Fusionsreaktoren Iter: Nu bliver de små forsøg afblæst
Yderligere prisstigninger betyder, at EU vil udskyde de indledende eksperimenter med den 100 milliarder kroner dyre fusionsreaktor Iter. Alligevel tror unionen, at de interessante forsøg kan finde sted i 2026.
Hjertet i fusionskraftværket ITER er plasmaindeslutningen, som skal rumme en 100-200 millioner grader varmt plasma.(Foto: Iter.org)
Læs også
Der bliver ikke noget af at starte forsøgene på den internationale fusionsreaktor Iter, der er under opførelse i Cadarache i det sydlige Frankrig, i småbidder i god tid, før de store eksperimenter begynder.
På et møde i Iter Council den 19. november vil EU foreslå, at den nuværende plan, der er kendt som Scenario 1, bliver ændret. Ifølge Scenario 1 skulle reaktoren arbejde hen mod fusion af almindelige brintkerner i 2018, og først i 2026 skulle man begynde på de mere interessante forsøg med fusion af deuterium og tritium (tung bring og ekstra tung brint).
Scenario 1 var oprindelig et forsøg på at mindske effekten af voldsomme prisstigninger for reaktoren, men selv det er nu for dyrt.
EU vil i stedet droppe målet i 2018 og i stedet koncentrere sig om de rigtigt interessante forsøg i 2026. Det fremgår bl.a. af et notat fra videnskabsminister Helge Sander (V) til Folketingets Europaudvalg og Videnskabsudvalg.
Det forlyder, at EU allerede har sikker opbakning fra USA til denne plan. De øvrige parter i Iter er Rusland, Japan, Sydkorea, Kina og Indien.
Norbert Holtkamp, der ITER's næstkommanderende og ansvarlig for byggeriet, udtalte i fredags til Science, at en af begrundelserne for at have et delmål i 2018 var, at "hvis noget gik galt, ville det være lettere at rette fejlen", før man installerer de sidste dele i reaktoren. Dette bliver ikke muligt med den nye plan.
Det oprindelige design af Iter fra 2001 blev i 2008 estimeret at koste 44 milliarder kroner, hvoraf EU skulle betale 20 mia. kr. Men et redesign i 2008 og voldsomme prisstigninger på blandt andet energi og byggematerialer løftede EU’s bidrag til mere end det dobbelte: 45 milliarder kroner.
Den samlede pris på reaktoren, der som forskningsprojekt kun overgås af Den Internationale Rumstation, er nu oppe over 100 milliarder kroner.
Hvis man skulle fastholde at starte forsøgene med almindelige brintkerner i 2018, så stiger regningen for medlemslandene yderligere tre milliarder kroner.
EU ønsker ikke at sende flere penge til Iter inden for det syvende rammeprogram for forskning, der udløber i 2013, og det er nødvendigt, hvis de almindelige brintkerne-forsøg skal indledes i 2018.
Derfor udskyder EU projektets tidligere faser. Det indebærer, at meromkostningerne først falder fra 2012.
Danmark ønsker ifølge videnskabsministerens notat at afvente forslag fra EU-Kommissionen til, hvordan finansieringen i 2012 og 2013 kan ske - f.eks. med lån fra Den europæiske Investeringsbank. Fra og med 2013 skal finansieringen indgå i det ottende rammeprogram for forskning.
