Supermarkedskæden Superbest indrykker i disse dage store annoncer med overskriften "Undskyld".

Superbest gør et dybt, men nødvendigt og respektabelt buk i støvet, fremtvunget af en massiv forbrugerreaktion. En forbrugerreaktion, som igen er forårsaget af en række udsendelser på DR, som med enkle midler har dokumenteret noget, der nærmer sig systematisk lumpen omgang med kødet i kædens kølediske. Herunder at etiketter på gammelt kød er skiftet ud med nye, så det gamle kød kunne fremstå friskt.

Under "Undskyld"-overskriften lyder argumenterne fra Superbest, at kunderne fremover kan føle sig trygge, for kæden har opstillet landets skrappeste krav til kødets friskhed og fødevaresikkerhed. Krav, som på flere punkter er skrappere, end lovgivningen kræver. Fremover vil kunderne ikke opleve, at en daggammel flæskesteg har fået en tur i kødhakkeren og er ompakket til frisk fars. Eller at hakket kød bliver 24 timer gammelt, lover Superbest.

Man skal dog være opmærksom på, at det er relativt let at overbyde lovgivningen med "skrappe krav" i en butikskæde. Lovgivningen er nemlig ikke særlig hård.

Selv hvis al fup med kødet ophører i supermarkederne, er der imidlertid andre, bagvedliggende udfordringer for fødevaresikkerheden i Danmark.

En ny bog og analyse, som Ingeniøren i dag gennemgår på side 4-5, påviser, hvordan der i produktionsleddet for fødevarerne med enkle midler kan foretages en dramatisk sænkning af bakteriemængderne i kødet. Bogen er skrevet af Center for Bioetik og Risikovurdering på Københavns Universitet og indeholder bl.a. analyser fra DTU's fødevareinstitut.

Resultatet er fem ganske enkle anbefalinger til landbruget og slagterier, som kan øge fødevaresikkerheden mod sygdomme betragteligt:

Antibiotika: Konventionelt landbrug bør lære af det økologiske landbrugs begrænsede brug af antibiotika. Damp på svin: En simpel varmvaskning af slagtede svin kan fjerne salmonella. Fluenet: Campylobacter på kyllingefarme kan nedbringes afgørende ved at hindre fluers adgang, men kan ikke bruges mod campylobacter på økologiske kyllinger. De kunne efterbehandles, hvilket økobranchen næppe vil - den vil snarere overlade til forbrugerne at tilberede den økologiske mad sikkert. Konventionel svineavl kan også lære af økologisk avls lave salmonellaforekomst - som tilskrives et bredere spektrum af foder til økogrisene.

Forskerne bag bogen leger med den sundhedsøkonomiske tanke, at det offentliges potentielle besparelser på færre sygdomstilfælde i befolkningen faktisk kunne finansiere disse foranstaltninger. At det offentlige skulle betale fluenettene. Det er naturligvis en usund tanke i en markedsøkonomi. Ansvaret for, at varerne er ordentlige, ligger hos producenter, distributører og butikker.

Ikke desto mindre: De udmærkede anbefalinger i den foreliggende analyse bør rent og klart formuleres ind i en opstrammet lovgivning.