Enkle løsninger som fluenet over kyllingestalde og varmt vand på svinekroppe kan få antallet af danskere, der bliver syge af f.eks. campylobacter og salmonella i dansk kød, ned på et absolut minimum. I dag rammes 70.000-140.000 danskere årligt af alt fra blodig diarré og opkastninger til lammelser pga. bakterier i fødevarer.

Det er konklusionen i en ny bog om fødevaresikkerhed, som i går blev fremlagt på en konference på Københavns Universitet.

Analyser fra DTU Fødevareinstituttet og Veterinærinstituttet viser f.eks., at andelen af danske kyllingeflokke med campylobacter kan reduceres fra ca. 33 pct. til 14 pct. hvis alle kyllingehuse i Danmark får fluenet monteret. De få resterende kyllinger med campylobacter ville kunne nedfryses, hvilket slår op mod 99 pct. af bakterierne ihjel.

Ligeledes kan antallet af danskere, der bliver syge af salmonella i dansk svinekød sænkes fra ca. 4.000 til ca. 200 om året, hvis svinekroppe 'dekontamineres' på slagteriet med 80 grader varmt vand i 15 sekunder. Det vil koste 1,69 kr. pr. svin på slagterier, der slagter 740.000 dyr om året.

»Vi kan vinde utrolig meget inden for fødevaresikkerhed med det her, men det kræver, at nogen gør noget, for det gennemfører ikke sig selv,« siger Peter Sandøe, der er professor og leder af Center for Bioetik og Risikovurdering på Københavns Universitet, der har udgivet bogen.

Han henviser til, at analyser i bogen viser, at forbrugerne ikke vil betale ekstra for f.eks. campylobacterfrie kyllinger, bl.a. fordi de grundlæggende betragter fødevarerne som sikre. Der skal derfor politiske drivkræfter bag udviklingen af mere sikkert kød, for fødevaresikkerheden kan ikke overlades til markedet.

»Først og fremmest er det derfor politikerne, der f.eks. skal indgå frivillige aftaler med erhvervet omkring disse løsninger, eller gå til EU og stille højere krav til lovgivningen. Hvis ingen gør noget, kan det være at vi ikke får indført disse muligheder, som virkelig kan gøre en forskel for næsten ingen penge,« siger han.

En stor del af de danskere, der bliver syge af campylobacter og salmonella, bliver det i udlandet eller af importeret kød i Danmark. Men selvom vi kun tager løsningerne i brug i Danmark kan det også få indflydelse på udlandet, påpeger Peter Sandøe:

»Jo bedre fødevaresikkerhed vi har i Danmark, des højere krav kan vi stille til det importerede kød og i EU. Ved at gå foran kan vi også være med til at løfte niveauet i EU.«

Han understreger dog, at byrden ikke kan læsses over på erhvervet. For selv de højst 13 øre pr. kylling, som fluenettene vil koste, kan have stor betydning for den ekstremt pressede og sårbare danske fødevarebranche.

En anden forfatter, Hanne Rosenquist, centerleder for Zoonosecentret ved DTU Fødevareinstituttet, er enig:

»Det er et generelt problem, at tiltag som disse giver en øget udgift i produktionssystemet, mens de ikke umiddelbart får noget igen. Derimod vil gevinsten ligge hos staten i form af færre syge og dermed færre udgifter for samfundet til hospitalsindlæggelser og tabt arbejdsfortjeneste.«

Et løst estimat lyder på, at fødevarebårne sygdomme koster samfundet et par hundrede mio. kr. om året. Forskerne leger derfor teoretisk med, at det offentlige kunne betale for tiltagene, for svækkes erhvervets konkurrenceevne vil fødevaresikkerheden blot komme ud af danske hænder i takt med at importen vil stige.

Nærmere analyser af udgifterne og de samfundsøkonomiske gevinster ved tiltagene bliver fremlagt senere.

Selvom Danmark allerede er langt fremme inden for fødevaresikkerhed, da der løbende aftales frivillige handlingsplaner mellem myndigheder og erhverv, mener Hanne Rosenquist at der bør sættes yderligere ind, når nu mulighederne er til stede.

»Vi skal passe på med at hvile på laurbærrene, for man kan altid prøve at blive bedre,« siger hun.

Direktør for Fødevaresikkerhed & Veterinære forhold i erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer, Erik Bisgaard Madsen, mener dog ikke, at strategierne i bogen nødvendigvis skal implementeres.

»Vi arbejder for en høj fødevaresikkerhed, og det er en evig proces, men vi skal også sætte det i proportioner, for vi har allerede flyttet os meget og er forgangsland inden for fødevaresikkerhed. Vi skal derfor sikre os, at vi gør det mest kosteffektive,« understreger Erik Bisgaard Madsen.

Han tvivler på, at det er net på kyllingestalde, der er løsningen, da det ikke er praktisk anvendeligt. Branchen har derfor søgt midler til at undersøge, om det er muligt at udvikle en anden teknologi, der effektivt kan holde insekterne ude af husene.

Erik Bisgaard Madsen stiller sig også skeptisk over for brugen af varmt vand på svinekroppe, da det ifølge ham misfarver kødet, hvilket bekymrer i forhold til afsætning.

»Vi kan ikke investere uanede midler i initiativer inden for fødevaresikkerhed, idet vi allerede er førende på området, og der ingen tvivl er om, at den danske fødevarebranche pt. er klemt på konkurrencedygtighed,« siger Erik Bisgaard Madsen.

Venstres fødevare- og landbrugsordfører Henrik Høegh finder umiddelbart anbefalingerne interessante og vil tage dem op med fødevareministeren samt kæmpe for at løfte EU-niveauet på baggrund af dem.

»Det her er et godt eksempel på, hvordan forskning kan bringe os videre. Jeg er glad for, at forskningsresultaterne viser, at Danmark kan gøre mere og vise vejen. For bare én dansker med f.eks. salmonella er en for meget,« siger Henrik Høegh.

Han er dog ikke så begejstret for varmtvandsbehandling af svinekroppe på slagterierne, da han er bekymret for kødets kvalitet samt hellere ser problemerne løst i den primære produktion. Til gengæld mener han, at insektnettene virker oplagte at indføre. Men det er også en balance:

»Jeg vil selvfølgelig også lytte til erhvervet, for det kan ikke nytte, at vi holder fanen så højt, at forbrugerne køber importeret kød i stedet for dansk,« siger Henrik Høegh.

Han vil helst arbejde videre med initiativerne gennem frivillige planer, som udarbejdes i samarbejde med erhvervet. Det har der nemlig været gode erfaringer med tidligere og er alle enige nås resultaterne hurtigere, mener han.

Fakta: Campylobacter i økologisk kyllingekød
Langt de fleste økologiske kyllinger er smittet med campylobacter, og umiddelbart er det vanskeligt at undgå smitte i økologiske kyllinger. De metoder, som man kan anvende på mere industrielt frembragte kyllinger, som eksempelvis anvendelse af net, kan ikke tages i anvendelse over for økologisk kyllingeproduktion, idet de økologiske kyllinger skal have adgang til det fri.

Rapporten anbefaler derfor en efterbehandling, men peger dog samtidig på, at forbrugerne meget vel kan tage afstand fra en efterbehandling, da den strider mod, at produktet skal være så naturligt som muligt. Mest hensigtsmæssig vil være en nedfrysning.

Fakta: Mindre salmonella i økosvin
Økologiske grise og frilandsgrise er overraskende nok mindre ramt af salmonellasmitte end konventionelt producerede svin. Endnu er forskerne ikke helt klar over hvorfor, men tilskriver blandt andet fodringsmetoder den lavere forekomst af salmonella. Frilandsbesætningerne får således mere byg i foderet og skifter ikke så hyppigt foder ved overgangen fra ungsvin til slagtesvin som konventionelle besætninger.

Ifølge rapporten vil frilandsbesætningerne formentlig med fordel holde fast ved den eksisterende foderstrategi og dermed et lavt salmonellaniveau. Rapporten anbefaler, at man ser på foderet i den konventionelle produktion og anvender byg i foderet og undlader foderskift mellem ungsvin og slagtesvin.

Fakta: Antibiotikaresistens
Den stigende forekomst af resistens i salmonella fra slagtesvin, svinekød og mennesker, der er smittet i Danmark, er bekymrende. Både antibiotikaforbruget og -resistensen er markant lavere hos økologiske svin end hos fritgående og konventionelle svin, og det vil ifølge bogen være oplagt at undersøge, hvordan det kan lade sig gøre.

Nogle af de faktorer, der er forskellige, er reglerne om dyrlægens ordinering og producentens anvendelse af antibiotika. i både de konventionelle besætninger og i frilandsbesætningerne er tilgængeligheden af antibiotika større. Er sygeligheden her ikke tilsvarende større, kan tilgængelighedens indflydelse på forbruget inddrages i en fremtidig strategi mod antibiotikaresistens.