Orme i kredsløb skal løse gåden om astronauters muskelsvind
En lille orm om bord på rumfærgen Atlantis skal give svar på, hvorfor astronauternes muskler skrumper.
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
Kasser med orme og sommerfuglelarver er gået i kredsløb om Jorden, efter de i går, torsdag, kl. 20.28 dansk tid blev sendt op fra Kennedy-rumcentret i Florida.
Sommerfuglelarverne er af typerne Vanessa cardui og Monarch. De skal udklækkes i rummet, og sammenlignes med tilsvarende larver som udklækkes på Jorden. Sommerfuglene er et led i et eksperiment for skoleklasser.
Eksperimentet med sommerfuglelarverne vil blive flyttet over i rumstationen kort efter ankomsten og omkring 15 dage senere forventes sommerfuglene at være flyvefærdige.
Ormene er af typen Caenorhabditis elegans, og de skal give svar på, hvor astronauter taber store mængder muskelmasse, mens de svæver rundt om Jorden.
De små orme har været i rummet flere gange før. De nåede verdens overskrifter allerede i 2003, da de nogle af dem overlevede turen ned gennem atmosfæren, selv om de var om bord på den forliste rumfærge Columbia, og de først blev fundet flere uger efter eksplosionen.
Ormenes oprindelse kan spores tilbage til en losseplads uden for Brighton, skriver University of Nottingham, som står bag forsøget, i en pressemeddelelse. De lever hovedsageligt af bakterier.
Ormene var den første flercellede skabning, som fik kortlagt sin genetiske struktur, og mange af de 20.000 gener har samme funktioner som hos mennesker. Derfor håber forskerne at kunne studere muskeltab langt hurtigere end på mennesker.
Nu er ormene om bord på det japanske Kibo-laboratorium. De er i en slags dvaletilstand og ligger i poser med en særlig cellestruktur, oplyser University of Nottingham.
Ormene bliver vækket til live, når deres mad bliver aktiveret i rummet. De får dernæst fire dage i rummet, inden de bliver frosset ned og gjort klar til hjemrejsen.
»Vi kan lære ting i rummet, som er umulige at opnå på Jorden. Hvis vi kan identificere, hvad der får kroppen til at reagere på forskellige måder i rummet, kan vi fastslå nye veje for vores forskning på Jorden,« siger dr. Nathaniel Szewczyk fra University of Nottingham.
Han håber, at forskningen ikke kun vil komme astronauter til gode, men også giver mulighed for at finde nye behandlinger til blandt andet muskellidelser og diabetes.
Manglende isolering virkere ikke kritisk
Rumfærgen Atlantis medbringer 15 ton forsyninger, fortrinsvis større dele som ikke kan opsendes på andre fartøjer til rumstationen. Samtidig skal Nasa-astronauten Nicole Stott med Atlantis hjem efter tre måneders ophold på rumstationen.
Nasa oplyser, at de første analyser af billeder, video og radardata viser kun tre mindre tilfælde, hvor isolering faldt af hovedtanken. Alle tre tilfælde fandt sted efter det tidspunkt, hvor de kunne forårsage store skader på Atlantis. Nasa påpeger dog, at det vil tage flere dage før man helt kan afslutte analyserne.
Atlantis’ tilkobling til rumstationen er planlagt til onsdag. Tiden indtil da bruger rumfærgen blandt andet på at indhente rumstationen.





