Der vil give samfundet en gevinst på mindst 100 millioner kroner om året, hvis der investeret i et par billige teknikker, der nærmest eliminerer Campylobacter og salmonella.

Det er kommet frem på konferencen 'Fremtidens Fødevaresikkerhed', der afholdes på Københavns Universitet netop nu.

Men som lektor ved Københavns Universitet Tove Christensen sagde det, så er der forskel på, hvem der skal afholde udgifterne, og hvem der høster gevinsterne.

»Samfundet og befolkningen har de store fordele, men det er industrien, der skal bære udgifterne, og der er kun ringe interesse i befolkningen for at betale meget mere for fødevaresikkerhed,« sagde hun.

Ifølge lektorens beregninger koster et sygdomstilfælde med Campylobacter 14.000 kroner og en syg dansker ramt af Salmonella koster 18.000 kroner.

Ser man på Campylobacter, så foreslår rapporten, at der opsættes net på kyllingefarmene, så smitten ikke kommer ind blandt kyllingerne. De få kyllingeflokke, der alligevel får Campylobacter, kan så fryses, hvilket dræber bakterierne. På den måde kan antallet af danskere, der bliver syge af Campylobacter i dansk kyllingekød nærmest elimineres.

Forskerne har beregnet, at det vil koste maksimalt 13 øre per kylling at sikre mod Campylobacter med net. Med 100 millioner slagtninger om året giver det en engangsudgift på 13 millioner kroner.

7.500 danskerebliver hvert år syge af Campylobacter. Bruger man rapportens tal, så vil en fjernelse af Campylobacterforgiftninger give en gevinst på omkring 105 millioner kroner om året.

Coop: Indfør fluenet
Brug af net bliver dog skarpt kritiseret fra branchen, der sætter spørgsmålstegn ved de 13 øre per slagtekylling.

»Vi er imod indførelse af net af flere årsager. Det er kun nogle af kyllingehusene, der kan bruge net på en fornuftig måde, og nettene skal renholdes. Alene det er en kolossal opgave, og måske vigtigst er, at det ikke kan lade sig gøre at få den nødvendige ventilation i staldene, hvis der bliver opsat net,« siger chefkonsulent i Landbrug og Fødevarer Thorkil Ambrosen.

»Vi taler om store udgifter. Det kan ikke gøres for 13 øre, og selv om det kun er 13 øre, så vil det være en belastnings for branchen, som den ikke kan bære,« tilføjer han.

Detailhandlen har en langt mere positiv opfattelse af brug af net.

»Vi synes, at det er et godt forslag. Det foregår hos producenten og er efter vores opfattelse betydeligt bedre end dekontaminering. Når man ser på de overbevisende resultater, så er det klart noget, der bør overvejes,« siger kvalitetschef fra Coop Danmark Karin Frøidt , der på konferencen også talte på vegne af den danske supermarkedsindustri.

Varmt vand giver 70 mio. kr.
Regnestykket fra Campylobacter kan overføres til salmonella fra svin, der kan reduceres betydeligt med brug af dekontaminering ved hjælp af varmt vand eller damp. Ifølge rapporten vil det koste omkring to kroner per gris, hvilket med 20 millioner slagtede grise om året giver en udgift på 40 millioner kroner.

Her vil den samfundsmæssige besparelse på grund af færre sygedage være omkring 70 millioner kroner om året, hvis antallet af smittede sænkes fra 4.000 til 200.

Brug af varmtvandsslagtning bliver dog ikke mødt med begejstring i Landbrug og Fødevarer.

»Der er kun ringe viden om niveauet af salmonella i slagteri i forhold til detailhandlen og hos forbrugerne. For tredje år i træk tjener vi ikke penge, så det er ikke spørgsmål om, at vi tjener mindre, men at vores underskud bliver større,« sagde chefkonsulent i Landbrug og Fødevarer Jan Dahl.


Læs mere om rapporten "Fremtidens fødevaresikkerhed" i avisen Ingeniøren i morgen fredag.