Otte millioner travle newyorkere sætter hver eneste dag kursen mod en af byens 486 metrostationer eller 5.000 busser, der får dem på arbejde eller i skole. I de tidlige morgentimer skal alt gå som smurt, og piller nogen ved flowet, så falder der brænde ned.

Iranske Atefeh Riazi, 48, fik en ordentlig stak amerikansk brænde i hovedet i begyndelsen af 1990'erne, da hun satte New Yorks rejsekort i drift.

Den dengang forholdsvis nyuddannede elektroingeniør var nemlig efter et par år som projektleder i New York City Transits busdivision blevet spurgt, om hun ikke kunne tænke sig at blive it-chef og implementere det store prestigeprojekt med et budget på otte-ni milliarder kroner og flere daglige transaktioner end på Wall Street. Det ville Atefeh Riazi gerne.

»Jeg havde egentlig en meget klar idé om, hvordan min karriere skulle udvikle sig, og der var seks forfremmelser, jeg skulle igennem for at nå målet. Jeg ville være direktør for New York Transit, og dette kunne blive et skridt på vejen, selv om folk sagde, at jeg var skør at kaste mig ud i det her,« fortæller Atefeh Riazi.

Hun var for nylig var i Danmark i forbindelse med udgivelsen af bogen "Lykkelig i nørdland", skrevet af it-journalist Dorte Toft. Formålet med bogen er at gøre forældre og lærere opmærksomme på, at tekniske og naturvidenskabelige fag også er for piger.

I bogen fortæller Atefeh Riazi om sin egen kamp for at få lov at studere som iransk kvinde, hvor normen var, at kvinder højst gik i skole et par år og blev gift, når de var omkring ti.

At Atefeh Riazi skulle komme til at stå i spidsen for rejsekortprojektet i New York lå nemlig langt fra den virkelighed og det miljø, hun kom fra.

Hun havde set sin iranske bedstemor blive gift som 9-årig og skilt to år senere. For moren gik det ikke meget anderledes, omend hun fik lov at gå i skole til tredje klasse. Da Atefeh Riazi blev 11, stod der også en bejler klar i kulissen, men hun slog i bordet og fik i stedet lov at tage til USA alene som 16-årig for at studere.

»Jeg blev skidesur, rent ud sagt, men blev samtidig motiveret af min vrede. Jeg ville have læst filosofi, men tænkte i stedet, at jeg ville vælge det allersværeste fag for at bevise, at jeg kunne,« fortæller hun og understreger, at det heller ikke skadede motivationen, at alle de søde drenge læste til ingeniører.

»Desværre var det, som om faget faldt drengene mere naturligt, fordi de var vokset op til det, og det gik ud over min selvtillid, men heldigvis var frygten for at give op større end frygten for at lære,« siger hun.

Den voksende hudtykkelse har hun i høj grad haft brug for siden. Rejsekortprojektet løb, ligesom det danske, ind i forsinkelser og budgetoverskridelser, og hun oplevede i en periode dagligt at blive kaldt "tomhjernet" på debatsiderne i avisen.

Politikerne var sure over, at fejl gik ud over de valgsejre, de kunne få på at sælge sig på projektet. Passagererne var sure over, at stationer blev lukket, når der skulle sættes udstyr op, og de ansatte var frustrerede over, at alles øjne var rettet mod dem.

»Det er derfor, jeg efterspørger flere kvinder i dette fag, for det er de blødere områder, der ofte får disse store projekter til at fejle, og jeg tror, at kvinder forstår dem bedre,« siger Atefeh Riazi og forklarer videre:

»Man skal også forstå personalets bekymringer og utryghed, og jeg tror, at kvinder er mere i berøring med deres intuition end mænd. Samtidig er de bedre til at planlægge, selv om der er nogle ting, du ikke kan planlægge dig ud af.«

Atefeh Riazi forlod projektet i 1999, lige før hun kunne sætte sig i den eftertragtede direktørstol hos New York City Transit. Men hun var kørt træt og følte, at hun havde bevist sit værd ved at have opnået fem ud af de seks planlagte karrierespring. Rejsekortet var oppe at køre, og hun blev nu kaldt "engel" i stedet for "fjols".

I stedet sagde hun ja til et job som global it-chef for et stort marketingfirma, indtil hun i marts sagde op for at hellige sig sine tvillingedøtre på 2½ år og sin nystiftede NGO "CIOs Without Borders". Formålet med den er at undervise borgere i ulande i at bruge it som vejen til vigtig viden - især om sundhed.

»Meget handler om uddannelse, for eksempel om, hvordan man renser vand eller stiller en diagnose,« siger Atefeh Riazi, der planlægger at tage sine børn med på rejser ud til Filippinerne, Rwanda og Tanzania.

»Mine børn skal også se, hvordan de fleste mennesker faktisk lever, deltage i projektet og tage et ansvar. Kvinder havde ikke karrierer i min familie, men jeg har brudt mønstret. Beviset kom, da jeg den anden dag skulle give min nægtende datter en jakke på. Hun vendte sig bare om og sagde:

»Mor, det er altså mit liv.«


Fakta: Lykkelig i nørdland
It-journalist Dorte Toft blev for alvor kendt sidste år, da hun var drivkraften bag afsløringen af Stein Bagger og IT Factory. Samtidig kæmper hun for at få flere piger til at interessere sig for tekniske fag, og det er der bl.a. kommet bogen "Lykkelig i nørdland" ud af, netop udkommet på Gyldendal Business.

I bogen fortæller 12 kvinder - deriblandt Atefeh Riazi - om, hvordan de fik interesse for fag som it, matematik og fysik og hvilke oplevelser, de undervejs har haft som nogle af de få kvinder i de mandsdominerede fag. De tjener som rollemodeller for piger, der skal vælge levevej, men også for lærere og forældre, der spiller en stor rolle i pigernes valg af studie.