz for at blive udnyttet optimalt og dermed kunne levere den bedste båndbredde. Og det er relativt lettere at finde plads til i alt 40 MHz i et frekvensområde, der strækker sig fra 300 MHz til 3 GHz end i et område, der går fra 30 MHz til 300 MHz, fordi de 40 MHz fylder relativt mere i det ene område end i det andet.

Endelig er der i frekvensområdet, som den internationale telekommunikationsunion (ITU) har døbt UHF-båndet, forholdsvis god signaludbredelse.

Dog er der også inden for området forskel på, hvilke frekvenser eksempelvis fremtidens mobile bredbånd LTE benytter i forhold til udbredelsen. 2,5 GHz-området, der kommer på auktion i første kvartal 2010, og som forventes at blive brugt til LTE, vil således egne sig mindre godt til dækning af tyndtbefolkede områder på grund af rækkevidden i frekvensbåndet. Derimod rækker frekvenser omkring 800 MHz- og 900 MHz-båndet, der også forventes at blive fri til brug for blandt andet LTE, længere end 2,5 GHz-frekvenserne, til gengæld er der umiddelbart mindre båndbredde per operatør til rådighed i frekvensområdet end ved 2,5 GHz.

Resultatet kan derfor blive, at LTE-dækningen i de tyndt befolkede områder rækker længere per mast, men giver mindre samlet båndbredde. Frekvenserne omkring 800 MHz-båndet, der tidligere har været brugt af det analoge tv-signal, er nu blevet ledige ved overgangen til det digitale tv-signal.

Omkring 900 MHz-båndet er der lige nu en såkaldt refarmingproces i gang hos IT- og Telestyrelsen. Båndet har tidligere været brugt til den tidlige GSM-mobiltelefoni, og nu er frekvenserne ved at blive omfordelt, så de kan bruges til i første omgang UMTS og måske senere hen LTE.