Skulle vi - helt utænkeligt - blive betragtet som begunstiget partner a la Israel, kan vi altså slippe med 200 mio USD/stk eller ~14-15 mia USD ialt for F-22. Godt nok er dollaren billig, meen alligevel...
Hvad skal man tænke, om de overvejelser som vi gør os?
Hvis vi påstår at NATO er en forsvarsunion, da er det F-22 som NATO-lande i fællesskab bør vælge indkøbe, fordi flyet især er et forsvarsvåben: Det er designet til at kunne indhente tidsforsinkelser når en aggressiv fjende angriber, det vil sige kompensere for en fjendens fordel at kunne koncentrere sig bedst i tid og space, som altid er en angrebsfjendes midlertidige fordel at kunne, og som kyler en forsvarsfjende ud af balance.
Dette strider imod en tilsyneladende logik som pacifister udtænker: At et land, der ønsker blot at forsvare sig, kan nøjes med at anskaffe sig kun billige våben, underforstået at så provokerer man heller ikke til krig. Dette er desværre usandt, et forsvarsland behøver at have state-of-the-art våben med hensyn til evnen at reagere hurtigt og voldsomt, til gengæld behøver et forsvarsland ikke at have ret mange af disse evner, et stort antal af våben er kun nødvendigt hvis man ønsker at angribe andre.
JSF, som er et billigere og dårligere fly end F-22, er tiltænkt en agressiv rolle, til angreb på andre lande, fordi der bliver kompenceret for de dårligere egenskaber i en aggressiv rolle ved at være den der vælger tid og sted. F-22 kan også deltage i angreb, fordi flyets formål er at dominere i himlen imod andre fly, men, i et angreb over fjendtligt territorium er alle fly udsat for risikoen for at blive ramt af missiler affyret fra fx lastbiler. En sådan risiko eksisterer ikke i nær samme grad over eget forsvarsterritorium, og som betyder at et kostbart luftdominans-fly især kan brillere i en sådan rolle.
Man kan spørge, om F-22 er alt for kostbart, et relevant spørgsmål. Problemet er, at al krigserfaring peger på, at det går et forsvarsland ilde, hvis landet ikke har en meget hurtig og stærk mobil evne til at kunne modgå de spydspidser som en fjende angriber med, når en sådan spydspids pludselig manifesterer sig. Et land taber med sikkerhed, hvis landet ikke kan forsvare sit eget luftrum, i så fald vil fjenden fuldstændig sikkert begynde at sætte forsvarsradarer ud af spillet, og når det er gjort, vil man som forsvarer været blevet blind, og da begynder bombardementerne fra luften, som smadrer et land tilbage til stenalderen.
Hvis NATO virkelig kun er en forsvarsunion, kan vi i stedet for F-22 anvende vore penge på at eje mobile missiler og mobile radarer, til at sikre at fjender ikke kan operere i vort luftrum og dermed forhindre fjender i at kunne plukke hul på vor forsvarsevne. Men, desværre, NATO er en angrebsunion, med formål at sikre os billig olie og andre billige råstoffer, og med en konsekvens, dette formål, at vi behøver at dominere agressivt over vildfremmede fjerne folkeslag, og dér er JSF-flyet relevant, fordi det er et billigt fly og på trods af dette forholdsvis fyldt op med brugbare evner.
Logikken i vor nuværende aggressive krigsførsel er grumset, fordi Anden Verdenskrig afslørede for os, at det er katastrofalt for verden at tillade et diktatorisk styre at få frit spil til at udvikle en militær angrebsevne, dvs. med Hitler og Nazityskland som eksempel på dette. Ud af denne logik er den nuværende strategi udviklet, at vi ønsker at klippe græsset særdeles kort overalt i verden hvor potentielle fjender risikerer at opdukke, årsagen til at vi er i krig for tiden et så fuldstændig fjernt sted som Afganistan. Er dette en retfærdig og rigtig strategi?
Der er i dette spørgsmål et underliggende spørgsmål, om et vilkårligt folkeslag, der opnår en militær evne, vil anvende denne evne imod fjerne folkeslag. Altså et spørgsmål: Vil for eksempel det iranske folk angribe fjerne regioner, hvis Iran opnår en stor militær styrke? Hvad skulle i givet fald være formålet, dvs. hvilke ressourcer kunne det iranske folk ønske sig at skaffe sig fra langt borte ved hjælp af røveri i et behov så slemt at agressiv krig vil blive anvendt som metode? Det er i dette billede at man kan anskue USAs opførsel, og vor egen opførsel, og Japans opførsel under Anden Verdenskrig, og Nazitysklands, og det britiske imperium før da, og det hollandske, og det spanske: jagt på ressourcer som man ikke selv har og som man ønsker sig.
Man kan pege på, at det er vigtigt at vi slår ned på potentielle tyranner i det europæiske område, hvor ressourcer typisk er en mangelvare, mens, derimod, at vor nuværende agression imod det persiske område ikke giver mening, hvis vor påstand er at vi blot ønsker at forsvare os imod en potentiel fremtidig farlig fjende, fordi lande i det persiske område sagtens kan klare sig selv, hvis disse lande blot for lov til at være i fred. Krigen imod Afganistan er en misforståelse iblandt os, en forkert krig, en krig som ikke kan retfærdiggøres, og den foregår i øvrigt i et territorium af en geografisk-geologisk beskaffenhed der ikke lader sig tæmme, på grund af titusindevis af skjulte vandrestier i det bjergrige terræn og på grund af det store antal af tilstødende lande, umuligt at inddæmme, et hjerneløst slagsmål.
Desværre, i alt dette, er der en detalje der vedbliver med at dukke op: Eksistensen af staten Israel. USA føler sig forpligtet til at forsvare denne stat, på grund af indenrigspolitik i USA, og samtidig er fx Iran en erklæret modstander af Israel. Det er en tåbelig situation, at fordi der er denne konflikt om Israel, fører det så vidt som at Danmark er i krig i Afganistan, hvor vi intet burde have at bestille, men, vi er jo ven med USA og ønsker at yde vor ven al vor støtte når vi kan, en logisk sag. Vi har, siden Anden Verdenskrig, haft en statsminister der var spion for USA, og for nylig blev en af vore statsmænd mindet i USA som en stor ven af USA, og vor nylige forvenværende statsminister er for tiden den politiske chef for NATO.
Altså, kører det hele måske i ring for os, i en grad så grumset at vi bør vælge at indkøbe JSF-fly i et stort antal. I Japan, hvor man sandsynligvis er komplet ligeglad med Israel (jeg ved det ikke), bør japanere kunne nøjes med at investere i fly af en art som F-22, til fredelige forsvarsopgaver. Eller, man kan sige, at måske burde man blive alarmeret, af historiske årsager, hvis Japan i stedet fokuserede på JSF-agtige evner. Det er helt sikkert, at NATO, med de investeringer som vi ønsker at gøre os, for tiden alarmerer alle lande som ikke er erklærede venner af NATO.
Video:
Mitsubishi Stealth Fighter ATD-X
