/produktion

Arla bygger verdens største mejeri

I 2012 skal et nyt Arla-mejeri til en milliard kroner stå klar. Det skal behandle en milliard liter mælk årligt, tilstrækkeligt til at forsynes alle Londons 11 millioner indbyggere.

Af Bjørn Godske, mandag 16. nov 2009 kl. 14:53

Arla vil bygge verdens største mejeri i London-området. Det skal stå færdig i 2012 og forsyne hele befolkningen i nærområdet, hvilket inkluderer Londons 11 millioner indbyggere med mælk. Mejeriet bliver fire gange så stort som det største herhjemme.

Arla har allerede et avanceret mejeri tæt ved Leeds, men den kommende, gigantisk mælkefabrik bliver endnu mere effektivt og miljøvenligt.

Arla overvejer blandt andet alternativer til den traditionelle brug af naturgas til fremstilling af procesdamp, fortæller direktør for supply chain i England, Lars Dalsgaard, til ing.dk.

»Vores kunder, der primært er de store engelske supermarkedskæder, er meget interesserede i påvirkningen af det eksterne miljø, eksempelvis i form af emissioner. Derfor kigger vi på mere bæredygtige brændsler end naturgas,« siger han.

I Sverige har Arla gode erfaringer med at bruge træflis, men i England er der ikke så store mængder af træflis til stede. Lars Dalsgaard vil dog ikke afsløre, hvilke alternative brændsler der overvejes, kun at de skal være af den vedvarende type.

I produktionen vil Arla bygge videre på erfaringerne fra Leeds. For eksempel produceres plastflaskerne til den færdige mælk direkte på mejeriet. Det meste af den proces er allerede fuldautomatiseret, men på det nye mejeri vil Arla tage endnu et skridt. Det betyder blandt andet, at den manuelle håndtering af de fyldte mælkecontainere bliver reduceret.

Den endelige projektering er ikke på plads, men det vurderes, at mejeriet kommer til at koste omkring en milliard kroner.



16. nov 2009 kl 17:28

avatar

Hanne Kronborg

Procesoptimering og varmepumpeteknologi

Interessant, så vil erfaringerne herfra, kunne drages til nytte på andre mejerier, når der optimeres.
Mon ikke der tænkes varmepumpeteknologi ind i projekter!


17. nov 2009 kl 04:26

Johan-Albert Boye

Re: Procesoptimering og varmepumpeteknologi

---eller små atombrændeovne hvor du bare skal hælde en sjat atombrændselspiller på hver femte år?


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.