Log ind  |  Ny bruger  |  Glemt adgangskode
   
Forsiden  /  Blogs  /  Projekt uland  /  Afrikas Bill Gates viser dynamik i Ingeniørforeningen

Afrikas Bill Gates viser dynamik i Ingeniørforeningen

Af Hans Peter Dejgaard,  lørdag 14. nov 2009 kl. 17:40

Hesse from Ghana

- Jeg sælger ikke mit firma til eBay, siger Kojo Chinery-Hesse, som baseret i Ghana viser et nyt dynamisk Afrika. Han deltog i fredags i et møde om mobiltelefoner i Afrika, som var arrangeret af Ulandsfagligt selskab i Ingeniørforeningen. Hans succesfulde IT forretninger har givet ham navnet “Bill Gates of Africa”.

- Jeg får e-commerce ud fjertliggende landsbyer i bushen i Ghana. Det gør vi takket være brug af mobiltelefoner, som gennem et SMS baseret system er blevet forbundet til markedet.

Han har inspireret af PayPal og entreprenører indenfor mobiltelefoni i Kenya lavet en løsning, som er tilpasset situationen i et fattigt afrikansk land som Ghana.

Kun ca. 10% af Ghanas befolkning har en bankkonto, hvilket gør den store udbredelse af mobiltelefoner endnu vigtigere at udnytte. Der er langt flere mobiltelefoner end Internet opkoblede PC’ere i Ghana.

Chinery-Hesse leder Black Star Line (BSL),  som opererer på en MX platform.

- Vi lader BSL gå i luften i december med en service, hvor folk kan sælge online og acceptere betaling via mobiltelefonen. Langt hovedparten i vort land er beskæftiget i den uformelle sektor, hvor vi forventer at rigtigt mange vil handle via vort system. Det kan f.eks. være en familie, der laver ’handcraft’. F.eks. 20 sweaters om ugen som de med dette betalingssystem kan sælge til eksport for $10 per sweater. Det vil give dem en indkomst på $200 om ugen.

I Ghana er en voksen persons gennemsnitlige årlige indkomst på kun 450 dollars.

Startede med netcafeer

Chinery-Hesse var en af de første i Ghana til at investere I Internet cafeer. Han startede derefter SOFTtribe som voksede til at blive et stort software firma. De har udviklet over 30 produkter, som alle fik afrikanske navne: et lønsystem kaldet Akatua, Nzama for retail sales systems, og bogholderiprogrammet Bimbilla og et system til Internet cafeer. Firmaet sælger deres produkter til 10 forskellige lande i Afrika og har 70 ansatte.

Chinery-Hesse er uddannet produktionsingeniør fra Texas University, som besluttede at vende hjem for at skabe udvikling i sit hjemland Ghana.

Mødet i Ingeniørforeningen i fredags blev afholdt af Ulandsfagligt selskab, som fokuserede på potentialerne i, at der i dag er 300 millioner brugere af mobiltelefoner i denne verdensdel. Denne hastige udbredelse skyldes først og fremmest, at det har givet kommunikation mellem familiemedlemmer i det forholdsvist tyndt befolkede Afrika.

Endvidere er flere private firmaet gået ind i at opbygge mobiltelefon infrastrukturen i Afrika, som er noget billigere end investeringer i bredbåndskabler til Internet og fastnettelefoner.

RSS Kommentarer (0)

Projekt U-land

Hans Peter er fagmedarbejder hos Ingeniøren og er gået fra at arbejde som mobiltelefon-ingeniør i Danmark til at rejse verden rundt og arbejde med udvikling samt miljø i fattige lande. Læs om globaliseringen og dens konkrete betydning for udviklingen i Afrika, Asien og Latinamerika. Følg med i rejsebeskrivelser fra fjerne egne af verden.


RSS for denne blog