Sabotage fra tidsrejsende fjerkræ

Af Klaus Seiersen,  onsdag 11. nov 2009 kl. 21:39

Den altid farverige og interessante danske fysiker Holger Bech Nielsen vækker nu også opmærksomhed i udlandet med sin teori om, at fremtiden automatisk forebygger, at visse begivenheder kan forekomme i dag.

Senest er det lykkedes en fugl at tabe en brødkrumme i en strømforsyning hørende til Large Hadron Collider ved CERN, hvilket forårsagede en overophedning af den superaccelerator, hvor forskere forsøger at finde den eftertragtede Higgs-partikel. Mange vil mene, det var et hændeligt uheld, men Bech Nielsen og hans japanske kollega Masao Ninomiya fra Kyoto foreslår, at uheldet skyldes "reverse chronological causation", eller mere mundret: sabotage fra fremtiden!

I dag har Time.com en spændende artikel om Bech Nielsen og hele problematikken, som jeg kun kan anbefale at læse. Den er meget interessant, og den siger lige netop det, Jens Ramskov tøvede med i sin nyhedsartikel om krummeulykken på CERN (se specielt kommentarerne til artiklen).

Man kan spekulere over, om Bech Nielsen bare kører i tomgang, mens han venter på, eksperimentalfysikerne leverer nye data, han kan arbejde videre med, og nogen vil måske mene, han er bindegal. Måske er der også nogen, der mener, Bech Nielsen er ved at lægge kimen til en af menneskehedens allerstørste opdagelser nogensinde.

Det hele falder dog til jorden, hvis fysikerne har held til at finde Higgs-partiklen, og nyheden om dette kan faktisk ramme avisoverskrifterne... tjah, ikke så langt ude i fremtiden...



RSS Kommentarer (41)
Hans teori er klart den der vil give arbejde til flest teoretiske fysikere...

Poul-Henning
avatar Af Anders Jakobsen, 12.11.2009 kl 06:31
http://www.colbertnation.com/t...eory

Colbert er vist ikke klar over hvor meget guld der ligger, hvis han så lidt nærmere på Holger.
avatar Af Jens Madsen, 12.11.2009 kl 08:01
På en måde synes jeg, at det er meget naturligt.

Det som ikke kan lade sig gøre i fremtiden, kan ikke initialiseres af nuet, eller af fortiden.

Normalt vil vi dog forvente, at der er nogle naturregler på nuværende tidspunkt, som forhindrer den pågældende begivenhed, og at årsagen til at den ikke opstår, er at disse allerede eksisterende naturlove forhindre det. Kender vi imidlertid ikke disse love, men kun konsekvensen, så vil det se ud som om, at konsekvensen forhindrer begivenheden på nuværende tidspunkt - meddens virkeligheden er, at konsekvensen er et resultat af love vi ikke kender, og måske ikke kan måle, og at disse love gælder på nuværende tidspunkt, og forhindrer resultatet.

Udfra et teoretisk synspunkt, er det dog fuldstændigt acceptabelt, at hvis vi kender den forbudte konsekvens i fremtiden, men ikke de underliggende love som er årsag, så regner baglands og foreslår, hvordan at konsekvensen vil blive forhindret.

Naturvisenskabsfolk gør næsten altid noget i den retning. F.eks. ved vi, at evighedsmaskiner ikke er muligt - hellerikke i fremtiden. Vi ved altså noget om fremtiden, fordi der er nogle underliggende love vi måske ikke kender grundigt nok, men som vi ved har dette som resultat. Vi kan bruge resultatatet, til at vide evighedsmaskiner ikke er mulige, og måske foreslå hvad der sker, for at forhindre maskinen.

Virkeligheden kan måske være, at der er nogle underliggende komplekse love - som vi måske ikke kender og aldrigt får kendskab til - og som medfører den pågældende lov for fremtiden, og samtidigt former det mulige.

Det kan være svært at bevise, hvad som er korrekt. Måske er det fremtiden, der påvirker nutiden, og der sker en vekselvirkning med det som vil ske umiddelbart inde i fremtiden - eller det kan ske der er ukendte love, som umuliggør visse fremtider, og styrer begivenhedernes gang, således fremtiden er et resultat af nuet, og fortiden alene.

En tredie mulighed er, at nutiden giver flere muligheder, og at der kort tid frem "afprøves" eller "simuleres" flere mulige fremtider. Fremtiden simuleres altså før den udføres, og vælges. Lidt som når vi tænker ud i fremtiden, og reagerer på det i nutiden, kan vi forestille os at naturen gør det samme. Hvordan det så sker, kan vi kun gisne om. Måske regner den det fysisk igennem, ved at kreere et stort antal parallele forsøgsuniverser, som fremtiden hurtigt simuleres igennem i, hvorefter disse forsøgsuniverser bestemmer nutiden, og de universer der herefter er urelevante lukkes. Eller, naturen er simpelthen intelligent, og gennemtænker konsekvenser, før den giver lov.

Forestiller vi os, at naturen er skabt udfra Darwin hypotesen, giver det sund fornuft. Det øger naturens overlevelsesmulighed, at den gemmentænker konsekvenserne, før der gives lov. Det er ikke helt usandsynligt, at Darwin hypotesen, har eksisteret på et før-liv stadie, og helt tilbage til konstruktionen af vort univers. De universer, der ikke kunne overleve døde, og blev aldrig til noget. Darwin hypotesen, på univers-skabelses niveau, kan altså nemt føre til at det er et fornuftigt design, at fremtidige universer måske "simuleres" i nuet, og deres eksistens kan måske endog diskuteres, meddens at fremtiden så virker tilbage fra disse simulerede universer, og bestemmer nutiden, hvorfra at begivenhederne er bestemt. På den måde sikres en levedygtig fremtid for vores univers. Forestiller vi os, at universet fungerer sådant, i forhold til at ikke "overveje" fremtiden, når nutiden vælges, så vil et univers der overvejer fremtiden, og herfra styrer nutiden, naturligvis have bedre overlevelsesevne. Antager vi, at universets love og regler er opstået "tilfældigt", så kan vi måske antage, at det er stor sansynlighed for, at universet netop fungerer sådant, fordi at de fleste overlevende universer, vil have sådanne egenskaber.

Teorien, kan dermed være med til at forklare at vores univers eksisterer: Der fødes, på et vilkårligt tidspunkt, et helt masse universer, der afprøves - og kun de overlevende vil overleve. De andre dør. Det, som vi oplever, er de universer som overlever, fordi at vores hukommelse og erindringer kommer bagefter denne process, eller også lukkes, og formentligt glemmes.

Dog, kan det ikke udelukkes 100%, at der ikke kan tages erfaringer med fra fremtiden i lukkede universer, hvis det kan gøre udvælgelsen mere enkelt. Det vil i princippet være muligt, hvis det er tale om en "vekselvirkning". Så kan fremtidige universer - også dem der ikke blev til noget - have betydning for nutiden. Og noget, der måske har eksisteret i et sådant idag fiktivt univers, men som måske reelt har eksisteret, kan måske huske ting, der kan være med til at sikre fremtidens overlevelse bedst mulig. Det vil være muligt, hvis der er vekselvirkning med fremtiden, inklussiv de uprøvede fremtider.

Det virker måske som science fiction. Men set udfra et overlevelsessynspunkt fra universet, og dermed at vi eksisterer hvilket er vores udgangspunkt, så giver det mening.

Min hypotese er, at Darwin teorien, for livet, har lidt af samme essens. Alle mulighederne afprøves ikke fysisk men afprøves kun "simuleret". I princippet, kan de måske være afprøvet fysisk, men disse universer er lukket, og dem fremtid som de vil have medført, har virket tilbage på nutiden, og dermed forhindret det. Det betyder ikke, at der ikke kan kreeres flere muligheder for livet, og at afkom af forskellig art vil forekomme. Men det medfører, at der måske er sket en grovsortering, udfra hvad der har kunnet forudsiges, således det kun er egnede kandidater, der sættes til test i livet.

Jeg tror selv mest på, at der enten er en underliggende lov, som vi ikke kender - og at fremtiden så er skabt udfra denne, og fra nuet, eller at fremtiden "simuleres" i nutiden, uden at den reelt udføres. Universet kan måske have specielle simuleringsegenskaber på kvantemekanisk niveau. Mennesket, og liv, virker på samme måde. Vi "simulerer" også på fremtiden, og reagerer på den i nuet. Intelligens, er i meget høj grad dette, og kan betragtes som et lille smule stof af noget der går baglands, set udfra et fysisk synspunkt. Simuleringen, kan sammenlignes med en computer, der "simulerer" fremtidige hop retninger, og så afskærer dem, når den kender tilstrækkelige informationer for, hvad som sker.
Jeg hælder mest til at denne bemærkning er bindegal. Det virker sært at fysikken, som ellers benytter sig af så vidt vi ved universelle størrelser som masse, energi, ladning, tyngdekraft og elektromagnetiske vekselvirkninger pludselig skal være afhængig af en ugle og en brødkrumme.

Hvis universet har en metode til at hindre handlinger, som kunne udgøre en trussel, skulle man tro at mekanismen var noget mere generel.

Hvis universet har en metode til at hindre handlinger, som kunne udgøre en trussel, skulle man tro at mekanismen var noget mere generel.

Det er det, som Darwin påstår den er.

Det er faktisk tvivlsomt, om universet med tilfældige fysiske love, vil kunne overleve mere end ganske få mikrosekunder.

Før eller siden, er så kommet et sæt love, der har muliggjort at universet kunne overleve - og tilmed, at der er opstået liv i universet. Spørgsmålet er, hvordan disse love er, hvis det skal ses udfra et sandsynlighedsteoretisk synspunkt. Så er måske meget sandsynligt, at de netop tager efter fremtiden, for at øge universets mulige overlevelse. Måske vil ikke være muligt at overleve uden.

Darwin teorien, giver omtrent samme muligheder for livet. Her antages, at masser af liv er skabt, og det så dør, det der ikke overlever. Vi kan forestille os det samme med universer - masser er skabt, enten parallelt, eller efter hinanden, og dem der ikke kunne overleve er døde. Nogle, har så levet videre. Imidlertid ved vi også, at intelligens og liv, gør at man vurderer fremtiden, og tager højde for den i nutiden. Derfor vil denne "påvirkning" fra en simuleret fremtid opstå i vores univers. Spørgsmålet er så, om det er sket på et tidligt tidspunkt, eller om det først er sket ved livets, og intelligensens oprindelse. Måske kan intelligens direkte tilskrives en "påvirkning" fra fremtiden, således vores beslutninger ikke sker fordi vi har simuleret mulighederne i vores hjerne, men fordi at kvantemekanikken har besluttet det for os. For de fleste, tror jeg dog at vores bevidsthed har overbevist os om, at det som sker er en "simulering" på mulighederne i fremtiden, og at vi reagerer herpå.

Sker det samme, på et kvantemekanisk niveau, kan det måske skyldes kvantemekanisk intelligens, eller at vi har fået kontakt med udenomfysisk "liv" (altså ikke bare udenfor vores klode, men udenfor vores kendte fysik), der påvirker vores liv, på et kvantemekanisk niveu. Måske er "liv" og "simuleringseffekt", på kvantemekanisk niveau?
avatar Af Michael Deichmann, 12.11.2009 kl 08:44
Begynder det her ikke at bevæge sig over i noget med en større mening, intelligent design og religion?
avatar Af Jens Madsen, 12.11.2009 kl 08:55
Jeg vil hellere sige, at vi bevæger os over i noget, hvor vi ikke helt præcis kan forklare hvordan det forholder sig. Teorier, når det går videre end kvantemekanikken, har problem med bevisbarhed og troværdighed - og vores tro, kan være overtro, eller et "antaget valg" vi vælger at gøre, for at se på dets resultat, og måske går vi endog senere tilbage, og revurderer vores antagelse.

Dette er måske netop det karakteristiske for naturvidenskaben - her kan vi gå tilbage, og revurdere vores antagelse - specielt så længe, at der ikke forekommer overbevisende beviser. Så snart, at beviserne foreligger, er beslutningen dog taget, og så kan vi ikke herefter "rejse tilbage" og ændre teorien, med mindre vi opdager der er begået en brøler.

De religiøse, har langt sværre ved sådanne "ændringer" i deres tro. Når at en lov éen gang er givet - f.eks. i biblen - så holder de fast i denne lov, uanset hvor meget at fremtiden viser, at den ikke holder. De går ikke tilbage, og reviderer deres teori. De holder fast i, at Guds ord, er éen gang besluttet.
Youtube:
http://www.youtube.com/watch?v...yb5c

Evighedsmaskiner, kan siges at også være af en sådan art. Fordi, de er umulige, så vil de blive saboteret. Et eller andet vil ske, så de umuligt fungerer.

I nogle tilfælde, er det en "kortslutning" der dog er svært at opdage. Måske vil vi synes at nogle tandhjul, der kan drive hinanden frem, burde muliggøre en evighedsmaskine - men bygger vi forsøget i praksis, vil hjulene ikke kunne skubbes, og en initialiserende puls, eller motor, vil kortsluttes.

Vi kan også forsøge at tage nogle lasere, og se om vi totalt kan slukke lyset, med destruktiv interferrens, så der ikke mere er lys noget steds, fra de pågælende lasere. Hvad vil så ske? Jo, det er besluttet at være fysisk umuligt, da der så må være energi der forsvinder, og det sandsynligvis ikke er muligt. Det som så sker, når vi forsøger hårdt, er at energien til sidst vil havne tilbage i de pågældende lasere, og de vil enten slukkes, eller lede energien tilbage til kølemaskinen der så brænder sammen.

Hvis fysikken er umuligt, vil man i princippet - forudsat man kender alle lovene bag - kunne begrunde hvad der sker trin for trin, og årsagen til, at det "brænder sammen", eller ikke fungerer. Men i det tilfælde, at vi reelt ikke kender alle de underliggende love, og må nøjes med vor viden, så vil vi bare se, at "det sker".
avatar Af Kim Sahl, 12.11.2009 kl 09:21
- Hans iagtagelser handler konkret om de overlevelsesmuligheder han så hos fugle på Galapagos øerne. Det er efterfølgende forbløffende hvad man med henvisning hertil, har fået ud af disse iagttagelser; alt udvikler sig til det bedre/naturen bliver bedre i stand til overlevelse/vi bliver klogere med tiden, og så alt dette endda uden Guds hjælp.

Forkert. Naturen har valgt (hvis den havde et valg), modsætninger som grundlag for altet.
Udvikling sker til det bedre/dårligere, naturen bliver bedre/dårligere til overlevelse, vi bliver klogere/dummere med tiden.
Forvirringen opstår fordi modsætningerne mange steder og til mange tider ikke er jævnt fordelt (som f.eks. magnetisme, der altid er ligeligt fordelt som modsætningerne nord - og sydpol).

Når noget virker ejendommeligt, behøver vi ikke altid tro at det så nok er kvantemekanisk. Indsigt i fysikkens grundlæggende fænomener, vil øge vores generelle forståelse dramatisk, og eliminere de fleste ekstreme og vilde tanker om fysikkens natur.

I nogle tilfælde, når en maskine saboteres af dens egen fremtid, så vil det ikke ske øjeblikkeligt. Forestiller vi os eksempelvis en kortslutning, så vil gå et stykke tid inden den opdages. Det tager tid, for elektronerne at bevæge sig igennem ledningen, og "opdage" at vi faktisk er igang med noget umuligt, som skal saboteres. Derfor, vil vi kunne sætte spænding til vores kortslutning, i et kort øjeblik. At den ikke reagerer øjeblikkeligt, er der så selvfølgeligt en anden regel for - nemlig spolens induktion. Den synes mere eller mindre "opfundet" som en nødvendighed, af lysets hastighed, og at opdagelsen af umuligheden ikke kan ske momentant.

Det samme gælder sandsynligvis når maskineriet på Cern sættes i sving - det vil kunne køre et kort stykke tid, indtil naturen "opdager" fejlen. Så vil først fejlen ske. Der er altså en lille forsinkelse, fra at strømmen tilsluttes, til at anlæget "kortslutter" nok til sikringen springer, eller systmet lukker ned. I første omgang, skyldes dette forsinkelsen i ledningssystemet, og ledningernes induktion. Men i sidste ende, er det måske Higg's partiklen, der sætter en stopper for det. Her er så spørgsmålet, om anlæget først stopper, på det tidspunkt Higg's partiklen opstår - da kan vi sige, at beviset først foreligger, og at beviset skal standses, uden mulighed for påvisning af Higgs partiklens eksisterens. På den anden side, så er måske netop det, at systemet "lukker ned", eller kortsluttes, et bevis.

Med andre ord - forbydelsen sker først, på det tidspunkt, at naturen "opdager" hvad vi er igang med. Den kan derfor ikke ske hurtigere, end det tager for lyset, at bevæge sig igennem systemet.

Dertil, skal opstå en "begivenhed" der gør at universet har opdaget det - det behøver ikke at være Higgs partiklen i sig selv, da denne måske kun opstår i brøldele af sådanne begivenheder - alene at det er "sandsynligt" vil måske være nok til opdagelsen, og til energien tilbagesendes, eller udsender en puls, der ødelægger elektronik, ledninger, eller medfører kortslutning.

Umiddelbart vil jeg påstå, det er usandsynligt at budbringeren i denne sammenhæng er en fugl eller ugle. Sandheden, er derimod, at kortslutningen skyldes noget forkulvet, der måske skyldes højere energiafsætning end der burde forekomme. Ellers tror jeg ikke, at Holgers teori holder.

Så måske lyver Cern om krummen? Måske kan ikke bevises, at den stammer fra en bagurette?
avatar Af Jesper Ljungquist, 12.11.2009 kl 10:07
Hele dette forsøg minder om en tegnefilm der hedder Lloyd i rummet.
Hvor Lloyd og en ven suges gennes et sort hul, og lander i en container nær ved.
En gal tysk videnskabs mand sættes til at redde dem, og denne konstruerer et apparat til dette.

I det øjeblik han kaster dette apparat i hullet griner han med svær tysk accent ”ha ha jeg bliver den første videnskabsmand der har ødelagt universet.
Nu ender det med at det kun er det sorte hul der ødelægges, men som han siger ”nå ærgerligt – men jeg blev da den første der ødelagde et sort hul”.

Jeg er ikke i tvivl om, at LHC går itu igen snart.
Om den saboteres af en fremtidsendt brødkrumme, eller et nutids mekanisk svigt, er underordnet, bare den bliver saboteret!
Jeg finder den ganske enkelt uetisk.
Uetisk i og med den skræmmer millioner af mennesker, og uetisk fordi der er mange andre videnskabsmænd der mener den aldrig burde være bygget.

Med den viden jeg har, der er relativt set lille, i forhold til mange andres, men relativt set, stor, set i forhold til befolkningens generelt ”fra en kortvarig tid på Risø’s accelerator afdeling”, så indrømmer jeg blankt at udsigten til frembringelsen af en Higgs-partikel skræmmer mig.

Hvis den findes, hvis den kan genskabes, er der så nogen der er klar over, hvor mange Higgs-partikler der skal til, for at genskaber det kollaps/nulentitet? Hvorved alt det vi kender begyndte?
Hvad hvis der skabes noget ingen har forudset? Det er jo langt ud over grænseteorier, helt derude hvor uforudsete faktorer altid overrasker, selv de mest planlagte forsøg.

Hvad kan jordens befolkning lære ved disse forsøg, der er så gavnligt at det opvejer flere års global angst for at jorden ødelægges?
Hvordan kan noget viden, få hundreder videnskabsmænd gerne risikere hele jordens sikkerhed for, nogensinde komme samme jords befolkning til gode?
Bliver sygdom udryddet?
Skal vi aldrig mere opleve kræft?
Får vi gratis energi?
Stopper den globale opvarmning?
Er der overhovedet noget som helst formål med den maskine andet end at tilfredsstille en elitær videnskabs gruppes uendelige forsøg på at finde det der aldrig skulle være pillet ved.

På et eller andet tidspunkt skal det nok lykkes - ”det der, det skulle vi nok ikke have gjort!”.

Jeg har ingen anelse, og nogle vil sikkert håne min uvidenhed, men! Det er derfor at hele forsøget er uetisk!

Man forbyder kloning af mennesker, til trods for at vi ved fantastisk meget mere om eventuelle konsekvenser ved dette, end selv de bedste pro argumenter jeg har læst om LHC.

Ikke desto mindre er det uetisk at klone mennesker.

Jeg finder det ligeså uetisk at opstille en maskine der formår at skræmme globalt langt mere end den kolde krigs atomsprænghoveder nogensinde formåede.

Men det er måske den gale tyske videnskabsmands ønske – at være den der holder hele verdens tilbageholdte åndedræt i sin magt, magt til at være den der kan trykke på knappen?
avatar Af Jens Madsen, 12.11.2009 kl 11:00
krigs atomsprænghoveder nogensinde formåede.
Jeg er helt enig - atombomben var en brøler. Man skulle have lavet en sort-huls bombe fra starten. Den vil have langt større frygt virkning, sort-huls bomber, var aldrigt blevet masseproduceret, simpelthen fordi, at risikoen var for stor. Det betyder, at man måske kunne springe et par stykker over Japan, men i betragtning af forsøgets farlighed, vil der næppe blive fremstillet mange flere bomber.

Bedst havde sort-huls bomben været, hvis den fysisk var umuligt, og kun beroede på en fysik, der var svært modbeviseligt, uden at bygge ekstreme dyre fysiske eksperimenter - og stadigt, vil der måske kunne diskuteres, om disse dyre eksperimenter så havde fejl, da at en "bombesprængning" af noget der svarede til atombomberne, jo havde bevist teoriens korrekthed.

Med andre ord, havde været fysisk umuligt for terrorister at genskabe en atombombe, da det teoretiske grundlag for denne aldrigt vil komme, og at sorthuls bomben, være for farligt at producere - eller reproducere.
avatar Af Kim Sahl, 12.11.2009 kl 11:05
Hej Jesper
Frygt i den målestok du nævner, ville helt sikkert have givet et voldsomt offentligt udtryk - stort set intet er sket, eller også lever jeg med bind for øjnene.
Det var mere spændende at høre fra fagfolk, en saglig snak og ikke den udefinerbare frygt.
avatar Af Jens Madsen, 12.11.2009 kl 11:19
Hvis der er en reel risiko for sorte huller, burde den kosmiske stråling, have udslettet os for længst. Den er fyldt af Higgs partikler.

Hvor mange Higgs partikler, skal så til for at skabe et sort hul - og hvor stor er sandsynligheden for, at de mødes?
avatar Af Kim Sahl, 12.11.2009 kl 11:22
A-bomben har sin baggrund i saglig videnskab, og de fleste forskere var og blev efterhånden klar over bombens realitet, kun den hurtige udvikling overraskede de fleste.
Et sort hul er ikke en bombe, men et spekulativt astronomisk objekt, hvis fysik er næsten ukendt, ja det vides ikke om emnet er fysisk reelt. Et godt udgangsudgangspunkt for frygt.
avatar Af Jens Madsen, 12.11.2009 kl 11:34
A-bomben har sin baggrund i saglig videnskab
Netop det, mener jeg er problemet. Man burde have været forudseende nok, til at kunne se problemet i dette - og trods man måske havde udviklet en A-bombe, så gjort det "ovenpå" einsteins relativitetsteori og sort-huls teori, kombineret med kvantemekanikkens ustabilitet for små sorte huller. Det hele skulle bero på en teoretisk fysik, der vil være vanskeligt at modbevise, men som havde til formål, at lede eventuelle forskere der ønskede at lave en sådan bombe, i en forkert retning, og til at forske i sorte huller i stedet. Det vil være en fordel, at man på forhånd har sikret sig, at sorte huller så ikke kan laves, så at bluff ikke "ved en fejl" medfører jordens undergang.

Vi har netop her en teori, og noget fysik, der er så specielt, og vanskeligt at eftervise for læmand, og som kræver enorme resourcer, at det havde været oplagt til brug for at fuppe alle. Det er bedre at fuppe, end at give verden en bombe, der måske kan ende med en stor katastrofe, når den havner hos terrorister.

Bluff-bomber, er altid dem der buldrer bedst. Og kan man skabe angst, alene med bluff, er det en stor fordel, fremfor at anvende teknologi, der reelt er reproducerbart.

Jeg synes, at det er facinerende, hvor mange forskere og videnskabsfolk der reelt "tror" på sorte huller, uden de reelt har været i nærheden af et, og haft mulighed for at verificere at det faktisk var helt sort. Uanset, om kvantemekanikken er sand eller ej, så viser den, hvor nemt man kan overbevise en stor del af befolkningen, uanset de ikke har en jordisk chance for, at selv verificere teoriens korrekthed. Og dermed viser det også, at man hvis eksperimenterne til verifikation skal være store nok, sandsynligvis vil kunne narre størstedelen af befolkningen, politikkere, og mange videnskabsfolk.

Naturligvis bliver det interessant, hvis cern ekspermentet kan producere små sorte huller, der er udenfor risiko for, at verden falder ned i dem. Det vil måske for første gang, reelt muliggøre at vi kan se om sorte huller faktisk eksisterer, og måske kan undersøge tidsfænomener ol omkring sådanne.
avatar Af John Johansen, 12.11.2009 kl 11:40
Hvis der er en reel risiko for sorte huller, burde den kosmiske stråling, have udslettet os for længst. Den er fyldt af Higgs partikler.
Mnjaae, nu er Higgspartiklen altså stadig kun teori!
avatar Af Anders Jakobsen, 12.11.2009 kl 11:50
Hvad er mest sandsynligt, at vores egen wanna-be Einstein nogensinde får ret i en af sine teorier eller franskmændene ikke har 100% styr på alting mht LHC?
avatar Af Kim Sahl, 12.11.2009 kl 12:13
Forskere har siden A-bomben haft tømmermænd. Verden er kompleks, og også bilens opfindere har mange ulykker på samvittigheden, eller hva? Det er ikke selve opfindelse/opdagelsen der er god/ond, men hvordan den forvaltes og bruges.
Bluffbomber har altid en tidsbegrænset virkning (man kan ikke narre alle hele tiden), hvorimod de reelle bomber ikke mister sin virkning, hverken fysisk eller psykisk, om end vi i nogen grad kan være tvunget af omstændighederne til at vende os til dem.
Drager vi paralleler mellem A-bomben og sort hul, er det i sig selv bluff.

avatar Af Jesper Ljungquist, 12.11.2009 kl 12:18
Hej Jesper
Frygt i den målestok du nævner, ville helt sikkert have givet et voldsomt offentligt udtryk - stort set intet er sket, eller også lever jeg med bind for øjnene.

Tjaa.. så må jeg konkludere, at du lever med bind for øjnene, for ifølge Google:"Søgeresultaterne 1 - 10 ud af ca. 171.000 for how many are afraid of the LHC"
er der temmeligt mange der skriver derom.

Jo flere der føler sig forpligtiget til at skrive den er ufarlig, jo flere må jo derfor have givet udtryk for usikkerhed eller angst.

Hvad er mest sandsynligt, at vores egen wanna-be Einstein nogensinde får ret i en af sine teorier eller franskmændene ikke har 100% styr på alting mht LHC?


At franskmænd har styr på noget som helst i nærheden af 70 % er vist aldrig sket.
avatar Af Kim Sahl, 12.11.2009 kl 12:30
Ja, hvis google er det eneste der ikke eksisterer i min verden, er jeg vist temmelig oplyst, idet vi er opmærksom på de store mængder bras spam og fyld der her huserer.
Men det var jo egentlig også bagtanken med internettet, alle skulle ucensureret kunne komme til orde.
Kim Sahl ” Men det var jo egentlig også bagtanken med internettet, alle skulle ucensureret kunne komme til orde. ”

Hvilket du er imod?

Din brug af jeg og vi i samme sætning forvirrer lidt.

Hmm..


Underforstået på dine hidtidige indlæg må min konklusionen på det du skriver være, at alt hvad jeg foretager mig af gensplejsning, ikke skal diskuteres etisk eller moralsk, så længe at jeg gør nye grænseoverskridende opdagelser?
Og!
Så længe at jeg hårdnakket påstår ”det er ganske ufarligt, i hvert fald usandsynlig, eller det er kun farligt 1 gang ud af 1 milliard gange”.

Angsten for genmodificerede planters ”af fagkundskaben forkastede” mulige bivirkninger har da stoppet mere end et forsøg.

Så indenfor al anden banebrydende forskning, skal der etiske overvejelser ind over, før man slipper eksperimentet løs.

Bare ikke når der er tale om Fysik!

Er Fysikere da hævet over fejl?
Eller hævet over folks ret til at stille kritiske spørgsmål?

Det lyder næsten som om, at jeg angriber den Katolske Kirkes ret til at være den eneste sandhedsformidler.

Jeg finder både Holgers og Jens Madsens indlæg særdeles spændende, ligesom mange tidligere tråde om samme emne.

Jeg finder ligeledes min indgangsvinkel ligeværdig – fordi jeg anfægter begrundelsen for overhovedet at bygge denne maskine, og muligvis for at være i strid med etiske værdier, som vi i andre faggrupper konstant stilles overfor.

Men har denne etiske debat nogensinde fundet sted, så link da til den, så skriver jeg da ikke mere, sålænge jeg læser ;)
avatar Af Kim Sahl, 12.11.2009 kl 13:46
Man bør være kritisk over for alt, bare det er med forskellig styrke. Tale er sølv/stilhed er guld, tænk før du taler. På nettet kan alt blive lagt frem ucensureret, og den store kvantitet kræver brugerens censurering - hvis de vil have noget kvalitativt ud af nettet. Om den situation er godt eller skidt ... ?
Overalt i vores tilværelse er kvalitet noget vi aldrig (forhåbentlig) trættes af. Er den særlig høj, taler vi om uforglemmelige oplevelser - og sådanne er vi jo ikke kede af.
Mist ikke modet Jesper, skriv og debater endelig, så bliver man forhåbentlig bedre og skarpere.

Så indenfor al anden banebrydende forskning, skal der etiske overvejelser ind over, før man slipper eksperimentet løs.


Kun hvis der er en risiko for, at noget kan gå galt så det påvirker omgivelserne. Der er skam blevet tænkt over det ifm. LHC, se lænken nedenfor.


Bare ikke når der er tale om Fysik!

Er Fysikere da hævet over fejl?
Eller hævet over folks ret til at stille kritiske spørgsmål?


Slet ikke, men du kunne jo læse dette først:
http://public.web.cern.ch/Publ...html
avatar Af Bjarke Mønnike, 12.11.2009 kl 14:37
Har man fuglen og krummen så man kunne underkaste dem DNA undersøgelser, der jo kunne være interessante ,at se, da det ville virke i den omvendte retning , som et kig ind i fremtiden :-)
avatar Af Jens Madsen, 12.11.2009 kl 17:21
Har man fuglen og krummen så man kunne underkaste dem DNA undersøgelser, der jo kunne være interessante ,at se, da det ville virke i den omvendte retning , som et kig ind i fremtiden :-)
Hvis Holgers teori skal holde, er det næppe tale om en bagurette og krummer fra en fugl som er årsagen. Disse, kan måske have påvirket maskinen i en uheldig retning, således den har været ekstra følsom, på det pågældende sted hvor uheldet er sket. Men, havde krummen ikke været der, vil uheldet have sket et andet sted. Der vil derfor ikke kunne udrages noget, udfra hverken DNA, eller ved at spørge fulgen, om årsag. De har medvirket, til et rent tilfælde, og har påvirket til placeringen af maskinens svageste punkt.

Hvis Holgers teori skal passe, så er vigtigt, at fuglens krumme, ikke har haft afgørende betydning. Den kan have tilføjet maskinen en svaghed, og medført det udslagsgivende sted, hvor et problem vil opstå. Men, den må ikke have været årsag til problemet. Derfor kan ingen oplysning fås, ved at spørge fuglen, eller undersøge dens DNA.

Det afgørende udslag, skyldes selvfølgeligt, at higgs partiklen ikke vil produceres. Dette medfører så, at maskinen går i stykker, hvor svagheden er størst. Krummen har medført, at dette netop har været på dette sted. Årsagen, skyldes altså ikke krummen - den har kun kunnet påvirke hvor maskinen vil gå i stykker, ved at være med til at styre dens svageste punkt. Den har ikke medført, at maskinen er gået i stykker. Hvis det er tilfældet, er det jo ikke higgs partiklen, som er årsag.

Skal Holgers teori bære, er altså vigtigt, at krummen ikke har medført, at maskinen kortsluttede, men kun påvirket systemet, således at maskinens svageste sted har været ved krummen. På grund af, at higgs partiklen ikke vil produceres, så er den brudt sammen ved krummen. Havde krummen manglet, havde den brudt sammen på det næstsvageste sted.

Mennesker har tildens til at tro, at vi så bare kan lave en maskine uden svage steder - men i virkeligheden flytter vi bare det svageste sted. I nogle tilfælde, kan vi dog lave maskiner så fejlfrit, at vores foretagne lykkedes - det svageste sted, skubbes til at være selve partiklen. Den har så muligheden for at eksistere, eller gå i stykker. Vi vil derfor, med stor sandsynlighed se, at når vi har gjort maskinen robust nok, så vil problemet med higgs partiklen vise sig på det svageste sted - og det vil være partiklen. Den vil, enten aldrig opstå, fordi det forhindres øjeblikket før, eller den vil kun eksistere i meget kort tid, hvor det måske kan diskuteres om den reelt eksistere, eller bare er et "mærkeligt medium eller stof", der endnu ikke har besluttet sig til at være en higgs.
Det kunne også være et ubetænksomt design, når noget kan falde ned og skabe en sådan ravage.
Kan en brødkrumme komme ned kan alt muligt andet vel også, som sikkert kunne give større skader.
Det kunne også være et ubetænksomt design, når noget kan falde ned og skabe en sådan ravage.
Kan en brødkrumme komme ned kan alt muligt andet vel også, som sikkert kunne give større skader.
Det ubetænktsomme design, kan også skyldes påvirkning fra fremtiden, jfr. Holgers teori. Altså, fordi higgs ikke vil produceres, så er tankerne blevet forstyret hos ingeniørerne, så de har lavet et hul, der har kunnet lade en ugles bagurettekrumme komme ind, og kortslutte hele anlæget, og derved stoppe produktionen af higgs.

Hele scenariet minder desuden om nisserne fra gammelby.

Det er set før, at begivenheder ligesom er blevet forhindret på éen eller anden måde. Nogle tilskriver det gud, andre nisser, og andre igen tror på "mind control": Det er nok CIA der er ude på noget, og "lige" forhindrer en terrorist ødelægger verden, ved at skifte lyset fra grønt til rødt, på rette tidspunkt og sted. For de fleste virker det som rent humor - men for dem der har været udsat for det, som ramme alvor.
I fremtiden bliver det måske måden at stoppe terrorisme, og forhindre fremtige forbrydelser, eller få verden omvendt til fornuft. Kan man, ad tilfældenes vej, påvirke en begivenhed, til at ikke indtræffe, så er muligt at karmuflere sin eksistens (nissetrik - de vil ikke opdages, og ikke reproduceres, ligesom CIA), og samtidigt gør det ubeviseligt, at man har noget med begivenheden at gøre. Det må forventes, at der også er sat store resourcer i den type teknologier, kombineret med overbevisningens kunst, såsom laserlys fra himmelen, lyd fra himmelen, og andet "gudestof" taget fra biblen. Ved at bruge bøger som biblen, nissehistorier, og anden gammel viden, er det stærkere belæg for, at CIA ikke står bag (og kan skjule sig). Derfor, er interessant med SDI, hvor en agent kan sige "give mee a sign", når han står et øde forladt sted og skal demonstrere dollarens magt - og i samme øjeblik, sender de amerikanske lasere et dollar sign ned på jorden foran ham, hvor det står med flammmelys i markens skær, foran en stærk muslims troende hær. Stærk overbevisende er USA's magt og deres Gud, overfor de muslimsk troende. Når man laver "triks" er meget vigtigt, at bruge historien som dokumentation for, at det er sket før, at Gud står bag. Så er der visse naturvidenskabsfolk der ikke tror på Gud, Her er det jo meget godt, at vi kan bruge triks mod dem, som at det er noget der kommer fra fremtiden. Og hvem ved også, om det er noget om det er teknologi fra en fjern fremtid, der søger at påvirke tidens gang?

Med "mind-control" kan vi i princippet udsættes for problemer, ikke bare fra elektroniske indstallationer såsom signallys, men også fra andre mennesker der styres, fra dyr, og kombineret med unaturlige ting der sker (triks), f.eks. der skyldes lasere i rummet, eller en fjern teknologi, vi endnu ingen kendskab har til, og som er holdt hemmelig.

Ikke fordi, at jeg vil antyde, at CIA står bag uglens terror, og at higgs partiklen ikke må opdages - da viden herom måske kan bruges, så man bedre kan gennemskue de amerikanske triks mod offentligheden.
Der findes mange eksempler på, at oplysninger fra fremtiden, påvirker vores eksperiment. Vi kan tage nogle eksempler, som er nemme at overskue, og hvor vi kender de underliggende mekanismer. Første eksempel, er den kortsluttede transmissionslinie. Umiddelbart, skulle vi tro, at vi ser ind i en kortslutning - sådan er det ikke. Vi ser ind i transmissionsliniens karakteristiske impedans - altså en modstand - og ved ikke umiddelbart at den er kortsluttet. Først når vi sætter spænding på, og får reflektionen tilbage, får vi oplysning om, at den er kortsluttet. Det går altså et lille stykke tid, inden vi får oplysningen - så vi får den ikke helt korrekt fra fremtiden, da den først kommer forsinket. Ser vi på periodiske signaler, opdages dette dog ikke, og vi kan ikke se det på en frekvenskarakteristik. Så kan det se ud som om, at ledningen "bare ved" den er kortsluttet, og at vi derfor får oplysninger fra fremtiden.

Vi har samme problem, når vi har en antenne, f.eks. anbragt i en resonator. Ved en bestemt frekvens kortslutter den måske - men hvad sker reelt? Ved antennen bare hvordan hele systemet virker, på det tidspunkt vi slutter vores signal til, og har den således fået informationer fra fremtiden, på tidspunktet hvor vi sætter en frekvens på? Nej, det som sker, at at antennen først ser ud i en karakteristisk impedans, som svarer til, at der intet er i nærheden af antennen - altså som hvis den var anbragt i lufttom rum. Først lidt efter, så kommer resultatet af resonatoren, og den ændrer karakteristik fra at være en modstand, til at ophæve den tilførte sinus frekvens. Den kender altså ikke dens fremtid på tidspunktet hvor vi slutter frekvensen til, og den kortslutter ikke, som vi tror om resonatoren. Den virker først, som en modstand, der ser ud i det tomme rum, og først efter lidt tid, får den karakteristik som en kortslutning.

Vi kan tage et tredie eksempel - nu fra mekanikkens verden. Vi forestiller os, en tallerken, vi søger at rotere. Hvad sker? Ved tallerkenen, at den bare er en tallerken, og kender den sin masse, og sin inerti, allerede på det tidspunkt vi søger at få den til at rotere? Disse oplysninger, må jo komme fra fremtiden, da vi først kender dem, når vi søger at rotere den. Det som sker, er at hvis vi ser på den første korte tid, f.eks. det første ps. så ser vi ikke hele tallerkenen. Vi ser kun den del af tallerkenen, som vores mekaniske påvirkning kan få svar på. Den ser i første omgang ud i intet, herefter reflekteres informationen, og den ser altså ikke ud i dens hele inerti og masse i første omgang. Det sker - som for transmissionslinien - som "reflektioner", efterhånden som vores påvirkning, bevæger sig igennem emnet. Er den f.eks. større end 30 cm, så ved vi det først, efter 2 ns, og kan umuligt udfra en påvirkning af tallerkenen se dette før. Den har ikke, udfra et påvirkningssynspunkt en "masse" før tiden der tager lyset at bevæge sig igennem den. Dette gælder selv ved en vejning. Vejer vi den på en vægt, så vil kræfterne tage tid om at bevæge sig igennem emnet, og påvirke vores vægts målepunkt, og indtil denne tid er gået, viser vægten i et kort øjeblik forkert. Skifter vi vægten ud, efter den viser korrekt, så er kræfterne i emnet dog opstået, og den vil vise korrekt, fra første øjeblik - emnet "kender" sin vægt, i pågældende punkt.

Med andre ord, så bevæger intet sig hurtigere end lysets hastighed, og vi får ikke indformationer fra fremtiden. Vi tror det bare, fordi vi ikke ser på initialiseringsproblemet - vi ser kun frekvenskarakteristikker og faser. Disse viser netop ikke dette initialiseringsproblem, fordi at vi påvirker med en frekvens, der i princippet har varet evigt. Det gør vi ved alle frekvenser vi påvirker med, og dette er årsag til, at det kan se ud som om, at oplysninger kommer fra fremtiden.

I langt de fleste tilfælde som vi kender, kan vi ikke på nogen måder begrunde, at informationer kommer fra fremtiden. Når det kan se sådan ud, skyldes det kun, at vi undersøger repeterende fænomener, og ikke medtager initialiseringsproblemet, og lysets hastighed. Derved kan det se ud som om, at vi får oplysninger fra fremtiden.

Ofte er det nemmest, når vi regner noget ud, at vi ikke går i detaljer, men "bare" vurderer, at her er en kortslutning, og sikringen springer. Her vil vi kunne sige, at det måske er sjovt ledningen ved den er kortsluttet, da vi jo ikke har sat strøm på. Det gør den hellerikke. Det er korrekt, at sikringen springer, men den gør det ikke momentant. Som minimum, skal bevæge sig en strøm/spændingspuls igennem transmissionsledningen, eller igennem luften hvis det er en antenne, før den reflekteres, og måske slår sikringen. I nogle tilfælde, skal den reflekteres flere gange, før amplituden af strøm, eller energi, bliver så høj, at sikringen går. Det tid for sikringen at springe, og det kan ikke gøres hurtigere, end strømpulsen kan gå igennem konstruktionen, og opdage at sikrinigen skal springe. Da det tager tid, så kommer informationen ikke fra fremtiden, men er et resultat, af den tilsluttes strøm, spænding, eller frekvens.

Med mindre, at anlæget saboteres, fordi at Higgs partiklen, kan være top-secret, og underlagt millitære hemmeligheder, grundet anvendelse i top hemmelige millitære køretøjer (fly), så er næppe sandsynligt, at det er fremtiden som virker tilbage, og er årsag til anlægets kortslutning.

Vi kan sagtens forestille os, at vi har en todimmensionel overflade, f.eks. på en jordklode, hvor der er forskellige tidszoner. Som eksempel, kan vi forestille os, at u-landende er bagefter os. Og at der er steder i USA som er foran. Vi kan i princippet nu gøre tidsrejser, ved at rejse til u-landende, og dermed gå tilbage i tiden - eller vi kan rejse til USA og komme frem i tiden. Dette er i sig selv konsistent, men det er ikke muligt at rejse frem flere gange, og dermed komme vilkårligt frem i tiden. Problemet kan bedre sammenlignes med tidszonerne på jorden. Vi kan rejse frem, og tilbage, indenfor rimelighedens grænse.

Teoretisk, er altså muligt, at der kan være steder på jorden, og mennesker, der udviklings og vidensmæssigt er længere fremme end os. Og de kan "rejse tilbage" til vores tid, og sabotere vores projekter. Vi vil også, hvis vi fik lov, kunne besøge deres fremtid, ved at tage til deres koordinater. Reelt, er der intet hokus pokus i dette - det er bare et spørgsmål om, at der findes videnskabelige laboratorier, der er placeret i en "fremtidig tidszone" og er længere fremme end os. De kan nemt være placeret på samme todimmensonelle kartoffel som os, og sende deres lille hær fra fremtiden ind og sabotere CERN.

Men, ses bort fra det, er der intet om, at projektet er saboteret fra fremtiden. Dog, kan kortslutningen være sket, som følge af higgs partiklen, eller en andens partikkels opståen, der har sendt en "bølge" retur, som har givet sig udslag ved at sikringen er gået, eller udstyret er gået i stykker, på det svage sted. I så fald, kender vi ikke til hemmeligheden omkring higgs partiklen, hvis den kan omsætte sig til en bølge, og gå igennem meget jord og udstyr, før den pludseligt placerer sig på et svagt sted i indstallationen, og forhindrer flere higgs partiklers opståen. Det er ikke totalt umuligt, men meget usandsynligt, og der er ingen karakteristika baseret på kvantemekanikken, som kan begrunde, at higgs partiklen skulle kunne have sådanne karakteristikker.

Hvis det var tilfældet, vil vi allerede nu, på baggrund af uglen og baguretten, kunne konkludere higgs partiklens eksisterens.
Jeg har læst et sted, at nogle har opskrevet nogle ligninger der svarer til maxwell's for stof - disse kan fuldstændigt forklare, hvordan vores tallerkens masse, impuls, og interti hænger sammen, og hvor der tages højde for lysets hastighed, og endog den specielle relativitetsteori.
Hej & Højsa

Jeg funderer nu mest over, hvor lyset går hen, når det går ud og some tider endda, om der findes et andet ord for 'Synonym' !
avatar Af Bjarke Mønnike, 13.11.2009 kl 12:02
Ja det er ikke helt indlysende:-)

For hvor er lyset når det er slukket?
avatar Af Kim Sahl, 13.11.2009 kl 12:49
Lyset kan enten være rummeligt udbredende som bølger, defineret ved dets bølgefront der udbreder sig med vacuum-hastigheden c.
Eller lyset kan være "pakket sammen" og tilknyttet materien.
Der ude i rummet vil fronten fortsætte direkte bort fra sit oprindelsespunkt/udbredelsespunkt, hvis den ikke vekselvirker med stof. Hjemme i stuen vil lyset pakke sig sammen i væggenes stof.




avatar Af Kim Sahl, 13.11.2009 kl 13:41
Fremtiden, er en eftertid udgået fra en begivenhed.
En begivenhed i denne eftertid vil øjeblikkeligt afslutte en varighed.
Rejser tilbage i tid, betyder at vi skal bevæge os i flg. tidsretning: Slutning-begyndelse via en tidsudstrækning; men slutning-begyndelse er fysisk uden tidsudstræking (varighedens tidsudstrækning, er alene knyttet til varighedens tidspil, begyndelse-slutning). Kan vi snyde naturen, og ved snedighed alligevel rejse tilbage i tid; desværre, de fysisk grundlæggende fænomener er det ikke muligt at fuske med.

Dette er mine afsluttende ord i denne tidens tråd.
avatar Af Jens Madsen, 13.11.2009 kl 14:08
Jeg funderer nu mest over, hvor lyset går hen, når det går ud
Hvis du forsøger at slukke det ved destruktiv interferrens, så vil det ikke gå ud - men flytte sig. Måske kan du få det til at flytte sig, til at ramme et sort medium, og derved blive omdannet til varme. Ønsker du, at slukke det, ved destruktiv interferrens alene, får du et problem. Eneste mulighed, at lyset kan gå hen, når du har udelukket alt andet, ved hjælp af destruktiv interferrens, er at det går tilbage i laseren - hele din anordning, vil fungere som et stort spejl.

Her medfører det så, at laseren ikke fungere, og at der afsættes større energi i laseren, samt at energien havner i køleren.

Så når lyset går ud, havner det altså i køleskabet.
hvis vi nu udgår fra at teorien om baguettefugelen fra fremtiden er sand - det vil tiden jo vise.
så forestiller jeg mig at det ikke er helt omkostningsfrit at ændre fortiden (jeg er ikke fysiker eller matematiker, så det er gætværk fra min side).
Altså jeg forestiller mig at det kræver energi at ændre fortiden.
Som Holger Bech Nielsen selv siger så mener han at denne "gud", universet, naturlovenen eller hvad det er, der ændrer fortiden, vil forsøge at skabe størst mulig effekt med mindst mulig indsats (det vil vi jo sådan set allesammen).

Okay som et tankeeksperiment kunne man så forestille sig at vi giver denne gud i gåseøjne et mindre energikrævende alternativ end "at sende baguettefugle tilbage i tiden" som samtidig er til vores fordel...
F.eks. en afbryder på cern accelleratoren der blot skal have tilført strøm for at afbryde eksperimentet.
Hvis det virker kunne vi jo eksperimentere med hvor meget elektricitet universet/gud er villig til at levere, hvis vi er heldige så er det nok til holde accelleratoren kørende så den hele tiden forsøger + lidt ekstra til os selv.
Så har vi fundet svaret på en af videnskabens gamle våddrømme, at lave energi ud af ingenting.
Man må så bare håbe at denne "gud" i gåseøjne virkelig som Holger siger har en anden etik end os, og ikke bliver sur over at vi afpresser ham for strøm...
I sandhed blasfemiskt


Haha, nu er der intet der undrer mig længere Poul Henning ! Hep du bare på Holger, jeg er ved at dø af grin over så megen... æhm...

I sandhed en tråd der er pengene værd når man trænger til et billigt grin...

mvh... Berndt
...(inclusive PHK) der nogensinde har tænkt på at det hele bare er en farce af dimensioner ? Holger er pinligt !
avatar Af Jens Madsen, 26.11.2009 kl 18:05
Umiddelbart tror jeg mest på, at det er en fejl i kvantemekanikken, at fremtiden kan påvirke nuet. På den anden side, vil det i mange tilfælde, kunne betragtes som god forklaring, når vi ikke kender de underliggende mekanismer. De underliggende mekanismer, vil udelukke bestemte ting i fremtiden - og da vi ved at disse er udelukket, kan vi regne baglans, og se det som at dette har udelukket ting i nuet. Meddens virkeligheden er, at der gælder nogle underliggende regler, vi ikke ved.

Skal man endeligt kunne påvirke nuet fra fremtiden, er det også spørgsmålet om det kan gøres fra uendeligt langt inde i fremtiden, eller om det kun kan gøres et mindre stykke ind. Er det muligt, kan vi muligvis betragte det som en form for at "tænke skridt frem", og det betyder, at jo længere inde i fremtiden påvirkningen kommer fra, desto mere usikker, er påvirkningen fra denne fremtid. På samme måde, som det er svært for os, at spå om denne fremtid. Kun, hvis det er en fremtid som vi kan spå 100% frem, er det sandsynligt, at denne også kan påvirke os uden usikkerhed. Dette svarer meget godt til, at der findes nogle underliggende love, som vi ikke kender. Kan vi, på en eller anden måde konkludere dette underliggende, på nuværende tidspunkt med 100% sandsynlighed, vil vi også kunne spå om fremtiden, og den tilsyneladende påvirkning fra denne, være direkte et udtryk for de underliggende love.

Lidt, kan man naturligvis være i tvivl om logik gælder. Jeg har selv på et tidspunkt, haft et brist i min hukommelse, og var i tvivl om jeg blev udsat for en hurtig forbipassagerende sort hul, der medførte et problem i rumtiden. Ikke desto mindre medførte begivenheden, at jeg til en vis grad kan huske, at nutiden blev bestemt dengang. Vi skulle her på jorden, gennemleve et "eksperiment" lavet af aliens, hvor de forsøger af finde ud af, hvad der gik galt hos dem for 400 år siden, hvor den store katastrofe indtraf, og som de netop nu, er ved at komme ud af. En del tekster, blev dengang forbudt, som "farlig viden", fordi det mentes at det havde medført katatrofen. De laver så forskellige eksperimenter her på jorden, blandt andet med offentliggørelsen af sådanne tekster, men på en måde, hvor de ikke betragtes så seriøst, og ikke skulle medføre et 400 årrig diktatur.

Men mon Higgs partiklen, også har haft betydning, for denne "sorte periode", og de så sender en fugl tilbage til nutiden, for at påvirke det? Jeg udelukker intet, men betragter det som logisk umuligt.
Ovenstående, skal måske korrigeres med, at medfører genneralt er forskelligt fra medføres af.

Men det laver ikke om på, at det sandsynligvis medfører en grænse for, hvor langt tilbage at fortiden kan ændres.

I nogle tilfælde, kan fortiden ikke ændres, på det tidspunkt der foretages en fysisk måling. Hvis f.eks. at du lider af en sygdom, så vil en måling, der påviser denne sygdom, slå den fast, og kvantemekanikken muliggør så ikke mere en vej tilbage. Er f.eks. ikke nogen jordisk kur, kan sygdommen ikke kureres, med mindre lægerne finder en kur. Så længe, at sygdommen ikke er målt, kan man i princippet forestille sig, at der er flere muligheder, og at disse først fastlægges ved en måling. Indtil det, kan de gå flere retninger, muligvis også retninger, der ikke accepteres af videnskaben. Dette kan ikke afvises af videnskaben, da de ikke har fastlagt gangen, ved fysisk måling.

Noteres du først, i lægernes "sorte bog", grundet en fysisk måling, kan du ikke kureres. Muligt, eller ej, af naturen. Fra målingen, er det "lovene" der fastgør den yderligere vej. Inden målingen, er det kvantemekanikken der afgør.

Ny i debatten? Opret en brugerkonto

Seiersen Science

Klaus Seiersen, er ph.d. i fysik og hospitalsfysiker på Århus Sygehus. Han har arbejdet som naturvidenskabsformidler i en lang række projekter i både Danmark og udlandet.


RSS for denne blog