/energi

Tegning af tidevandsturbinen hentet fra David McSherrys patentansøgning.

Tegning af tidevandsturbinen hentet fra David McSherrys patentansøgning.

Dobbelt-rotor til tidevand tager kampen op med kulkraft

En britisk opfinder søger patent på en ny generator til at hive energi ud af tidevandet. Den benytter to spiral-formede rotorer, og kan nøjes med en fortøjning til havbunden. Det bringer prisen ned.

Af Magnus Bredsdorff, tirsdag 17. nov 2009 kl. 16:40

Den britiske opfinder David McSherry mener at have opfundet turbinen, som kan gøre tidevandskraftværker konkurrencedygtige med kulkraft, i hvert fald hvis prisen for at rense CO2 ud af kræftværkernes røg og gemme den i undergrunden regnes med.

David McSherry fra byen Bath har søgt patent på et tidevandskraftværk med dobbelt-rotorer, som efter hans mening kan gøre det langt billigere at hive energien ud af havstrømmene.

I sin patentansøgning oplyser David McSherry, at der kan bruges forskellige former for vingeblade til turbinen, men han foretrækker selv spiralformede. De placeres i to lag inde i hinanden i en tøndeformet konstruktion.

De yderste vinger rotorer altid - uanset retningen på tidevandet - den ene vej, mens de inderste altid rotorer modsat. De yderste vinger driver generatorens rotor, mens de inderste trækker generatorens normalt ubevægelige stator rundt.

Mere effektiv end en enkelt rotor
David McSherry refererer i sin patentansøgning en test, som han selv har gennemført. Den viser, at den ydre rotor roterer med 90 procent af den hastighed, som en enkelt rotor kan opnå, mens den indre når op på 80 procent.

Derfor, argumenterer han, er effektiviteten af dobbeltrotorerne større end en enkelt rotor. Hvis effektiviteten med en enkelt rotor er 35 procent, opnår de to rotorer tilsammen 50 procent, har han regnet sig frem til.

Dobbeltrotorerne skal opveje, at spiralblade er mindre effektive end traditionelle mølleblade, men de er nødvendige i det britiske tidevandskraftværk af andre grunde. De reducerer nemlig vibrationerne og dermed sliddet på turbinen. Samtidig nedbringer den kontraroterende dobbelt-turbine vridningerne i den tøndeformede konstruktion.

Flyder langt under overfladen

Den skal efter planen flyde rundt lodret i vandet, mindst ti meter under havoverfladen. Dermed kommer den fri af hærgende storme og skibstrafik.

Den største fordel er dog, at turbinen kan nøjes med at blive fortøjet til havbunden med et kraftigt kabel. Den skal ikke sidde på en fast konstruktion på havbunden, sådan som det er tilfældet med de fleste tidevandskraftværker, der mest af alt ligner vindmøller under vand.

Service kan dermed også ordnes enkelt, mener David McSherry. Fortøjningen løsnes, hvorefter flyderen bringer turbinen op til overfladen.

I første omgang er tidevandskraftværket designet til dybder ned til 40 meter, men David McSherry ser ingen forhindringer for at fastgøre det på helt ned til 150 meter.

Nu skal opfinderen rejse 109 millioner kroner
Der er dog endnu langt til, at det kommer til at generere strøm til tusindvis af britiske boliger. I første omgang skal der bygges en prototype med en effekt mellem 100 og 200 kilowatt, skriver The Engineer.

David McSherry sigter dernæst efter at udvikle en turbine på en megawatt og forventer at kunne skalere op til to megawatt. Mange turbiner kan fastgøres i det samme kabel på havbunden.

David McSherry har stiftet firmaet Comarent og er nu taget på charmetur til USA sammen med organisationen SETsquared Partnership, som promoverer opfindelser, der udspringer af universiteterne i Sydengland. Han er på jagt efter 108 millioner kroner til at udvikle turbinen.



18. nov 2009 kl 09:25

Tommy Schouw Rasmussen

Potentiale?

Hvad er potentialet for tidevands energi. En ting er at det er 50 procent effektivt, men hvor meget af det kan vi rent faktisk montere.

Og lige så relevant, er der noget større potentiale for det i Danmark.


18. nov 2009 kl 10:02

Rolf Hansen

Re: Potentiale?

Potentialet ser ud til at være meget stort specielt her i Danmark hvor vi har rigtigt meget kystlinie eller rettere sagt meget store områder med lav vandstand. Reelt er det fuldstændigt uforståeligt at vi i Danmark har fokuseret så meget på udvikling af vindkraft og nærmest har glemt mange af de andre teknologier som i sig selv kan være meget mere effektive og anvendelige end vindkraft.

Men det er typisk dansk metalitet, vi er bange for at satse på flere heste selvom det reelt vil give meget højere chance for gevinst. Vi tænker ikke synderligt langsigtet, og da jeg ikke vil gøre det her til en eller anden politisk diskution, så bliver jeg nødt til lige at understrege at det gælder over hele det politiske spektrum.

Vi skal ikke udelukke nogle teknologier, ligesom i 1985, vi skal satse på den alle og sørge for at vi er et vidensamfund som er på forkant med de andre. Ligeså snart vi udelukker en teknologi så taber vi.


18. nov 2009 kl 11:47

Søren Lund

Re: Re: Potentiale?

Potentialet ser ud til at være meget stort specielt her i Danmark hvor vi har rigtigt meget kystlinie eller rettere sagt meget store områder med lav vandstand. Reelt er det fuldstændigt uforståeligt at vi i Danmark har fokuseret så meget på udvikling af vindkraft og nærmest har glemt mange af de andre teknologier som i sig selv kan være meget mere effektive og anvendelige end vindkraft.

Sæt dig lige ind i teknologien, inden du begynder at beskylde "Dansk menalitet" for at stå tilbage for at udvikle energiteknologier!

Tidevandskraft er noget man anlægger i flodudmundinger eller i smalle stræder mellem indre og et ydre farvand, hvor strømmen kan komme op på mindst 5 knob ved tidevande.

Eksempel:
http://www.marineturbines.com/...gen/

Den slags strømhastigheder finder du ikke mange steder langs de Danske kyster. Måske steder som gabet ved Odense fjord kan udnyttes, nu hvor de store skibe fra Lindø ikke skal igennem.

Ellers er Lillebælt vel det nærmeste, hvis vi kan udvikle en teknologi, der laver strøm nok trods den noget lavere strømhastighed.


18. nov 2009 kl 12:29

Rolf Hansen

Re: Re: Re: Potentiale?

Sæt dig lige ind i teknologien, inden du begynder at beskylde "Dansk menalitet" for at stå tilbage for at udvikle energiteknologier!

Jep du misser hele pointen igen. Derudover er det kun et spørgsmål om tid før vi har rigtigt gunstige forhold for tidevandskraft.


18. nov 2009 kl 15:11

Karsten Bo Andersen

Han har kun regnet ! Ikke testet !

man har jo ikke set nogen som har lavet noget som kan holde endnu !
Jeg tror ikke på at han kan lave noget der er stærkt nok og slet ikke til de størrelser han snakker om !
De fleste forsøg er jo endt i fiasko !
vand er meget kraftigt at arbejde med.


18. nov 2009 kl 21:14

Henning Max Hansen

Re: Re: Potentiale?

Men det er typisk dansk metalitet, vi er bange for at satse på flere heste selvom det reelt vil give meget højere chance for gevinst. Vi tænker ikke synderligt langsigtet, og da jeg ikke vil gøre det her til en eller anden politisk diskution, så bliver jeg nødt til lige at understrege at det gælder over hele det politiske spektrum.

Ja der er sikkert muligheder i tidevand, hvis vi kan finde steder, hvor det ikke generer for meget. Men at forsøge med det beskrevne monstrum vil være en fejl. En kaplan turbine kan laves så der ikke vikles tang, tov og plastiposer omkring den, den kan bygges på landtanger hvor der er et hav med tidevand på den ene side og et lukket vandområde på den anden. Ringkøbing fjord eller Harboøre tange ville være oplagte steder. Der er også mulighed for at lave fritstående "møller" enten plantet på havbunden eller sænket under flydende platforme. Det er ikke den højere videnskab at beregne dimensioner og lave prisoverslag.
At det ikke vrimler med tidevandskraftværker kan tyde på at det er en tvivlsom forretning uden en eller anden form for tilskud.
Men at brænde 108 milioner kroner af til det beskrevne monstrum vil være en fejl der vil fbremse yderligere forsøg med tidevandskraft lang tid fremover.
Darrieus rotoren blev i vindkraftens "barndom" fremført som en løsning hvor møllen ikke skulle krøjes efter vinden. Det var en løsning på et problem der ikke eksisterede samtidigt med at der var mange ulemper turbulens og støj.
Dette monstrum er en dobbelt Darieus der ydermere anbringes, hvor begroning og ting der kan vikle sig om rotorerne vil være yderst besværlig at fjerne. Keep it simple!


18. nov 2009 kl 22:56

avatar

Holger Skjerning

Nul og nix...!

En professionel hydrauliker har oplyst, at den største strømhastighed han kender i danske farvande (på nær ekstremer, der er sjældne) er ca. v = 0,5 m/sek.
Og benytter man ligningen for virkningsgrad for vindmøller (og vandmøller), ved man, at effekten er prop. med v i 3. potens. P = konst * ½ * massefylden * v i 3. potens * arealet af den overstrøgne cirkel. Konstanten har størrelsesordenen ½.
Indsæt relevante tal og se tydeligt, at det bliver til rent pjat. - Men det er dyrt at udføre, så kWh-prisen bliver højere end Rundetårn!
Det samme blev foreslået i en artikel i Ingeniøren for vel ca. 20 år siden, og jeg fik ideen dementeret (begrundet) i det efterfølgende nummer. - Turbinerne skulle efter opfinderens (dir. Juncker!)s mening placeres i Øresund - og vistnok erstatte Barsebäck-værket? - Der var regnet en faktor 1000 gange forkert!


19. nov 2009 kl 02:44

Karsten Bo Andersen

Vand er mere powerfuldt en luft !!

Det er ikke hastigheden der er problemet, det er om der er nogle der kan lave noget der kan holde !
Jeg så en udsendelse om et firma som ville bruge Hudson floden i NY, de fik ikke engang monteret alle propellerene før end at de var knækket af !!


19. nov 2009 kl 12:12

Henrik Friis

konkurrencedygtige priser

"som kan gøre tidevandskraftværker konkurrencedygtige med kulkraft, i hvert fald hvis prisen for at rense CO2 ud af kræftværkernes røg og gemme den i undergrunden regnes med."

hehe ja når man regner det med kan man pludselig få mange vedvarende energikilder til at levere gode priser. :)

men tidevandskraft har jo selvfølgelig stadig fordel af sin stabilitet, i form af tidevandets skemalagte bevægelse.

en anden ting jeg er bekymret for, ligesom mange af de andre indlæg også giver udtryk for. så er det om konceptet kan leve op til det 3 krav til bølgekraft(og går udfra de samme gælder tidevandskraft), Holdbarhed, Holdbarhed og Holdbarhed...


19. nov 2009 kl 16:49

Michael Sørensen

fungerende kraftværk findes

Der finnes skam allerede tidevandskraftværk som har leveret strøm til det kommersielle strømnet over lengere tid, så det er ikke korrekt at de ikke "kan holde". Se bl.a. her: http://www.tu.no/energi/articl....ece


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk