Log ind  |  Ny bruger  |  Glemt adgangskode
   
Forsiden  /  Blogs  /  Kommentaren  /  Sæsonlagring af ubegrænset solvarme er mulig - hvem griber chancen?
 

Sæsonlagring af ubegrænset solvarme er mulig - hvem griber chancen?

Af gæsteblogger N.K. Knudsen,  søndag 22. nov 2009 kl. 12:00

Billede
N.K. Knudsen er rådgivende maskiningeniør og bosat i Hedensted

En prototype har i 15 år bevist, at en ny dansk opfindelse af en varmeakkumulator gør det muligt at bruge solens varme hele året i stedet for olie, gas og kul - både til enkelte huse og storbyers opvarmning. Det gøres uden varmetab i en ”solbrønd” kaldet 'Sunwell' anbragt direkte i jorden. Idéen er stadig højaktuel, nu hvor jeg må give den fri til alle.

Prototypen viste samtidig, at der blev opnået flere fordele til løsning af store problemer:

1. Forureningsfri og billig varmeenergi til alle i al fremtid, globalt.
2. Olie, gas og kul forekomster bliver ikke tømt så hurtigt, fordi 54 % bruges til varme.
3. CO2 problemet får en helt ny og god løsning tilført, uden omkostninger.
4. Vi kan nu få atomkraft tilført helt uden forurening - af typen fusion i solen.
5.Danmark har en god mulighed for, at bidrage med en løsning på klimaproblemerne.
6. De udløbne patenter giver et godt grundlag for at patentere nye tilføjelser.
7. Der vil blive brug for mange ”hænder” til at fremstille brøndene, solfangerne og varmepumperne, derfor færre arbejdsløse alle vegne.

Store energimængder
For at kunne udnytte mulighederne ved patentet, er det vigtigt, at forbruget indgår i afstemningen af varmepumpen, solfangerne og varmeakkumulatoren.



Jeg viser her et diagram, der fortæller sammenhængen. Den lodrette skala viser henholdsvis varmepatronernes længde i meter under brøndens bund, og solfangernes areal i kvadratmeter.

Diagrammet fortæller, at der er tale om store energimængder. Der kan således let akkumuleres 50.000 kWh i en solbrønd. Derfor kan der oplagres varme nok til store byer, blot man anvender tilsvarende flere solbrønde, med en centerafstand på 25 m, og at rørforbindelserne giver samme rørmodstand til alle varmepatronerne.

Derved kan solbrøndene anbringes tæt ved solfangerne, sådan at store arealer med solfangere kan gemme varmen i jorden nedenunder. Ved et parcelhus kan den anbringes f.eks. i indkørselen, diameteren er 1,5 m.

Vibrerende boremaskine
Der er samtidig udviklet en ny type boremaskine med et vibrerende bor, der er anbragt på en lille vogn med et svingbart borestyr, så man kan bore i jord med sten og klippegrund, så hurtigt at der kan fremstilles en solbrønd på en formiddag. Samtidig sikres varmepatronerne i al fremtid med en cementvælling der tilføres når boret trækkes op. Derved får varmepatronerne den bedste kontakt med jorden, samtidig med at de ikke kan beskadiges af sten og klippestykker.

Boremaskinen kan bore til en dybde af 30 m. Det er samtidig den dybde som varmepatronerne, af flere grunde, helst ikke må overskride. Skal der bruges mere varme, så er det billigere at bygge flere, med en afstand på 25 m, fordi patronerne har en skråvinkel på 20 o.

Problemet med at skaffe varme, startede allerede i 1973, hvor vi fik en oliekrise. Det gav mig dengang anledning til at undersøge, om hvilke muligheder der er, for at skaffe varme. Det var naturligt at sige, ”det må solen kunne klare”. Men hvordan skulle man bære sig ad, med at gemme varmen fra sommer til brug om vinteren. Nogen havde derfor prøvet med store ståltanke, med en masse isolering omkring.

Det var meget dyrt og dårligt, derfor helt urealistisk. Andre gravede en rørslange ned i haven ca. en meter nede, for at forsyne en varmepumpe med varme, men det gav ret hurtigt permafrost omkring rørene, derfor fik varmepumpen for koldt tilløb og derfor en meget dårlig økonomi, samtidig med at haven blev afkølet og grim.

Mamutter i permafrost
På den tid var der en omtale i et dagblad, om fundet af mammutter i den sibiriske tundra. De stod med græs i munden, kun et par meter nede i jorden. Det var jo lidt mærkeligt, for der er dog ret varmt om sommeren. Så mammutten skulle ikke kunne stå i permafrost, men det gjorde de altså.

Derfor gav det mig en interesse for at foretage nogle beregninger. For hvis det var rigtigt, så må såvel kulde som varme kunne gemmes i jorden. Det viste sig at være en rigtig god opdagelse! For ved at bruge de formler vi allerede kender, kunne jeg finde frem til nye formler, som nu fortæller hvor meget varmen fordeler sig, og hvor meget varme vi kan gemme i jorden.

Prototypen i Hedensted
Det viste sig at være rigtigt, for jeg byggede en prototype i fuld skala af en opfindelse ved vort eget hus i Hedensted.

Det var en meget billig varmeakkumulator, i form af en ”Pæreformet solbrønd”, som jeg derfor kalder ”SUNWELL”. Den fungerede fint i 15 år, hvor jeg hver uge aflæste alle elmålerne mv. og temperaturen ved varmepatronerne i jorden. Alle resultaterne blev noteret i tabelform og beregnet elektronisk, så der nu er optegnet kurver, der klart beviser, at solvarmen blev gemt og tabsfri hentet til brug i varmepumpen til 100 % boligvarme.

Det har været dyrt at komme så langt, for det har kostet mig 2,641 mio. kr.

Senere blev solfangerne af aluminium utætte, og varmepumpens ene modul skulle også skiftes. Det viste sig, at HS i Tarm ikke længere fremstillede solfangere. Og Vølund var holdt op med at fremstille varmepumper, så vi havde et problem. Fjernvarmen i Hedensted havde netop et tilbud på tilslutning uden afgift, det tog vi så imod. Derfor har vi nu fjernvarme siden1996.

Patentet er ikke udnyttet
Men solbrønden findes stadig ude i haven, men uden forbindelser.
Der findes meget materiale om sagen, herunder færdige produktionstegninger til masseproduktion af solbrønden og dens dele, heraf specielt den fordelerring der skal bruges i brønden til fordeling til hver enkelt varmepatron, hvoraf der er valgt en standard på 16 stk.

Det lykkedes mig ikke, at starte et firma til udnyttelse af patentet, der er udtaget i Danmark, USA og Canada. Der er også givet en del præmier og priser også ”Klima-DM”. Tiden er løbet fra mig med mine 82 år, der kunne kun sælges naturgas.

Men idéen er højaktuel. Hvem vil gerne fortsætte, hvor jeg nu må give sagen fri til alle?

Med venlig hilsen
N.K. Knudsen.

RSS Kommentarer (43)
avatar Af Yoel Pedersen, 22.11.2009 kl 13:08
Jeg har netop summet en smule over din artikel, og jeg vil foreslå dig at give ideen fri som en form for Open Source-projekt. Med andre ord, oprette et website med en wiki, hvor alle, der kopierer dit projekt, kan bidrage med deres erfaringer. Jeg er sikker på, at mange gerne vil forsøge sig med en sådan solbrønd, hvis ellers de forskellige faldgruber kan blive klarlagt - som fx hvad siger juraen, hvor dybt og hvor meget skal der graves, hvor stort et areal solfangere skal etableres, hvad er den samlede anlægspris og afskrivningstid m.v.

Lyder det som en mulighed?
Spændende, især når man just står for at skulle etablere jordvarme og har en gammel brønd på matriklen..

Her er et link til Sunwell.doc:
http://www.klima-dm.dk/files/b....doc
Et andet eksempel på en boremaskine, der kan lave huller med 35-65 graders hældningsvinkel:
http://ing.dk/artikel/99853-ro...arme
(Der står også at bore-firmaet bruger en varmeledende cement-type)

Hvordan er det lige med markedet for værktøj og entreprenører, der kan bore brønd og huller til denne slags varmelagre? Hvad er forskellen på hvad boremaskinerne kan, og hvor let er det at finde nogen der kan lave arbejdet?

Inden for de sidste 14 dage synes jeg at have læst om nogen, der eksperimenterede med at lave specielt varmeledende cement-typer, eller forbedre den type de nu brugte. Nu har jeg søgt på ing.dk uden held.

PS: Det må da være noget meget billig fjernvarme hvis det er billigere at betale forbruget end at låne penge til en almindelig varmepumpe og almindelige solfangere?
Eller skal de kunne noget specielt?
Spændende artikel, men jeg har ikke helt forstået brøndens opbygning. Er det bare jorden omkring en varmepatron i en eller anden dybde?
Ideen lyder rigtigt spændende.

JEg har dog lidt svært ved at adskille det fra "normal" lodret jordvarme. Har du kunnet adskille den returvarme fra varmelageret der er lagret varme og hvor meget der er ren jordvarme?

Ved du hvor meget energi din pumpe brugte i forhold til hvor meget energiindholdet var i den varme du hentede op?
Konceptet lyder meget interessant, men hvad koster det pr. kWh leveret varme?

Vh Troels
avatar Af Nikolai Beier, 22.11.2009 kl 15:12
Der begynder jo at komme en række større solvarme-anlæg, og deres placering og produktion kan ses her:
http://solvarmedata.dk/

De mangler vel mere sæson-lagerkapacitet, da de nuværende sæson-lagre tømmes i løbet af efteråret, så vidt jeg husker fra Marstals data.
Ifølge http://www.aeroe-ve.dk/doc/Mar....pdf får Marstal fjernvarme 30 % af energien fra solfangere, og de har et ret stort (volumiøst) varmelager.

Er det økonomien, der har holdt fjernvarmeselskaberne fra at lagre varme i jorden? Eller skyldes det manglende viden/oplysning/dokumentering af denne slags anlæg?
Er anlægsprisen faldet gennem de sidste 20 år?
Er "varmepatron"-slangerne og cementen blevet bedre?


PS: Her er et eksempel på at kombinere en fristående "energifanger" med jordslanger og varmepumpe, der også går ud på at lagre energien i jorden:
http://solarventi.dk/generelt/....htm

Der har da vist også været en omtale tidligere at skrå boringer til rør til varmelagring+ varmepumpe... altså udover artiklen om tyske Tracto-Technik's fikse bore-rig. Nogen der kan finde den?
Undskyld men, hvad gaar den omtalte ide ud paa?

Hvad mon "normal" og "unormal" lodret jordvarme er?

Det lyder ellers interessant, men det nävnte link til Sunwell.doc ender med fejlkode og kan ikke aabnes.
Hvad mon "normal" og "unormal" lodret jordvarme er?


Hvis det er mig du hentyder til, så er "normal" lodret jordvarme det svenskerne kalder bjergvarme. Det jeg gerne ville vide var om N. K. Knudsens varmelagring i virkeligheden måske i mere eller mindre grad er "unormal" bjergvarme, hvor kun en del af den varme der hentes op er lagret solenergi ved siden af det normale varmepumpeprincip.

Hvis COP på anlægget er 4 og uden forudgående lagring ville have været 3 og der samtidig er brugt el på at pumpe varmen ned i jorden, så er der ikke meget ide i systemet. Er den mærkbart større, ja så er det jo ret smart.
Jeg kommer til at tænke på...

Hvis det her system virker som beskrevet, ville man så ikke også kunne bruge jordvarmeanlægget som varmelager for billig el? Bruge et jordvarmeanlæg til at pumpe varme fra en "husstandsdypkoger" ned i jorden til senere brug? Eller ligefrem ligge en varmespiral ned i borehullet sammen med slangen hvis det er for indviklet at lave selve varmepumpen med dobbeltfunktion?
Det lyder ellers interessant, men det nävnte link til Sunwell.doc ender med fejlkode og kan ikke aabnes.


Linket virker for mig (MS word viewer) har just prøvet igen, prøv at gemme filen på disk først
Hvis COP på anlægget er 4 og uden forudgående lagring ville have været 3 og der samtidig er brugt el på at pumpe varmen ned i jorden, så er der ikke meget ide i systemet. Er den mærkbart større, ja så er det jo ret smart.


Hvor stor pumpe? hvor mange dage?
100W døgnet rundt i 365 dage=876 kWh
Hvis man kun pumper når der er mindst 2 grader varmere i solfangeren, så bliver pumpe-tiden vel mere end halveret?
400 kWh er vel let at få tilbage igen, ligesom det let kan skaffes fra solceller, da solskin og elbehov falder sammen (modsat varmepumpens elbehov)
avatar Af martin gosvig, 22.11.2009 kl 17:38
Brønde har man fyldt op i stor stil i dette land..
avatar Af Michael Eriksen, 22.11.2009 kl 18:11
Det er en varmebrønd, ikke et hul i jorden.
Hej Nicolai.

der er to ting ved det her som jeg vil bemærke:

det artiklen handler om er at levere varme fra solen ned i jorden og så at trække den ud igen med en varmepumpe, altså vi kan kun få glæde af det efter et stort forbrug af dyr el. Hvilket reducerer ideen til nigoet vi har set før og som ikke er særligt atraaktivt økonomisk og sikkert heller ikke miljømæssigt.

det fjernvarmeværkerne vil gøre fremover er at lagre varmen i sæsonvarmelagre som i Marstal. her er det selvfølgeligt den årlige dækningsgrad, der betemmer hvor hurtigt lageret er tømt. Marstal står formentligt voerfor at ville fordoble deres anlæg, så 55% af varmen fremover leveres af solvarmen,
at levere varme fra solen ned i jorden og så at trække den ud igen med en varmepumpe, altså vi kan kun få glæde af det efter et stort forbrug af dyr el.

Ja, de ter nok klogt at beholde store isolerede vandlagre med høje temperaturer, for at udligne ugentlige udsving i sommermånederne. Altså at minimere den mængde energi der skal igennem varmepumpen.

Hvis det passer at kun 20 % af fjernvarme-energien der er VE, og det er svært at få meget mere biomasse dyrket og produceret end der laves nu. Så skal energien man ikke kan gemme i vand ved høj temperatur komme et andet sted fra.

Under de forudsætninger vil det måske være meget smart med et lavtemperatur-lager + varmepumper og så bruge varmepumperne til at flytte energi fra lavtemperatur-lageret over i højtemperatur-lageret når vindmøllerne producerer meget el. Og man vil jo gerne have et sted at gemme den varierende vind-energi.

Hvis man i forvejen overvejer en varmepumpe-løsning, så er jordvarmelageret vel en måde at prøve at forbedre økonomien i systemet. Hvor meget skal COP forbedres før det betaler sig at købe ekstra solfangere+ varmelager-funktion fremfor en simpel varmepumpe uden varmelager, set over fx 10 år.

Der må også være et økonomisk optimum mellem at lave et højtemperatur vandlager til hele efterår-vinter-forårs-forbruget, og at købe vindmølle, varmepumpe jordvarmelager men et mindre varmtvandslager

Man kan godt foretrække at afbrænde biomasse, hvis det nu er simplere og billigere end varmepumper med tilhørende lagre. Men hvis alternativet er at afbrænde fossiler, så er varmepumpen-løsningerne jo med til at mindske det fossile forbrug.
avatar Af Kim Merrild, 22.11.2009 kl 23:25
Jeg har ikke nærstuderet matrialet endnu, men vil helt sikkert kikke på det imorgen, det er printet ud!
Jord er en fremragen isolator, så ja, det er et kik værd.
Jeg har regnet lidt på om der ville være økonomi i at lave et energilager under garagen, som er i byggeritankerne. Men jeg havde forestillet mig et 75m3 vanddepot istedet som skulle opvarmes af solen i sommeren, og så skulle det varme vand bare cirkulere rundt i gulvvarmen. Banker man temperaturen op på 60 grader, så ligger der "fra 10-60C" 4350 KWh, nok til at holde bilen frostfri og mit brænde tørt. Det er desværre ikke ret meget, så det er måske bedre at lagre energien i jorden direkte? Jeg hader bare at have en sulten VP til at køre, hvis man kan gøre det passivt.
Jeg er så absolut tilhænger af ting der kan gøres til en billig penge, gerne simpelt og så passivt som muligt. "Det er en VP nu også, meeen - Ikke nær så sjovt"
Ifølge Energistyrelsen kommer ca. 43% af fjernvarmeenergi i Danmark i dag fra vedvarende energi.
www.ens.dk
Tak for de mange besvarelser! Gennemgående er spørgsmålet, hvordan gøres det . "Brønden" er kun 1 meter dyb med en diameter på ca. 1,5 m. To brøndrør med en kegleformet som øverste halve meter med et dæksel over. Varmepatronerne er valgt 16 stk , det er plastrør med en slange indeni. Røret skal have lukket bund, og slangen næsten lige så lang, skråt afskåret. Den på tegningen viste øverste isolering kan udelades, fordi man heller ikke behøver at slifte strømretning, fra porioder med lagring til perioder ned forbrug. Der spørges til varmepumpen effektfaktor, om den er over 4 eller under. Den skal gerne være meget over. Det er en af grundene til at have solfangerne til at hæve temperaturen i jorden fra den normale temperatur, til en højere. Prisen på sådanne anlæg vil afhænge af teknikken, efterhånden som den nu udvikles, vil prisen falde. Dansk Varmepumpe Industri I Nibe har en meget fin løsning på det problem. Tlf. 98355244.
Han kan også bore varmepatronerne ned, for han har forbindelse med borefirmaet.
Boremaskinen er afprøvet også i klippegrund i Sverige.
Det er mit håb, at man finder solenergien frem, det vil kunne erstatte alle andre varmekilder. Varmepumperne bruger efterhånden kun lidt strøm, og de andre pumper i anlægget bruger også efterhånde meget lidt. Solfangerne har også gennemgået en stor udvikling.
Med venlig hilsen
N.K.Knudsen
Hej Nicolai.

Varmepumper kan sagtens indgå i solvarme / lager / fjernvarmekonceptet. Her vil den øge solfangerydelsen, især i vintermånederne, hvor selve virkningsgraden er lav for solfangerne. Det fremgår også af www.solvarmedata.dk Hvor du kan tage data for et helt år. Her vil du se månedsvis produktion, ydelse og virkningsgrader.

Både projektet i Dronninglund og et kommende projekt i Marstal bliver en kombination af solvarme, varmelager og varmepumper. I Marstal endda udbygget med et ORC anlæg til elproduktion på basis af et flisfyret kedelanlæg.

Det jeg bare peger på er vi skal passe meget på ikke at lede solopvarmet vand gennem en varmepunmpe, hvis solvarmen kunne være brugt direkte. Så bliver det nemligt direkte elvarme, der bliver resultatet, hvilket jo næppe kan være meningen eller rentabelt på nogen måde.
avatar Af Thomas Gade, 23.11.2009 kl 19:49
Solbrønden kan måske også fungere med fjernvarme og uden solfanger.

Returløbet i fjernvarme er 40grC i det hus jeg har målt. Fjernvarmeværket vil måske gerne have det lavere, så lad os hjælpe dem med det. Det kan gøres ved at have dobbelt rørføring fra gaden til huset, så både fremløb og gadereturløb kan afkøles og opvarmes.

Gadereturløbet varmeveksles og føres i varmebrønden i jorden der opvarmes til fx 35gr om sommeren, og det kan så bruges direkte i vinterens gulvvarme som jo er den store del af varmeforbruget. Badevandet opvarmes som hidtil af fremløbet.
Fjernvarmeværket er glade for den lave returløbstemperatur, og betaler husejeren for dét (eller undlader at straffe).

Alle er glade. Men det kræver en ændring af tankegang og regler.
Og det går kun sålænge der er fx 5-10 huse mellem hver returløbsafkøling.
Tilsvarende kan huse med store solfangere belønnes for opvarmning af fremløbet.
Begge dele kan fungere som forstærkning de steder fjernvarmenettet er svagt.

Har man mere end een solbrønd bør der være en effektiviseringsmulighed i at de har hver sin temperatur, så den "lunkne" brønd bruges til gulvvarme, og den "varme" brønd bruges til brugsvand via varmepumpe.

Hvilket materiale består patronerne af så de kan transportere varmen?
I de gode gamle dage i 70erne snakkede vi meget om at lagre solvarme i "sandlagre"som man varmede op og brugte af senere.Anlægomkostninger og virkningsgrad tog livet af den ide.Idag tror jeg mere på ideen med at bore lidt dybere-fx et par km.
Ps. Har forresten en ide til en lille luft til vand varmepumpe som bliver fødet af forvarmet luft fra et sol/luft panel som lagrer i akkutank.
Det vil ikke være muligt at undvære solfangerne til fjernvarme, jorden vil hurtigt blive kold. Returvarmen fra brugerne skal tilbage til værket, der nu kun skal opvarme til fremløbstemperaturen. Grunden til at man ønsker stor afkøling er, at så skal der transporteres mindre vand i rørene, det sparer strøm til pumperne.
N.K.Knudsen
Ideen var sådan set god nok, der var bare ingen der dengang tænkte på at varmeledningen i sand forsvinder ved udtørring af det absoberede vand.
Men den der ide med en solbrønd er da bare genial.
Kan man nøjes med at bore 10 m ned, kan det klares med et alm. jordbor.
Ser mere den der fordelerring som et problem på sigt ang. sætningskader og evt. tæring. Burde vel støbes ind i fiberbeton.
Kunne være ret interessant at lave i forbindelse med solceller / varmepatron så elmåler inverter og alt det andet dyre kunne spares væk.
Ideen med Open Source-projekt støtter jeg helt op om, for har en ide om det her ville blive pålagt en masse restriktioner i forbindelse med privat brug.
Er der mulighed for at finde flere tegninger nogle steder ??


avatar Af Per A. Hansen, 24.11.2009 kl 12:06
4. Vi kan nu få atomkraft tilført helt uden forurening - af typen fusion i solen.
5.Danmark har en god mulighed for, at bidrage med en løsning på klimaproblemerne.


Den fusionsproces Solen arbejder med, er ikke den samme som man anvender i fusionsreaktoren, men lad det nu ligge. At fusionsprocessen arbejder helt uden forurening er en skrøne, der induceres radioaktivitet når de hurtige neutroner hamrer ind i diverse stoffer, der omgiver fusionskammeret.
At der dannes radioaktivt, langlivet affald ved fusionsprocessen, er alment kendt, det burde alle vide.
At Danmark kan bidrage til at løse klimaproblemerne lyder fint - bortset fra at der er mange andre klimafaktorer, end CO2 - som for øvrigt fortsætter med at stige i mange år endnu.

Mvh. Per A. Hansen
Som jeg læser Knudsens systembeskrivelse, udgør brønden med de 16 hårnåle plus en solfanger et system til lagring af lavtemperatur-varme i jord. Der skal så en varmepumpe til at transformere temperaturen op til det krævede niveau i huset.

Fordelene er en mere kompakt varmeoptager i jorden samt et højere temperaturniveau på varmepumpens kolde side, når man sammenligner med en traditionel vandret jordslange. Kigger man på Knudsens temperaturkurver, ligger temperaturen fra Sunwell'en ca 5 grader over det, der opnås med vandret jordslange. Dette svarer til en effektivitetsforbedring på varmepumpen på 10-15%.

I et typisk énfamiliehus med et årligt varmebehov på ca 20.000 kWh, bruger en almindelig jordvarmepumpe vel ca 6.000 kWh/år. I relation til ovennævnte 10-15% spares altså mindre end 1000 kWh/år svarende til under 2000 kr/år. Denne besparelse skal så finansiere solfangerne incl pumpe og styring.

En vandret jordslange kræver mere plads - OK, men kan være svær at slå, da den jo indeholder en "gratis" solfanger (=jordoverfladen) og er forholdsvis billig at etablere.

mvh
Preben Munter
Du har nu både ret og uret. Tror du skal prøve at tænke lidt alternativt. Der er en masse uprøvede ideer i det her.
2000 kr på et alm hus i vores dage er omkring 20 % besparelse hvilket ret hurtigt med min matamatik gir + og en meget kort tilbagebetaling, såhh!!!
Ideen skal nok mere ses som en løsning på lagring af den solenergi som sandlageret ikke kunne løse.
Altså piner mig grusomt at mine 10 kvm.solfangere kun blir udnyttet maginalt. Ydermere har jeg gang i produktion af 30 kvm solceller som jeg med den her lille ide kunne forestille mig kunne gi en bedre fortjeneste end den der ordning staten har indført med baglæns målere og en pissedyr inverter.
Lige pt. jo måske lidt smådyr boring og div. men på sigt når brænselsceller kommer på markedet. Tror nu Carsten Koch eller hvad han nu hedder, ku få en temmelig lang næse.
Altså efter min beskedne mening, burde der med en koordinering af div. alternative energiformer laves noget unikt
Mikael,
Jeg vil skam gerne tænke alternativt, men lavede min sammenligning inden vi går helt i selvsving over "den ubegrænsede lagringsmulighed" i Sunwell-systemet. At vi - gennem en varmepumpe - kan hale den samme mængde varme op af et jordlager, som vi putter ned, opfatter jeg ikke som "ubegrænset". Og en merinvestering på vel mindst 30.000 kr til solfanger, pumpe og styring for at spare mindre end 2.000 kr/år er jo ikke ophidsende.
Men jeg er helt med på, at konceptet kan have sin berettigelse ved arealproblemer - fx ved større anlæg til boligblokke mm og i så tilfælde nok snarere i kombination med en billigere energiabsorber-løsning i stedet for solfangerelementer.
Og i bygninger med såvel et varmebehov vinter som et kølebehov sommer, kunne man etablere 2 Sunwell-brønde - en "kold" og en "varm" - til at veksle imellem via en varmepumpe. Herved får man nogle billige lagre og kan samtidig reducere kravet til solfangerkapacitet helt eller væsentligt.

Mvh
Preben Munter

Netop derfor jeg gav dig både ret og uret, Der skal mere end bare lige en gummifod og en spytklat til. Men et eller andet sted tror jeg alligevel der er noget i det her, Overset eller hvad bør afprøves.
Kunne være lidt interessant hvis de der ærøfolk, gad forlade Landmanden og lave sådan et projekt, ville da være være lidt nyt.


avatar Af Michael Eriksen, 24.11.2009 kl 17:27
Af Preben Munter, 24.11.2009 kl 13:33
I et typisk énfamiliehus med et årligt varmebehov på ca 20.000 kWh
20 MWh!? Så skal man vist starte sine energibesparelser andetsteds.

Min 100 m2 lejlighed fra 2005, hvor der INTET særligt energibesparende er foretaget (der er endda tvangsventilation uden genvinding) koster mig 6 MWh/år. Jeg har aldrig under 20 grader. Det eneste særlige er en større sydvendt glasflade, der virkelig lune selv en novemberdag med solskin (24 grader "gratis" idag). Men her er godt nok varmt om sommeren... 26-28 grader døgnet rundt. Så sparer man charterferien til Grækenland ;-)

Men jeg synes godt nok, der er langt fra 6 MWh/år til 20 MWh/år.
avatar Af Jakob Rasmussen, 24.11.2009 kl 17:52
Årsagen fortaber sig vist i glemslens tåger, men for lang tid siden har man defineret et standard hus som et hus på 130 m2 med et varmebehov på 18,1 MWh.
Det er vist mange år siden den defination holdt vand
Her er de gældende regler

Varme og varmt vand i parcelhus på 150 m2
Årlig varmeudgift
Bygningsreglementets standardkrav
12.700 kWh
Bygningsreglementets lavenergi klasse 2
9.100 kWh
Bygningsreglementets lavenergi klasse 1
6.350 kWh
Bygningsreglementets lavenergi klasse 1 +
5 m2 solfanger monteret på huset
4.350 kW
avatar Af Thomas Gade, 25.11.2009 kl 00:33
Det vil ikke være muligt at undvære solfangerne til fjernvarme, jorden vil hurtigt blive kold. Returvarmen fra brugerne skal tilbage til værket, der nu kun skal opvarme til fremløbstemperaturen. Grunden til at man ønsker stor afkøling er, at så skal der transporteres mindre vand i rørene, det sparer strøm til pumperne.
N.K.Knudsen


OK, det var ordene "tabsfri" og "sæsonlagring" der forledte mig til at tro at de begge var mulige samtidig. Men tabsfri gælder så kun i kort tid ?
Jeg kan se på temperaturkurven side 8 at toppen ved 20-25gr er kortvarig og falder hurtigt til 10gr, men det er ved skiftende solindfald og ikke konstant opvarmning fra fjernvarmereturløb.

Det betyder måske også noget at forbrug er påbegyndt straks fra start og således ikke giver den omgivende jord mulighed for at stige mere end 1gr på 2 år ifølge profilen side 4.

Kraftvarmeværker ønsker vel også en lavere returløbstemperatur af hensyn til kondenseringspunktet efter turbinen.

Hvad er indholdet i varmepatronerne?

Kan den logaritmiske temperaturprofil udflades ved at have en temperaturstyret skifteventil i fordelerringen, og to koncentriske kegler boret i hver sin vinkel så den indre kegle modtager højtemperatur og den ydre lavtemperatur?
Jeg valgte blot et eksempel på en eksisterende bolig - og med runde tal - til illustration af den skønnede forskel mellem brug af Sunwell-systemet og en traditionel vandret jordslange.
Ud af den skønnede fremtidige indtrængning af varmepumper på markedet vil langt størsteparten jo blive installeret i eksisterende boliger.
I en eksperimentel undersøgelse afsluttet i 2007 målte vi varmebehov på 23.288, 26.998 og 18.277 kWh/år til opvarmning af rum og brugsvand i 3 enfamiliehuse med jordvarme opført i 2001, 2003 og 2004. Husene var tilsyneladende opført i god kvalitet og med bedre isoleringsstandard end krævet af det daværende bygningsreglement. Alligevel oversteg de konstaterede specifikke forbrug på 91 - 135 kWh/m2 pr år i væsentlig omfang de forventede. Så 20.000 kWh/år kan formodentlig sagtens forekomme i de ret store huse, der blev bygget omkring årtusindskiftet.
Men jeg er da helt med på, at kravene til energirammen i nye huse vil medføre væsentlig lavere energiforbrug, som illustreret af Mikael. Og det skal blive interessant at se nye systemløsninger til rumvarme, brugsvandsopvarmning, ventilation samt lokal varme- eller elproduktion blive udviklet til denne skala.

Mvh
Preben Munter
Bygningsreglementet nugældende krav er velkendte.
Standardhusets definition med 130 m2 og 18,1 MWh er et udtryk for et gennemsnit at den samlede boligmasse.
Du spørger om "Brønden" er omkring varmepatronerne. Nej, brønden er kun en meter dyb, med eb diameter på ca. 1,5 m. To brøndringe, hvor den øverste kan være kegleformet, med et dæksel over i jordhøjde. Fra bunden bores med en speciel svingbar vibrerende boremaskune 16 varmepatroner ned i jorden. Det kan gøres hvad enten der er sten eller klipper. Det tager en formiddag og fylder ikke noget i haven eller en indkørsel, billigt og let. Varmepatronerne forbindes med en "Fordelerring" der skal masseproguceres for at prisen ikke løber. Mvh. N.K.Knudsen.
Niels Kristian Knudsen, hvilket materiale er varmepatronen af? Plast?
Ja, plast der bkiver ibdstøbt i cement. Så det holder ubegrænset, på grund af den boremetode der skal anvendes. Mvh. N.K.Knudsen
Jeg vil skam gerne tænke alternativt, men lavede min sammenligning inden vi går helt i selvsving over "den ubegrænsede lagringsmulighed" i Sunwell-systemet..


Midlertidig lagring af solvarme kan mere simpelt, billigere og mindst lige så effektivt ske ved at grave en afkølingsspiral fra dit solvarmepanel ned i 80 cm dybde omkring soklen på dit parcelhus. Isoler sokkel og varmekreds med 2x30 mm styropor, samt en 30 - 60 cm vandret flap ud fra huset i bunden af udgravningen.

Du opnår mindst to gevinster 1. Du reducerer dit hus's varmeafledning gennem soklen - en af de mest oversete varmeslugere. 2. Du opvarmer undergrunden under dit hus, så du får positivt varmebidrag fra undergrunden det meste af året.

Opvarmningen af undergrunden skaber dog øget overtryk under dit hus, med risiko for øget radon indtrængning - det skal du sikre dig imod ved at tætne revner mod undergrunden og ventillere evt. krybekælder ekstra.

Du kan desuden vælge samtidigt at lægge en køleslange ned, som du kan anvende sammen med en varmepumpe til at hente overskudsvarmen retur til varmt vands, og rum-opvarmning. Du undgår dermed investeringen i en energibrønd. En kold vinter er der dog behov for en ekstern energibrønd eller traditionel jordvarme til at supplere den deponerede varme i jorden for din jordvarmepumpe.

Et højt grundvandspejl kan dog reducere effekten af mit forslag og energibrøndene, samt øge effektiviteten af kendt jordvarmeteknologi. Alt ialt kommer dit valg af teknologier til at afhænge af dine egne lokale forhold.
Begrebet "ubegrænset" hentyder til, at der kan anbrunges mange solbrønde ved siden af hinanden, med en afstand på 25 m. Derved kan en storby få solvarme. Brøndene kan anbringes inder solfangerne, så udnyttes jorden bedst. Men rørene skal anbringes så der bliver samme rørmodstand til hver enkelt brønd for at få alle til at deltage i optagelse og senere levering af varme til varmepumpen.
Mvh. N.K. Knudsen.
Der spørges om tegninger, det er netop lykkedes mig at skanne tegningerne, så nu kan jeg sende dem vedhæftet på en mail. Det kan ikke gøres på denne her forbindelse. Men skriv eller ring til mig, så kan jeg sende det udbedte. Mvh. N.K. Knudsen.
avatar Af Henrik Bang Schmidt, 26.01.2010 kl 12:07
Du må meget gerne sende tegningerne til mig på min mail: knude6@msn.com

Mvh Henrik B.S.
Hvad der er mulig ved varmeproduktion ved isning og akkumulering i vandrette jordradiator som virker ved Co2 som koger kondensere for energioverførsel og navnlig overførsel af spilenergi fra industri/landbrug, her er der nogle muligheder for meget billig energiproduktion, og det til nogle investeringsbeløb som er meget minimale set i forhold til det man er forvent med i energisektoren. Energiproduktion ved isning åbner nogle helt nye muligheder for distribution af energi i tyndt befolkede områder og herunder i samproduktion med biogas!!!

Fremtidig varmeforsyning skal ikke koste mere end 1000 kr pr år for en bolig til den biogas og vindmøllestrøm som forbruges, for 100 % co2fri varmeproduktion!

For yderligere information Se www.co2friby.dk

Kommentaren

Få din mening på forsiden. Her har du mulighed for at komme til orde med et aktuelt indlæg fra hele det teknologiske univers. Send dit indlæg til debat@ing.dk med vedlagt foto og en kort beskrivelse af dig selv.


RSS for denne blog