Vandfund baner vej for landbrug i drivhuse på månebase
Opsamling af vand fra månejord kan gøre det muligt at dyrke planter på kommende månebase, mener danske forskere efter fund af vand, der formentlig kommer fra isfyldte asteroider.
Data optaget med nær-infrarødt spektrometer. De gule bånd viser områder med absorption i vandmolekyler.(NASA)
Læs også
Læs mere om
Grav månejorden op, opvarm den og opsaml vandet ved kondensering. På den måde er det muligt at dyrke planter i drivhuse på ny månebase, mener danske forskere efter Nasa har fundet vand på Månen.
Meldingen kommer fra lektor Henning Haack fra Statens Naturhistoriske Museum, der sammen med professor John Leif Jørgensen fra DTU Space, mener, at vandet kan renses for kviksølv og andre tungmetaller og bruges til at få planter til at gro.
»Vi har længe vist, at der var vand på Månen, f.eks. ved polerne, men nu har vi en billig måde til at skaffe store mængder af vand. Det er altafgørende. Da der samtidig er masser af energi i form af solenergi, kan vi let dyrke planter på Månen. Højkvalitetsdrikkevand kan omfornødent transporteres fra Jorden,« siger John Leif Jørgensen.
Interessen for vand på Månen er blevet stor efter Nasa lod et rakettrin styrte ned i Cabeus-krateret den 9. oktober.
Målinger af nedslaget af det øvre Centaur-raketrin blev iagttaget af selve LCROSS, der fulgte efter i retning ned mod Cabeus-krateret. En omfattende analyse af målingerne viser nu, at der er adgang til store mængder af vand på Månen, bl.a. fra kratere, der som Cabeus ligger i permanent skygge, og hvor temperaturen derfor konstant er meget lav.
I den støvsky, som blev slynget op ved nedslagt af Centaur-rakettrinnet, vurderer forskerne, at der har været omkring 100 liter vand – tallet er dog omgivet af en betydelig usikkerhed. Det svarer til et vandindhold i kraterjorden på cirka en procent, som dermed er vådere end den tørreste ørken på Jorden - som NASA-forskerne udtrykker det.
Konklusionen er forskerne kommet frem til ved at studere det infrarøde spektrum for det opslyngede materiale, hvor absorptioner i vanddamp kan ses ved bånd omkring 1,4 mikrometer og 1,9 mikrometer.
Vand er kommet fra kometer
Det må være vand, der er bragt til månen med kometer eller muligvis isholdige asteroider, mener NASA. Og det er en opfattelse som lektor Henning Haack, ekspert i solsystemets oprindelse og meteoritter, fra Statens Naturhistoriske Museum deler.
»Månen blev dannet knastør. Alt eventuelt vand fusede simpelthen ud under dannelsen,« forklarer han.
Geologisk set er det altså ikke særlige interessant oplysninger, der nu er kommet frem.
»Men det er da rart at vide, hvorfra man skal hente vandet, når det skal indlægges på en månebase,« siger han.
Amerikanerne regnede formentlig forkert
Nedslaget af missionen Lunar Crater Observation and Sensing Satelitte (LCROSS) på Månen var dog meget svagere end forventet. Det var således ikke muligt for hverken amatørastronomer eller professionelle astronomer at se det opslyngede materiale fra udkiksposter på Jorden.
»Vi hørt rygter om, at amerikanerne på forhånd simpelthen havde regnet forkert i deres vurdering af nedslagets styrke,« siger professor John Leif Jørgensen fra DTU Space.
Vandfeber
Buzz Aldrin, der sammen med Neil Armstrong var med på den historiske Apollo 11 mission, var også glad for nyheden, men han er bekymret for, at mange vil overreagere på den, så der nærmest opstår en vandfeber efter at komme til Månen, som tidligere tiders guldfeber.
»Det retfærdiggør nyheden ikke,« siger han til Associated Press.
Aldrin mener, at USA hellere skal stile direkte efter at kolonisere Mars.
