/biotek

Svensk forsker: Mobilsnak giver ændringer i hjernen

Forsker ved Örebro Universitet har fundet forhøjede koncentrationer af æggehvidestof i hjernen ved hyppig brug af mobiltelefon og advarer især børn mod for stor brug af telefonen.

Af Torben R. Simonsen, fredag 13. nov 2009 kl. 10:03

Ny doktorafhandling fra Örebro Universitet forbinder ændringer i hjernevævet med brug af mobiltelefon. Dog er forskningen ikke langt nok fremme til at konstatere, om ændringerne er farlige, men han advarer dog om, at børn kan være særligt udsatte for skader forårsaget af for meget mobilsnak.

»Børn kan være mere følsomme end voksne over for stråling fra trådløse telefoner,« siger Fredrik Söderqvist, i en pressemeddelelse.

Bag forskningen står Fredrik Söderqvist, der blandt andet har undersøgt blodprøver med såkaldte biologiske markører, for at se hvilken betydning mobilsnak har på forskellige dele af hjernen.

I et af disse studier kunne Fredrik Söderqvist afsløre ændringer i mængden af et bestemt æggehvidestop i den yderste del af hjernen i den såkaldte cerebrospinalvæske, der er en del af hjernens forsvar mod ydre påvirkninger. Undersøgelserne afslørede en sammenhæng mellem anvendelse af trådløse telefoner og øgede niveauer af æggehvidestoffet transthyretin i blodet.

Selv om det ikke er lykkedes at klarlægge, om denne påvirkning er skadelig, gør Fredrik Söderqvist opmærksom på, at eftersom hjernen påvirkes af mobilstråling, så kan der være andre ukendte effekter, som kan have betydning for helbredet. Derfor opfordrer han alle der bruger mobiltelefon til så vidt muligt at anvende headset. Samme anbefaling lyder fra de svenske sundhedsmyndigheders side når det gælder børns brug af telefonen.

Fredrik Söderqvist har også undersøgt om flittige brugere af mobiltelefoner blandt børn og unge kunne rapportere om andre sygdomstegn. Her har forskeren fundet frem til, at de børn, der bruger mobilen meget, vurderer deres generelle helbredstilstand lavere end de børn, der ikke taler så meget i mobilen.



13. nov 2009 kl 10:54

Æggehvidestof???

Det er godt nok mange år siden at man brugte den betegnelse for et protein på dansk.


13. nov 2009 kl 11:55

Henrik Eiriksson

Mobilstråling og Demens

Transthyretin er kendt for at kunne danne "plak" i hjerneceller og føre til udviklingen af Demens og andre neurodegenerative sygdomme.


13. nov 2009 kl 11:56

avatar

Steen Jensen

Gammelt nyt

Danske forskere har tidligere kommet med denne rapport:

http://rudar.ruc.dk/bitstream/....pdf


13. nov 2009 kl 17:30

martin nielsen


13. nov 2009 kl 19:51

martin gosvig

æggehvidestof

mener da stadig tyskerne siger eiweiss omkring protein.. så måske også på svensk..
Nej er nok mere farligt og snakke i mobil end og ryge.. :)


26. nov 2009 kl 21:43

Michael Schultz

Söderqvists forskning verificerer tidligere resultater

I 2002 påviste finske Dariusz Leszczynski, Research Professor ved Radiobiology Laboratory ved STUK (Radiation and Nuclear Safety Authority Finland), at mobilens mikrobølger påvirker hsp27 (heat-schock-protein27), så blod-hjerne-barrierens (se http://en.wikipedia.org/wiki/B...rier) gennemtrængelighed øges, og uønskede (store) proteiner (i unormalt høje niveauer) trænger ind i hjernen - se http://www.ursi.org/Proceeding...pdf.

Andre tyske forskere har påvist øget permeabilitet (gennemtrængelig) af den beskyttende blod-hjerne-barriere: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pu...ract

Svenske Leif Salford og hans team har påvist neuronskader i pattedyrshjerner der blev udsat mobilstråling: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pu...2486

Fredrik Söderqvists forskning er således principielt ikke ny, selv om det er et specifikt protein, han påviser øget forekomst af i hjernen efter mobilbrug.

Der er iøvrigt intet nyt i påvisning af akutte biologiske effekter efter mobil-påvirkning. Blodprøver taget før og umiddelbart efter mobilsamtale viser at blodbilledet ændres markant.

Svenske Bo Sernelius, der ikke kunne få finansieret yderligere forskning på området påviste dette:
http://pub.tv2.no/nettavisen/i....ece

Tyske studerende har verificeret Sernelius´forskning: http://www.hese-project.org/de....pdf

Se mere på http://www.voreboernsfremtid.d....dk/


26. nov 2009 kl 21:59

Runi Sørensen

Re: Se hvad Sianette Kwee har at sige

http://www.youtube.com/watch?v...ote>
Interessant link, det burde få meget mere opmærksom. De åbenlyse konsekvenser af dette skal da frem i lyset.


26. nov 2009 kl 21:59

Runi Sørensen

Re: Re: Se hvad Sianette Kwee har at sige

http://www.youtube.com/watch?v...ote>
Interessant link, det burde få meget mere opmærksom. De åbenlyse konsekvenser af dette skal da frem i lyset.


26. nov 2009 kl 21:59

Runi Sørensen

Re: Re: Se hvad Sianette Kwee har at sige

http://www.youtube.com/watch?v...ated

Interessant link, det burde få meget mere opmærksom. De åbenlyse konsekvenser af dette skal da frem i lyset.


26. nov 2009 kl 21:59

Runi Sørensen

Re: Re: Se hvad Sianette Kwee har at sige

http://www.youtube.com/watch?v...ated

Interessant link, det burde få meget mere opmærksom. De åbenlyse konsekvenser af dette skal da frem i lyset.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.