USA endevender Joint Strike Fighter

Pentagon frygter, at det nye JSF-kampfly bliver op til to år forsinket og vil koste yderligere 16 milliarder dollars. I slutningen af måneden præsenteres en ’redningsplan’.

Af Erik Holm, onsdag 11. nov 2009 kl. 14:48

Det amerikanske forsvarsministerium vil i de næste par uger endevende verdens dyreste forsvarsprojekt, kampflyet F-35 Joint Strike Fighter.

Det oplyser Ashton Carter, der er undersecretary i Pentagon og øverste ansvarlige for indkøb, teknologi og logistik, til DefenseNews.com.

Baggrunden er en rapport fra Pentagons analyseteam, Joint Estimate Team, JET, der følger JSF-programmet og hvert år vurderer projektet på vegne af Forsvarsministeriet.

JET advarer om op til to års forsinkelser og risiko for overskridelser på op til 17 milliarder dollars primært som følge af problemer med testfasen, der kun er cirka tre procent færdiggjort.

Endelig er analytikerne bekymret over udsigten til, at Pentagon vil have underskrevet ordrer på 500 kampfly i en periode, hvor kun 17 procent af flyets tekniske karakteristika er valideret gennem testfasen.

»Rapporten viser, hvad der vil ske, hvis vi ikke reagerer, og vi skal ændre tingene, så forudsigelserne ikke bliver en realitet,« siger Ashton Carter.

Eksperter fra Forsvarsministeriet vil i de næste uger vurdere og vægte en række muligheder og til sidst komme med et bud på en plan, der kan styre kampfly-programmet ud af problemerne.

»Vi har brug for en plan, der viser, hvor vi kan forbedre dette vigtige projekt,« siger Ashton Carter.

Lockheed Martin, der er den primære producent af flyet, anerkender, at der er risiko for moderate forsinkelser og skred i budgetterne, men har afvist analyserne, som man mener er baseret på testprogrammer fra tidligere generationer af kampfly.



11. nov 2009 kl 15:53

Henrik Carlsen

Hvis DK køber skal vi dele regningen.

De mange mia skal fordeles på USA's 500 stk. og hvem de ellers kan lokke til at købe det. Det bliver forhåbentlig detaljen der får Gade og co. til at tøve en kende inden de putter os og vores børn i gabestokken.


11. nov 2009 kl 15:57

Henrik Eismark

Skift nu til Hawk 200

og spar mia. og hold tidsplanen.

12-24 må være rigeligt.

http://en.wikipedia.org/wiki/B...Hawk


11. nov 2009 kl 16:20

Hans Henrik Hansen

Historien gentager sig!?


Eksperter fra Forsvarsministeriet vil i de næste uger vurdere og vægte en række muligheder og til sidst komme med et bud på en plan, der kan styre kampfly-programmet ud af problemerne

- se denne 20 måneder gamle kommentar:

http://ing.dk/artikel/86139-bo...3319


11. nov 2009 kl 17:15

Peter Hansen

Gripen

...er let at vedligeholde og holde flyvende. Amerikanske fly er bygget til deres store baser og hangarskibe.

Vedligehold og drift er en ofte overset post ved nyanskaffelser. Udover at mere komplicerede fly er dyrere at drift, er risikoen for en 'Tårnfalken' højere.


11. nov 2009 kl 18:01

Niels Hansen

Undgå helt at købe fly.

Lad nu være med at købe fly, men hyr et par tyskere eller svenskere til at "sikre" dansk luftrum. Brug i stedet pengene på state-of-the-art udstyr til landtropperne til en rigtig professionel hær. Det kan godt være det bliver lige så dyrt, men i det mindste har et af værnene det rigtige udstyr!


11. nov 2009 kl 18:02

avatar

Steffen Frøkjær

Re: Skift nu til Hawk 200

dur ikke... man ønsker 2 motor for sikkerhedens skyld..


"The BAE Systems Hawk is a British single engine"


11. nov 2009 kl 19:07

Christoffer Hansson

Re: Re: Skift nu til Hawk 200

dur ikke... man ønsker 2 motor for sikkerhedens skyld..


"The BAE Systems Hawk is a British single engine"

Vrøvl. Både gripen og JSF har kun en motor.


11. nov 2009 kl 21:12

Niels B. Henriksen

Gripen + helikopter

Køb et mindre antal Gripen til afvisningsberedskabet i dansk luftrum, og anskaf så nogle flere helikoptere, den er der god brug for i internationale missioner.
Herunder e.v.t. kamphelikoptere, som kan gøre god nytte i missioner som dem i Afganistan. Hvor der er brug for ildstøtte i mange forskellige situationer, en helikopter kan være på hold i lang tid og levere præcis ild.


12. nov 2009 kl 01:13

avatar

Claus Rasmussen

Re: Gripen + helikopter

Endelig en ligesom jeg der ønsker kamphelikoptere - De er og bliver fremtiden på slagmarken og eminente til krigsførsel mod skiderikkere som taliban - gerne 20-24 stykker af de fremragende AH-64D Apache Longbow - D versionen er den nyeste version udviklet under afghanistan krigen.

Herudover ville et par C-130 Gunships være til nytte, ikke de andre feminine udgaver vi har i forvejen. De kan lægge ild over et areal som skal sikres uden selv at få tab - igen et state of the art product fra Amerikanerne.

Læg så 30 - 36 E/F-18 Super Hornet og vi er godt kørende, maskiner der kan lave manøvre som JSF eller den feminine JAS-39 kun kan drømme om med fuld bombelast! Den er gennemtestet af verdens bedste hær - US Marines og lur mig om ikke vi kan leje os ind med nogle fly på et hangarskib så vi kan være med i fronten i fremtiden i stedet for det mere feminine stil vi desværre har fået os tillagt de sidste socialistiske år af vores historie!


12. nov 2009 kl 08:21

simon nielsen

Re: Re: Gripen + helikopter

vi er da blevet noget feminine hva?... tsk tsk..:) vi skal da have de vildeste kampfly! hvordan skal vi ellers byde vores sportshelte velkommen hjem når har lavet numre i det store udland..


12. nov 2009 kl 10:43

Frithiof Andreas Jensen

Re: Re: Gripen + helikopter

og eminente til krigsførsel mod skiderikkere som taliban

Der er bare det problem at Eet skud fra AH-64D affyret i Afghanistan koster langt mere end en ny Taliban koster.

Vi vil gå fallit længe før Pakistan kører tør for Talibanere, med 5% befolkningsvækst og 180 millioner i befolkning er der 9 millioner per år, halvdelen er mænd - 4.5 millioner, 7% af dem bliver Taliban* - d.v.s. vi skal mindst slå 31500*(1+0.05) Talibanere ihjel per år bare for at holde status-quo!

Krigen i Afghanistan er en evighedsmaskine: Vi skal dræbe uendeligt mange mennesker. Fordi vi ikke har ressourcerne eller viljen til en krig på samme niveau som anden verdenskrig og heller ikke har nogen exit-strategi eller mål for hvornår vi mener at vi er "færdige".


*)Hvis man antager siger at Taliban udgør samme andel af befolkningen som Kommunisterne havde da de lavede den Russiske revolution.


12. nov 2009 kl 12:05

Leif Petersen

Super Hornet

Super hornet er bare en videreudvikling af det fly, der for 35 år siden tabte til F16. Hvad har den at byde på nu, hvor vinderen af konkurrencen ikke er god nok mere?


12. nov 2009 kl 14:05

avatar

Claus Rasmussen

Re: Super Hornet

Super hornet er bare en videreudvikling af det fly, der for 35 år siden tabte til F16. Hvad har den at byde på nu, hvor vinderen af konkurrencen ikke er god nok mere?

Er alle nye ting ikke en viderudvikling? Ellers flytter verden sig jo ikke!
JSF er en viderudvikling af et andet fly, formentlig F-22 Raptor, JSF er bare discountudgaven. prismæssigt har F-22 har udviklet sig til et monster således at USAF har stoppet indkøbene af dem og har slet ikke fået leveret det antal der er brug for.
JSF er sikkert på vej ned ad samme deroute - dermed mener jeg det sikreste kort for DK er og bliver E/F-18 Super Hornet - som i bund og grund er et helt nyt fly til billigere penge med den nyeste teknologi ligesom i JSF.


12. nov 2009 kl 14:19

avatar

Claus Rasmussen

Re: Re: Re: Gripen + helikopter

Du har ret i dit synspunkt om at krigen er en evighedsmaskine, vi i vesten vil ikke finde os i deres barberiske metoder. Ej heller vil vi finde os i de huser Al qaida, eller fører deres terror herop. Hverken i Pakistan eller i Afghanistan. Dermed er det fastslået at den krig dernede vare mange år endnu og imens vi er der kan vi lige så godt købe noget ordentligt isenkram og få hævet vores forsvarsbudget til den 1,0 % af BNP som NATO kræver af sine medlemmer. Da vi har lagt under denne grænse i alt for mange år vil det være fair for de andre Natolande hvis vi endda hæver den måske til 1,5 % da vi skylder og samtidigt undskylder for vores vattede politikkere der kørte alt for meget på frihjul under den kolde krig.

Hvis din fine kalkulation var blevet brugt af verdens mest effektive hær nogensinde US ARMY inden de engagerede sig i WW2 havde du den dag i dag haft et fint lille mustach, gået i læderbukser med passende skrårem og snakket tysk!

Men indførsel af noget seriøst materiel, bliver det heller ikke nogen problemer at finde folk til hæren, flyveåbnet osv. der bliver kø ved skrankerne ;-)


12. nov 2009 kl 21:52

Jens Henriksen

Re: Re: Re: Gripen + helikopter


Vi vil gå fallit længe før Pakistan kører tør for Talibanere, med 5% befolkningsvækst og 180 millioner i befolkning er der 9 millioner per år, halvdelen er mænd - 4.5 millioner, 7% af dem bliver Taliban* - d.v.s. vi skal mindst slå 31500*(1+0.05) Talibanere ihjel per år bare for at holde status-quo!

Krigen i Afghanistan er en evighedsmaskine: Vi skal dræbe uendeligt mange mennesker. Fordi vi ikke har ressourcerne eller viljen til en krig på samme niveau som anden verdenskrig og heller ikke har nogen exit-strategi eller mål for hvornår vi mener at vi er "færdige".

*)Hvis man antager siger at Taliban udgør samme andel af befolkningen som Kommunisterne havde da de lavede den Russiske revolution.

Derfor er løsningen A-våben evt. leveret med JSF ...


13. nov 2009 kl 12:47

Frithiof Andreas Jensen

Re: Re: Re: Re: Gripen + helikopter

Hvis din fine kalkulation var blevet brugt af verdens mest effektive hær nogensinde US ARMY inden de engagerede sig i WW2 havde du den dag i dag haft et fint lille mustach, gået i læderbukser med passende skrårem og snakket tysk!

Anden Verdenskrig, I Øvrigt den sidste krig der blev afgjort af en Vestlig styrke, DECIMEREDE Tysklands befolkning! Prøv at få den strategi implementeret i Pakistan/Afghanistan.

Jeg kan ikke rigtigt se at der overhovedet er nogen sammeligning mellem truslen fra Tyskland i 1939 og Taliban i Pakistan/Afghanistan.

Taliban er nogle stammekrigere, der knapt nok kan læse een bog, som ikke har nogen avanceret industri, ikke har nogen forskere, ingeniører m.m. til at udvikle bedre våben med og ingen egne ressourcer har.

De kan ikke engang tage "deres terror herop" Med Mindre *vi* sætter dem på flyveren og *vi* giver dem opholdstilladelse! Terroristerne fra 9/11 havde gyldigt visum - vi lukkede dem selv ind!! Tyskerne havde i det mindste egen transport, tanks med luftstøtte, til når de gerne ville ind i et land!!

Tyskland i 1939 var *det* førende industrisamfund med en enorm våbenindustri, nogle af verdens bedste videnskabsmænd og ingeniører og på det tidspunkt var *Wehrmact* den bedste landhær i verden, ikke US-ARMY.

Med hensyn til "deres barbariske metoder" så kan jeg faktisk ikke rigtigt se hvad det kommer os ved.

Så længe vi handler med nogle af de allerværste lande, giver dem ulandshjælp og giver pladser til dem i FN - så de kan få lov at diktere loven her i landet også - så giver det ikke nogen mening pludseligt at genemtvinge alle mulige principper i Afganistan. Jeg vil endda påstå at hvis Afghanistan havde et luftvåben - eller Olie - ville ingen "ansvarlig politiker" bekymre sig om befolkningens ve og vel!


13. nov 2009 kl 23:45

Anker Steen Sørensen

JSF eller Gripen eller Super Hornet?

Det kunne have været interessant i stedet for "eller", at kunne have skrevet "eller/og", men det bliver sikkert nok "kun" én af typerne. Så er spørgsmålet, hvilken? Tidligst 2018 skal vi have de første nye kampfly. Hvorfor så så meget hastværk? Lad os da for pokker vente til vi ved, hvad flyene kan, inden vi beslutter os (uanset om beslutningen er foreløbig). En hel del af de drøftelser/diskusioner der føres om hvilket fly der er det rigtige til Danmark, er i meget stor udstrækning baseret på Power Point. Det er også det letteste, og så kan man jo også holde flotte briefinger om flyenes performance uden de store konsekvenser. Lad os vente til - lad os sige - 2012-13. Vi mister intet. Vi bringer os i en win-win situation, når vi beslutter os for Fly-before-buy.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.