Sæsonlagring af ubegrænset solvarme er mulig - hvem griber chancen?
En prototype har i 15 år bevist, at en ny dansk opfindelse af en varmeakkumulator gør det muligt at bruge solens varme hele året i stedet for olie, gas og kul - både til enkelte huse og storbyers opvarmning. Det gøres uden varmetab i en ”solbrønd” kaldet 'Sunwell' anbragt direkte i jorden. Idéen er stadig højaktuel, nu hvor jeg må give den fri til alle.
Prototypen viste samtidig, at der blev opnået flere fordele til løsning af store problemer:
1. Forureningsfri og billig varmeenergi til alle i al fremtid, globalt.
2. Olie, gas og kul forekomster bliver ikke tømt så hurtigt, fordi 54 % bruges til varme.
3. CO2 problemet får en helt ny og god løsning tilført, uden omkostninger.
4. Vi kan nu få atomkraft tilført helt uden forurening - af typen fusion i solen.
5.Danmark har en god mulighed for, at bidrage med en løsning på klimaproblemerne.
6. De udløbne patenter giver et godt grundlag for at patentere nye tilføjelser.
7. Der vil blive brug for mange ”hænder” til at fremstille brøndene, solfangerne og varmepumperne, derfor færre arbejdsløse alle vegne.
Store energimængder
For at kunne udnytte mulighederne ved patentet, er det vigtigt, at forbruget indgår i afstemningen af varmepumpen, solfangerne og varmeakkumulatoren. 
Jeg viser her et diagram, der fortæller sammenhængen. Den lodrette skala viser henholdsvis varmepatronernes længde i meter under brøndens bund, og solfangernes areal i kvadratmeter.
Diagrammet fortæller, at der er tale om store energimængder. Der kan således let akkumuleres 50.000 kWh i en solbrønd. Derfor kan der oplagres varme nok til store byer, blot man anvender tilsvarende flere solbrønde, med en centerafstand på 25 m, og at rørforbindelserne giver samme rørmodstand til alle varmepatronerne.
Derved kan solbrøndene anbringes tæt ved solfangerne, sådan at store arealer med solfangere kan gemme varmen i jorden nedenunder. Ved et parcelhus kan den anbringes f.eks. i indkørselen, diameteren er 1,5 m.
Vibrerende boremaskine
Der er samtidig udviklet en ny type boremaskine med et vibrerende bor, der er anbragt på en lille vogn med et svingbart borestyr, så man kan bore i jord med sten og klippegrund, så hurtigt at der kan fremstilles en solbrønd på en formiddag. Samtidig sikres varmepatronerne i al fremtid med en cementvælling der tilføres når boret trækkes op. Derved får varmepatronerne den bedste kontakt med jorden, samtidig med at de ikke kan beskadiges af sten og klippestykker.
Boremaskinen kan bore til en dybde af 30 m. Det er samtidig den dybde som varmepatronerne, af flere grunde, helst ikke må overskride. Skal der bruges mere varme, så er det billigere at bygge flere, med en afstand på 25 m, fordi patronerne har en skråvinkel på 20 o.
Problemet med at skaffe varme, startede allerede i 1973, hvor vi fik en oliekrise. Det gav mig dengang anledning til at undersøge, om hvilke muligheder der er, for at skaffe varme. Det var naturligt at sige, ”det må solen kunne klare”. Men hvordan skulle man bære sig ad, med at gemme varmen fra sommer til brug om vinteren. Nogen havde derfor prøvet med store ståltanke, med en masse isolering omkring.
Det var meget dyrt og dårligt, derfor helt urealistisk. Andre gravede en rørslange ned i haven ca. en meter nede, for at forsyne en varmepumpe med varme, men det gav ret hurtigt permafrost omkring rørene, derfor fik varmepumpen for koldt tilløb og derfor en meget dårlig økonomi, samtidig med at haven blev afkølet og grim.
Mamutter i permafrost
På den tid var der en omtale i et dagblad, om fundet af mammutter i den sibiriske tundra. De stod med græs i munden, kun et par meter nede i jorden. Det var jo lidt mærkeligt, for der er dog ret varmt om sommeren. Så mammutten skulle ikke kunne stå i permafrost, men det gjorde de altså.
Derfor gav det mig en interesse for at foretage nogle beregninger. For hvis det var rigtigt, så må såvel kulde som varme kunne gemmes i jorden. Det viste sig at være en rigtig god opdagelse! For ved at bruge de formler vi allerede kender, kunne jeg finde frem til nye formler, som nu fortæller hvor meget varmen fordeler sig, og hvor meget varme vi kan gemme i jorden.
Prototypen i Hedensted
Det viste sig at være rigtigt, for jeg byggede en prototype i fuld skala af en opfindelse ved vort eget hus i Hedensted.
Det var en meget billig varmeakkumulator, i form af en ”Pæreformet solbrønd”, som jeg derfor kalder ”SUNWELL”. Den fungerede fint i 15 år, hvor jeg hver uge aflæste alle elmålerne mv. og temperaturen ved varmepatronerne i jorden. Alle resultaterne blev noteret i tabelform og beregnet elektronisk, så der nu er optegnet kurver, der klart beviser, at solvarmen blev gemt og tabsfri hentet til brug i varmepumpen til 100 % boligvarme.
Det har været dyrt at komme så langt, for det har kostet mig 2,641 mio. kr.
Senere blev solfangerne af aluminium utætte, og varmepumpens ene modul skulle også skiftes. Det viste sig, at HS i Tarm ikke længere fremstillede solfangere. Og Vølund var holdt op med at fremstille varmepumper, så vi havde et problem. Fjernvarmen i Hedensted havde netop et tilbud på tilslutning uden afgift, det tog vi så imod. Derfor har vi nu fjernvarme siden1996.
Patentet er ikke udnyttet
Men solbrønden findes stadig ude i haven, men uden forbindelser.
Der findes meget materiale om sagen, herunder færdige produktionstegninger til masseproduktion af solbrønden og dens dele, heraf specielt den fordelerring der skal bruges i brønden til fordeling til hver enkelt varmepatron, hvoraf der er valgt en standard på 16 stk.
Det lykkedes mig ikke, at starte et firma til udnyttelse af patentet, der er udtaget i Danmark, USA og Canada. Der er også givet en del præmier og priser også ”Klima-DM”. Tiden er løbet fra mig med mine 82 år, der kunne kun sælges naturgas.
Men idéen er højaktuel. Hvem vil gerne fortsætte, hvor jeg nu må give sagen fri til alle?
Med venlig hilsen
N.K. Knudsen.
|
