/energi

Amerikanere stopper solkraftværks enorme vandforbrug

Et tysk firma har måttet droppe planen om at vandkøle et gigantisk solkraftværk ved Las Vegas. Et forbrug på tre milliarder liter årligt var mere, end lokalbefolkningen turde binde an med.

Klik for at se billedet i stort

Et kæmpestort solvarmeanlæg, placeret i en ørken. Det burde være en solstrålehistorie, men i stedet har den øget den amerikanske skepsis over for bæredygtig energi. (Foto: Solar Millenium)


Læs også

Læs mere om

Dokumentation

Af Kent Krøyer, onsdag 18. nov 2009 kl. 08:16

Det tyske solfangerfirma Solar Millenium har ændret sine planer om et enormt, vandfyldt solkraftanlæg i ørkenstaten Nevada, cirka 130 kilometer nordvest for spillebyen Las Vegas, på grund af massiv, lokal modstand.

Området døjer ellers med en arbejdsløshed på 15 procent og var derfor i første omgang begejstret for de flere hundrede arbejdspladser, som solkraftværker skaber. Betænkelighederne kom, da de tekniske detaljer gik op for befolkningen, skriver New York Times.

Det store anlæg, som koster 15 milliarder kroner at opføre, skal producere 500 MW elektricitet via dampturbiner. Det sker ved at lade den stærke ørkensol koge vandet i masser af solfangere. Dampen driver turbiner med store elgeneratorer.

Tre milliarder liter vand årligt
For at holde anlægget effektivt skal det fordampede vand igen fortættes og køles grundigt ned, inden det sendes tilbage i solfangerne. Hensigten var at bruge grundvand til at nedkøle solfangervandet, men her havde tyskerne gjort regning uden værk.

Grundvand er ikke noget, man tager let på i Nevada, hvor retten til vandressourcerne handles uafhængigt af de matrikelnumre, hvor vandet befinder sig. En del af de lokale folk med vandrettigheder så frem til gode forretninger med Solar Millenium, herunder en lokal casinoejer.

Men da det blev klart for de øvrige grundejere og naturbeskyttelsesorganisationer, at solfangerne i Armagosa-dalen skulle bruge mere end tre milliarder liter kølevand hvert år, blev det for meget for dem.

Det blev ikke bedre af, at Solar Millenium har flere, lignende anlæg under opførelse, og at det totale, årlige vandforbrug ville løbe op i næsten fem milliarder liter vand. Det er 20 procent af alle tilgængelige vandressourcer i Nevada.

Ville grundvandsspejlet synke?
Så stort et vandforbrug fik nervøsiteten til at brede sig. Ville der blive for lidt vand til andre, der har brug for det? Ville kraftværkerne få grundvandspejlet til at synke så meget, at de spredte småsøer ville udtørre til skade for vildtet og for de sjældne, lokale ferskvandfisk.

Så gik der politik i sagen. Solar Millenium havde brug for en officiel godkendelse, før byggeriet kunne gå i gang. Den godkendelse så pludselig ud til at kunne fordampe hurtigere end vandet i en solfanger.

Sagen har delt lokalbefolkningen i to lejre. På den ene side ærgrer den de folk, som stod til at tjene tykt på at sælge dyre vandrettigheder til Solar Millenium. På den anden side står alle de andre, som har dagligt brug for vand.

Nu kommer der ineffektive og energikrævende varmevekslere
Solar Millenium har nu kastet håndklædet i ringen og opgivet den effektive vandkøling. Solfangeranlægget skal stadig opføres, men nu skal vandet i stedet køles på den måde, man plejer i Nevada - med varmevekslere og store, snurrende ventilatorer.

Det koster energi, og det er ikke så effektivt, og dermed bliver solenergien mindre profitabel. Til gengæld spares 90 procent af det årlige vandbehov.

Solar Millenium har bestemt sig til, at samme løsning fremover skal bruges på alle firmaets anlæg i de amerikanske ørkenstater.

I mellemtiden er befolkningen blevet opmærksom på, at produktionen af bæredygtige energiformer ofte er belastende for vandressourcerne. Det gælder for eksempel for biobrændstofproduktion og for renere kulkraftværker.

»Når det kommer til stykket, kan vandforbruget blive det, der begrænser den bæredygtige energi,« siger lektor Michael E. Webber fra University of Texas, som forsker i sammenhængen mellem energi og vand, til New York Times.



18. nov 2009 kl 09:45

Morten Andersen

Stort dansk forbrug

3 milliader liter=3 millon m³ - dvs at jvf oplysningerne her skulle Nevadas samlede vandforbrug være == 15 millioner m³?

Jvd DK statestik bruger DK 1000 millioner m³. De er så ca. 1/2 så mange som os - men vi er da stadig nogle "vandfrådsere" eller hvad? - vi bruger ca 30 gange så meget som dem pr indbygger pr år! (selvom der selvfølgelig står "20 procent af alle tilgængelige vandressourcer" og ikke af forbruget). Men vi jo heller ikke i en ørkenstat :-).

Selv hvis man kun kigger på det private forbrug - så udgør det ca 30% og så skulle vi alligevel altså bruge ca 10 gange så meget som deres totale forbrug.

Mvh Morten


18. nov 2009 kl 10:28

Per Larsen

Ingen vand?

På den anden side står alle de andre, som har dagligt brug for vand.

Det har de første måske ikke?


18. nov 2009 kl 11:04

Jens-otto Andersen

Ikke et vedvarende problem

Problematikken er jo den samme som ved ethvert dampkraftværk, f.eks. kul & kerne. Ved CCGT skal kun en fraktion ud den vej, og virkningsgraden lider derfor ikke så hårdt under højere kondensationstemperatur.

Men ellers er dette vel blot et ret banalt eksempel på at der ikke findes éntydigt gode teknologier, men kun god konkret teknologianvendelse. Alle elementer skal med i beregningen, og det vel at mærke på det konkrete projekt. For hvad der er "godt" et sted kan jo sagtens være "skidt" et andet, ligesom den sidste spidsoptimering ofte er for dyrt købt.


18. nov 2009 kl 11:31

Frits Knudsen

Hvorfor forbrug?

Hvad er problemet? Vandet kan/skal jo bare pumpes ned i grundvandsmagasinet igen -- eller bliver drikkevandet for varmt for de tørstige?


18. nov 2009 kl 11:33

Asser Kalsbøll

Re: Ikke et vedvarende problem

Det er muligt det er et dumt spørgsmål, men jeg fyrer det af alligevel:

Hvorfor er det ikke et lukket system? (altså et system uden et årligt vandforbrug)
..eller det er det måske, og så bruger det vand alligevel eller hva?


18. nov 2009 kl 11:44

Thomas Hansen

Re: Re: Ikke et vedvarende problem

Forstår ikke helt det her.

Hvorfor kan varmt vand ikke bruges igen? 90 grader varmt vand må da kræve mindre energi end 10 grader varmt vand at varme op.


18. nov 2009 kl 11:53

Thomas Pedersen

Re: Re: Re: Ikke et vedvarende problem

Forstår ikke helt det her.

Hvorfor kan varmt vand ikke bruges igen? 90 grader varmt vand må da kræve mindre energi end 10 grader varmt vand at varme op.

Vandforbruget er ikke til selve dampkredsen, selvom man godt kunne tro det ud fra artiklen. Det går til køletårne, hvor man fordamper vand på ydersiden af kondensatoren i store køletårne (tænk på atomkraftværker). Disse tårne har et meget stort vandforbrug. Fordelen ved at anvende dem er, at man kan få temperaturen i kondensatoren langt ned, hvilket medfører lavt tryk på bagsiden af dampturbinen, der igen giver størst mulig effekt i generatoren.

Som Jens-otto siger, er det et større problem i sol-værker end konventionelle, da den maksimale temperatur er lavere og derved bliver den samlede virkningsgrad mere følsom over for den laveste temperatur i kredsen.


18. nov 2009 kl 14:41

Frits Knudsen

Re: Re: Re: Re: Ikke et vedvarende problem

Ja, det er klart, at jo koldere man kan kondensere, jo større virkningsgrad får man, men hvor meget varmere ville kondensatoren være, hvis den blev kølet med grundvand, som så blev pumpet ned til grundvandsreservoiret én eller flere kilometer væk? Er der nogen, der ved det?


18. nov 2009 kl 22:49

Vermund Rust Christensen

grundvand som kølevand

Hvis vi starter i Danmark, er det heller ikke tilladt at pumpe grundvand op for at tage varme derfra og så pumpe vandet tilbage i jorden igen.
Problemet er risikoen for at forurene grundvandet med olie eller andre stoffer fra pumpekredsløbet. Når det brugte vand pumpes dybt ned i jorden bypasser vi alle de naturlige beskyttelsesfaktorer, som fjerner det meste snavs f.eks.. filtereffekt, oxidation og bakteriel nedbrydning.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk