Rapport: Nu får danskerne endnu mere vejstøj ind i stuerne
De seneste seks år er antallet af boliger, der bliver bombarderet med sygelig vejstøj, steget markant, viser endnu ikke offentliggjort rapport. Myndighederne ofrer kun pebernødder på at dæmpe larmen, selv om udgifterne til støj-syge danskere løber op i milliarder af kroner.
Læs også
-
Beboere og byråd: Cowi bag eklatante fejlberegninger af trafikstøj
-
Uændret støjplage i danske boliger20 procent af landets boliger
Læs mere om
Stadig flere danskere må leve med, at væggene vibrerer, når lastbiler og firehjulstrækkere drøner forbi vejen ud for vinduerne.
En endnu ikke offentliggjort rapport fra Miljøstyrelsen, som rådgiverfirmaet Rambøll er med til at skrive, viser, at op mod hver tredje bolig herhjemme er »belastet af støj over den vejledende grænseværdi«, som er 58 dB.
For seks år siden, da trafiklarmen sidst blev undersøgt i hele landet, var kun godt hver fjerde bolig ramt af for meget støj.
Samtidig er andelen af danskere, der føler sig plaget af trafikstøj, steget fra 6,1 procent i 2000 til 7,8 procent til 2005, som er de seneste.
Larmen koster op til 500 danskere livet hvert år
Trafikstøj har store konsekvenser for de danskere, som er udsat for den. Endnu er den nye rapport ikke klar til at sætte tal og helbredseffekter på omkostningerne ved den stigende støj. Men i 2003 skønnede Miljøstyrelsen, at støjhelvedet kostede mellem 200 og 500 danskere livet og første til mellem 800 og 2.200 hospitalsindlæggelser. Det kostede samfundet 8,7 milliarder kroner.
Selv om problemet er blevet værre, bruger de danske myndigheder kun småpenge på at slippe af med trafikstøjen. Rapporten anslår, at Vejdirektoratet hvert år gennemfører støjreduktion for 20 millioner kroner på eksisterende statsveje. Hertil kommer om- og nybygninger, for eksempel støjskærmene langs Motorring 3 i København.
»Det er ikke store beløb, der bliver brugt«
90 procent af de støjplagede dansker bor dog langs de kommunale veje, konkluderer rapporten. Men siden 2003 har kommunerne højst brug 100 millioner kroner på støjbekæmpelse.
»Og så har vi endda ikke sagt for meget, når vi fastslår, at det er mindre end de 100 millioner kroner,« siger afdelingsleder Allan Jensen fra Rambøll, som er med til at skrive rapporten for Miljøstyrelsen.
»Vi har et problem, og i den samlede prioritering af, hvad vi kan bruge vores penge til, står det ikke højst på listen. Det er ikke store beløb, der bliver brugt,« tilføjer han.
Ifølge Allan Jensen er kommunerne først og fremmest gode til at indtænke trafikstøj, når de planlægger nye boliger. Han roser kommunerne for i vid udstrækning at benytte støjdæmpende belægning, når de skifter asfalt.
»Der bliver gjort en indsats, når man bygger noget nyt, og ellers sker der ikke ret meget,« siger han.
»Det er ikke, fordi kommunerne ikke har erkendt, at der er problem. Men der er nogle prioriteringer, der skal håndteres.«
»Hvis vi skal rykke alvorligt, så skal der ske noget mere«
Staten afsatte sidste år 400 millioner kroner til at fjerne støj fra statens egne veje og jernbaner, og Allan Jensen vurderer, at indsatsen langs statens infrastruktur generelt er tilstrækkeligt. Helt anderledes forholder det sig med kommunerne.
»Hvis vi skal rykke alvorligt, så skal der ske noget mere,« fastslår han.
En mulighed er puljeordninger, hvor staten påtager at være med til at betale for at dæmpe larmen.
Trafikstigning er ikke hele forklaringen
Ifølge Allan Jensen er stigende trafik en del af årsagen til, at flere er plaget af støj i boligerne.
»Men vi kan ikke forklare hele problemet med trafikstigningen,« konstaterer han.
En årsag kan være, at trafikmønstrene ændrer sig, så der kører flere biler på beboelsesvejene. Det kræver en langt større undersøgelse end den kommende rapport at fastslå med sikkerhed.
Den endelige rapport fra Miljøstyrelsen offentliggøres senest omkring årsskiftet.
