En bred vifte af partier på Christiansborg er enige om, at der straks bør indføres fluenet på kyllingefarme for at forhindre smitte med Campylobacter og Salmonella til danskere.

En tværfaglig forskergruppe under DTU Fødevareinstituttet og Københavns Universitet, har netop fremlagt en række enkle metoder, der kan give danskerne øget fødevaresikkerhed i fremtiden.
Smitten med Campylobacter kan nærmest elimineres ved brug af fluenet i kyllingestalde og Salmonella fra grise kan reduceres med 10 til 50 gange ved hjælp af varmtvandsslagtning, hvor grisene i slagteriet overskylles med 80 grader varmt vand.

Størst opbakning er der dog til forslaget om fluenet, som Socialistisk Folkeparti (SF) gerne ser undersøgt og muligvis indført med det samme.

»Der skal gøres mere på området i Danmark, og jeg vil få ministeren til at redegøre for begge forslag. Fluenettene virker ikke så praktisk besværlige, så hvis vi vil, burde vi kunne have dem på plads inden næste fluesæson,« siger SF’s ordfører for fødevarepolitik, Kristen Touborg Jensen til Ing.dk.

Også hos Socialdemokratiet er der ønske om en lovgivning, der tvinger landmændende til at sætte fluenet op i kyllingestalde.

»Det bliver vi nødt til. Vi skal have det med i den kommende revision af Campylobacterhandlingsplanen. Det vil også være med til, at vi kan opnå særstatus inden for EU-systemet, der betyder, at vi kan stille skrappere krav til andre leverandører. Hvis vi får løst det her problem, så kan vi få en særstatus i EU, for det nytter jo ikke noget, at vi pålægger vores producenter en masse investeringer, men befolkningen køber noget, der er ringere på grund af en billigere pris. Det går ikke,« siger fødevarepolitisk ordfører i Socialdemokratiet Bjarne Laustsen.

Også Venstre er generelt positiv over for tiltag, der kan forbedre fødevaresikkerheden i produktionen. Dog er partiet tilbageholden med at indføre lovkrav om fluenet, men ønsker muligheden taget op i forbindelse med Campylobacterplanen.

»Jeg vil selvfølgelig også lytte til erhvervet, for det kan ikke nytte, at vi holder fanen så højt, at forbrugerne køber importeret kød i stedet for dansk,« siger fødevarepolitisk ordfører i Venstre.

Den konservative fødevareordfører Knud Kristensen afviser dog at forlange, at der sættes net op.

Modstand mod varmtvandsslagtning
Politikerne er mere uenige, når det drejer sig om dekontaminering af grise ved eksempelvis varmtvandsslagtning. Her er Venstre og Konservative direkte imod, at der indføres krav om dekontaminering ved eksempelvis varmtvandsslagtning.

SF’s ordfører for fødevarepolitik, Kristen Touborg Jensen er heller ikke glad for den ide. Han sammenligner det med, hvis vi ikke bekymrede os om pesticider, men bare rensede drikkevandet.

«En svinekrop skal være ren, ikke gøres ren. Jeg er bange for, at det kan være en glibebane, og at vi vil opleve, at primærproduktionen så ikke længere tager forebyggelse så tungt,« siger han.

Bjarne Laustsen fra Socialdemokratiet mener også, at der med en dekontaminering sker en slags forarbejdning af kødet.

»Strategien må være, at indsatsen i så vid udstrækning som muligt skal være i produktionsleddet, så bakterierne slet ikke kommer på slagteriet eller videre ud til forbrugerne. Så her bevæger vi os på en knivsæg, for vi skal bevare kødet så fersk som overhovedet muligt. Men det er jo et område, hvor der sker en masse udvikling også med brug af damp, så jeg synes vi skal have mere viden om, hvad der fungerer. Men det vigtigste er, at vi ikke skal have en efterbehandling som man eksempelvis har med klor. Det vil vi ikke have,« siger han.

Bjarne Laustsen efterlyser også større viden om, hvordan bakteriesmitten overhovedet kommer til forbrugeren og efterlyser også en større indsats over for den største kilde til at danskere får tynd mave - nemlig rejser i udlandet.

»Vi skal have en bedre registrering af tilfældene og også, hvad kilden er, for så har vi viden om, hvad det er, der gør os dårlige, og så kan vi udarbejde en handlingsplan, der kan tage hånd om problemet,« siger han.

Ønske om flere undersøgelser
Radikales fødevareordfører Bente Dahl er positiv over for forslagene og ser frem til at få foretaget helhedsberegninger på forslagene, og når man først ved, hvad man får for pengene, skal der handles.

»Vi står med store problemer, så vi skal have mange forskellige tiltag i gang, så det er godt at få noget videnskabeligt materiale at arbejde med,« siger hun.

Dansk Folkeparti advarer dog om, at man maler fanden på væggen.

»Inden man gør noget, er det vigtigt at slå fast, at vi i Danmark har en meget høj fødevaresikkerhed. Men derudover er det vigtigt, at når ,der kommer ny forskning inden for fødevaresikkerhed, så må vi se på det, og finde ud af, hvad der virker,« siger fødevarepolitisk ordfører René Christensen.