Politikere i chok: Fusionsreaktor koster Danmark en halv milliard ekstra
Videnskabsminister Helge Sander er kaldt i hastesamråd, fordi han efter flere ordføreres mening har puttet med Danmarks ekstraregning for forsøgsreaktoren Iter. Flere partier siger nej til at støtte reaktoren yderligere.
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
Videnskabsminister Helge Sander (V) skal i overmorgen, onsdag, stå skoleret for Folketingets europaudvalg, hvor han skal forklare de finansielle forhold omkring Iter (International Thermonuclear Eksperimental Reactor).
Samrådet er kommet i stand i hast, efter at politikerne opdagede, at Iters styrelsesråd holder møde på torsdag om en kraftig forøgelse af budgettet, der indebærer en ekstraregning til Danmark på 500 millioner kroner.
EU’s andel af udgifterne til Iter er øget fra 20,1 til 45,5 miliarder kroner, hvoraf Danmark pålignes cirka to procent. EU's samlede regning bliver endda yderligere tre milliarder kroner højere, hvis det mislykkes at komme igennem med forslag, der indebærer en forsinkelse på to år, så meromkostningerne først falder i 2012.
Iter-reaktoren, som allerede nu bliver opført i Sydfrankrig, var oprindelig budgetteret til 37,5 milliarder kroner. Nu har prisen rundet 100 milliarder danske kroner. Det er verdens næststørste forskningsprojekt, kun overgået af Den Internationale Rumstation.
»Vi er bange for at smide gode penge efter dårlige«
Videnskabsministeren er kaldt i samråd af den radikale EU-ordfører Lone Dybkjær.
»Vi står ikke last og brast med det Iter-projekt. Der er tale om 125 procent udgiftsstigning, og det har Helge Sander slet ikke snakket med europaudvalget om. Vi er bange for, at man smider gode penge efter dårlige. Det virker mere og mere urealistisk,« siger hun.
Stemningen på Christiansborg omkring Iter er så anspændt, at finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) kun fik sit mandat i europaudvalget i fredags til EU’s 2010-budget ved at bekræfte over for de EU-venlige oppositionspartier, at budgettet ikke indeholder én ekstra krone til projektet.
Tavshed i flere år før ekstraregning
I flere år har politikerne på Christiansborg intet hørt om Iter, og pludselig dukker et uanseeligt notat med udskrivningen af 500 millioner kroner op i den daglige papirkurvstore post af vigtige papirer. En oplysning af den karat bør en minister forelægge mundtligt af egen drift, mener partierne uden for regeringen.
»Det er helt tilfældigt, at jeg i forbindelse med Claus Hjort Frederiksens forelæggelse sidder med det notat. Det er ikke OK, at videnskabsministeren ikke har orienteret os om, hvad han har sagt på et uformelt ministermøde (16. oktober i Umeå, red.). Han må ikke give bindende tilsagn på et uformelt møde uden at komme i europaudvalget, og han ved, at en del i udvalget er meget betænkelige ved dette projekt. En skriftlig orientering er ikke tilstrækkelig,« pointerer Lone Dybkjær.
DF: Besynderlig orientering
Dansk Folkepartis EU-ordfører, Pia Adelsteen, finder det »besynderligt«, at politikerne ikke har fået besked om ekstraregningen til Iter.
»Det kan ikke være meningen, at vi skal godkende sådant noget 'ups', bare fordi tingene er blevet dyrere, og dette er et ekstremt tilfælde. Man bliver nødt til at se på, hvordan man skal gå videre med projektet, for der er postet mange penge i det,« siger Pia Adelsteen.
Socialdemokrater vil bruge pengene på vedvarende energi
EU-ordfører Kim Mortensen (S) ønsker ikke at bruge flere EU-midler til fusionsreaktoren. S-ordføreren har modsat sin radikale kollega ikke opfattelsen af, at videnskabsministeren har bundet Danmark til den halve milliard kroner.
»Videnskabsministeren har ikke fået mandat til en øget bevilling. Vi kommer til at mangle penge til udbygning af vedvarende energi og nye VE-teknologier, hvis vi allokerer pengene over i de meget tunge og økonomislugende teknologier,« siger Kim Mortensen (S).
K: Menneskehedens næste kvantespring
Ekstrabevillingen til Iter rykker derimod ikke ved den konservative videnskabsordfører Jørgen S. Lundsgaards tro på reaktoren.
»Fusionsenergi er forudsætningen for det næste kvantespring i menneskehedens historie, og der skal nok komme noget ud af, når man sætter naturvidenskaben på rigtigt arbejde, erklærer han.
»Basalt set er det noget af det vigtigste i videnskabsverdenen. Fissionsatomkraften (nuværende kernekraftprincip, red.) har et problem med radioaktivt affald. Fusionsenergi er den eneste lovende energikilde. Der er uudtømmelig energikilde, der dels kan sørge for energi i fremtiden, dels kan sørge for, at rumfartens ekspeditioner og kolonisationer energimæssigt kan lade sig gøre,« siger Jørgen S. Lundsgaard.
Danmarks risiko skal frem i lyset
I mødet med europaudvalget skal Helge Sander forklare, hvad der skete på det uformelle ministerrådsmøde i Umeå. Desuden skal han forklare, hvorfor europaudvalget ikke tidligere er blevet orienteret om problemerne med finansieringen.
EU- og energiordfører Anne Grete Holmgaard (SF) har tillige via videnskabsudvalget bedt om en redegørelse om Danmarks engagement i projektet.
Først ønsker Anne Grete Holmsgaard en redegørelse for Danmarks hidtidige og fremtidige investeringer, juridiske og økonomiske bindinger, regeringens holdning til projektet undervejs samt mulighederne for at forlade projektet eller at undgå medfinansiering af budgetoverskridelserne.
Dernæst ønsker hun en opjusteret videnskabsteknisk vurdering af projektets bæredygtighed og regeringens tiltro til, at projektet overhovedet er teknisk kan lade sig gøre.
Endelig skal Helge Sander redegøre for holdningerne til Iters fremtid hos EU-landene og de øvrige parter, som er USA, Rusland. Japan, Sydkorea, Kina og Indien.
