Svineinfluenza har ramt hver syvende nordmand
Udbredelsen af svineinfluenza i Norge accelererer og har indtil videre ramt 630.000 borgere. 16 er døde, men patienter med influenza fylder mindre på hospitalerne end frygtet.
Læs også
-
Medicinalfirma løber fra erstatningsansvar for influenzavaccine
-
Leder: Det kan godt blive svinedyrt, selv om vi ikke dør af det
-
Stop! Nu gider vi ikke høre mere om den ligegyldige svineinfluenza
-
Italienske forskere: Spild ikke medicin mod svineinfluenza på ældre
-
Professor: Svineinfluenza rammer 1,5 millioner danskere efter sommerferien
Læs mere om
Sundhedsmyndighederne i Norge håber hver dag på, at udbredelsen af svineinfluenza vil toppe, men indtil videre bliver antallet af smittet blot ved med at stige.
I alt har 630.000 nordmænd været syge med svineinfluenza, viser overvågningstal fra 201 lægepraksisser, der repræsenterer 15 procent af landet, oplyser Instituttet for Folkesundhed (FHI).
86 patienter er i dag indlagt på hospitaler med diagnosen H1N1. I september og oktober var tallet kun på 20. Alligevel er der langt færre patienter indlagt end de 5.700, som syndhedsmyndighederne i værste tilfælde havde regnet med.
Heller ikke antallet af smittede er så højt som frygtet, og det har fået myndighederne til at nedjustere forventningen til antallet af smittede fra 30 til 20 procent af befolkningen. Indtil videre er cirka 16,5 procent af befolkningen ramt.
»Det er vanskeligt at spå om den videre udvikling, eller om vi har nået en top. Det kan ske, at spredningen falder i nogle regioner, mens den eskalerer i andre,« siger læge Siri Hauge fra FHI til nyhedsbureauet NTB.
Sygdommen har spredt sig til hele landet. Lige nu går det hurtigst i syd-, øst-, og vestlandet, efter at influenzaen i en periode var mest aktiv i nord.
Indtil videre er der meldt om 16 døde som følge af svineinfluenzaen, men også almindelig influenza fører hvert år til mange dødsfald blandt især ældre og folk med dårligt immunforsvar.






