Risforsker: Kun GMO kan mætte verdens stigende befolkning
Der er ingen vej uden om genmodificeret ris, hvis vi skal have mad nok til den voksende verdensbefolkning, siger ekspert fra det internationale risforskningsinstitut. Ellers kan udbytte og næring ikke følge med.
En af de mange rismarker i Asien, hvor udbyttet kan øges med genmodificering. Foto: Bayer
Læs også
-
Planter splejset med egne gener skal berolige skræmte forbrugere
-
Planteforsker til ing.dk-læsere: Angsten for GMO skyldes skræmmekampagner
Læs mere om
Dokumentation
Genmodificerede afgrøder bliver en naturlig del af fremtidens landbrug, forudser en af verdens ledende risforskere, som peger på, at der ligger et kæmpepotentiale i GMO, når det handler om at skaffe mad på bordet til verdens voksende befolkning.
»Jeg tror på, at der som en del af et langsigtet bæredygtigt landbrug er nødt til at være genmodificerede afgrøder. Hvis vi kan opnå noget uden genmodificiering skal vi gøre det, men vi skal ikke sige, at vi slet ikke skal bruge genmodificering. Vi skal bare sikre, at det er sikkert for mennesker, biodiversitet og så videre,« siger forskningsleder ved det Internationale Risforskningsinstitut (IRRI) i Filippinerne, Achim Dobermann fra Tyskland, til Ing.dk.
Han interesserer sig særligt for ris, da det er de fattiges hovedafgrøde og er hovednæringskilden for tre milliarder mennesker. To tredjedele af den milliard mennesker, der sulter, befinder sig desuden i Asien og Stillehavsregionen. Og med en stigende verdensbefolkning er landbrugets produktion afgørende.
»Vil vi gøre en effektiv forskel i fremtidens landbrug bliver det nok nødvendigt med genmodificering. Og jeg tror GMO vil være en almindelig del af landbruget i fremtiden,« siger han og giver et eksempel:
»En af de nemmeste måder at forbedre næringen for alle disse mennesker er ved at lave ris med stort indhold af A-vitamin, men det kan ikke opnås med traditionel forædling, da det kræver et gen fra majs. Det har et stort potentiale, men der er stor modstand,« siger han.
Undrer sig over europæisk modstand
Achim Dobermann bryder sig derfor heller ikke om den europæiske modstand mod brug af GMO i Asien og Afrika, da der her er nogle andre udfordringer end i Europa.
Han påpeger desuden, at han ikke forstår den tyske modstand mod brugen af BT-majsen, der ellers er godkendt til dyrkning i EU. Den har indbygget en naturlig gift mod skadedyr.
»Jeg kan ikke se, hvad tyskerne får ud af det. Uden majsen er landbruget mindre effektivt og mindre miljøvenligt. Majsen har været i brug i 15 år og efter min mening er det sikkert, men jeg er videnskabsmand, det er ikke mit valg,« siger han og føler sig meget sikker på GMO:
»Det regulatoriske system er meget stærkt, så det er meget usandsynligt, at noget går galt for hverken mennesker og miljø,« siger han.
Nye planter klarer oversvømmelse
Risforskeren understreger dog, at der de næste 10-20 år stadig kan opnås meget med traditionel forædling.
»Vi gør store fremskridt inden for forbedring af ris og får virkelig nogle gennembrudsteknologier ud til landmændene. Man kan kalde det softwareopgraderinger,« siger han.
For første gang i lang tid er der sket forskningsgennembrud inden for ris i stressområder, hvor afgrøden rammes af tørke, oversvømmelser eller skal overleve med meget salt vand.
Forskerne har fundet gener i lokale og vilde ris, som de krydser ind i de konventionelle ris forholdsvis hurtigt ved hjælp af bioteknologi, som de bruger til at identificere generne. Men de nye afgrøder er ikke genmodificerede.
»Vi bruger genmodificering til at teste, hvad der er muligt, og så bruger vi traditionel forædling til at nå derhen eller tæt på,« siger han.
De har blandt andet fundet et gen, der gør, at risene ikke dør, når der er oversvømmelse, men kan overleve 15-20 dage under vand, da det slukker for planten og stopper fotosyntese og plantens andre mekanismer.
»Det har tages os 25 år at finde den genvariation, men nu er det lykkedes at finde et gen, som simpelt hen får planten til at sove. Det er virkelig et gennembrud, som vi hurtigt har fået ud i de planter, som landmændene bruger,« forklarer han.
Tørke og salt overleves
Andre gener gør planterne bedre til at klare sig ved tørke. Det får planterne til at investere mere i rødderne, så de bliver længere og nemmere kan finde vand. Eller får planterne til at ændre bladene, så vandfordampningen mindskes.
Nogle gener kan desuden sørge for, at risplanterne ikke optager salt fra vandet i meget saltholdige områder eller sørge for, at saltet immobiliseres i planten.
»Opdagelserne har inspireret til at kigge efter andet. Insekter og sygdomme er det næste, vi vil kigge på,« siger han.
