Nyuddannede kandidater, som på grund af krisen har større sandsynlighed for at komme til samtale hos a-kassen end til jobsamtale, kan næste år blive hængende et halvt år ekstra på landets universiteter.

Finansloven, som regeringen og Dansk Folkeparti forhandlede på plads onsdag, bevilger 37 millioner kroner til, at kandidaterne fortsætter deres uddannelse. De 20 millioner kroner går til universiteterne, som skal tilbyde uddannelserne, mens de resterende 17 er den SU, som kandidaterne skal leve for.

Den ekstraordinære indsats for dimittender fra kandidatuddannelserne skal ifølge finanslovsaftalen skærpe den enkeltes jobmuligheder og begrænse risikoen for, at de nyuddannede kandidater bliver ledige.

Krisen rammer især de nyuddannede. For ingeniørernes vedkommende var dimittendledigheden i september på 35,4 procent. Til sammenligning var den generelle ingeniørledighed på 3,9 pct.

Ifølge aftalen skal de særlige dimittendforløb sammensættes af enkeltfag på eksisterende fuldtidsstudier. De kommende kandidater skal søge om optagelse, inden de afslutter deres uddannelse, og forløbet skal give dem kompetencer inden for nye områder.

Undervisningsministeriet giver i en pressemeddelelse fire eksempler på forløb for en nyuddannet ingeniør:

1. Følge fag inden for virksomhedsøkonomi, marketing, logistik mv.
2. Følge fag inden for økonomistyring og projektledelse.
3. Udbygge sin faglige profil med miljøteknologi.
4. Udbygge sine kompetencer med erhvervsøkonomi, erhvervsret og iværksætteri.

Hos FRI, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, glæder administrerende direktør Henrik Garver sig over, at forslaget fra Dansk Folkeparti kom med i finanslovsforliget, så de mange nyuddannede uden job kan få en håndsrækning - ikke mindst i lyset af de muligheder Vækstpakken giver:

»Vækstpakken vil give beskæftigelse til flere ingeniører, og netop derfor har vi brug for at omskole og videreuddanne nyuddannede ingeniører, så deres kompetencer matcher virksomhedernes behov. En indsats som skal løftes i fællesskab mellem staten og det private erhvervsliv, og som Finansloven baner vejen for,« siger Henrik Garver.