Billede på artiklen

Kunne vi ikke få et andet billede til illustration? Det er længe siden det blev forbudt at bredsprede gylle - så billedet er gammelt. Alligevel er det dette billede der bliver hevet frem hver gang der er tale om gylle - få nu taget et nyt hvor det bliver lagt ud med slæbeslanger eller fældet ned i jorden som man gør i det moderne landbrug

- Lodahl

Pas på

»Kikker man på den overordnede økonomi, så ser den fornuftig ud med en tilbagebetalingstid på ni år,« siger Lars Byberg.

Efter 17 år med biogas på vores varmeværk har jeg tæt fulgt udviklingen. Når jeg læser en tilbagebetalingstid på 9 år må jeg indrømme at det tænder ALLE ADVARSELSLAMPER eller sagt på en anden måde, det er sælger snak.

Jeg vil kraftigt opfordre kommunen til at være meget grundig med undersøgelserne og her tale med folk fra velfungerende biogasanlæg.

Opgraderingen af gassen er også meget kostbar og har en negativ C02 effekt samt dårlig økonomi.

Det er bestemt ikke for at være lyseslukker, men få nu de rigtige oplysninger inden der iværksættes.

Re: Pas på

Efter 17 år med biogas på vores varmeværk har jeg tæt fulgt udviklingen.

Jeg har også arbejdet i en biks som havde nogle biogasværker og jeg tror hurtigt at de 9 år kan blive til en evighed.

Desuden kan jeg ikke se, at det er kommunens opgave at opføre og drive biogasværker. Først fordi vi har en glimrende privat sektor til den slags, men lige så meget fordi kommunen spiller lotto med borgernes 800 mio. kr. Og så aner kommunen ikke en døjt om biogas eller energisektoren, og de glade byrødder er nogle amatører som heller ikke aner noget som helst om biogas.

Det her er helt ude i skoven.

Vh Troels

Re: Pas på

Opgraderingen af gassen er også meget kostbar og har en negativ C02 effekt samt dårlig økonomi.

Thomas, du må være den rette til at svare på dette: Når man siger at biogassen skal opgraderes til naturgaskvalitet, er det af hensyn til ledningsnettet, private gasfyr, naturgaslagrerne eller noget fjerde?

Ville den opgradering være nødvendig, hvis man pillede de private gasfyr af naturgasnettet?

Re: Re: Pas på

Thomas, du må være den rette til at svare på dette: Når man siger at biogassen skal opgraderes til naturgaskvalitet, er det af hensyn til ledningsnettet, private gasfyr, naturgaslagrerne eller noget fjerde?

Forbrugsleddet skal jo være lavet/justeret til at anvende biogas rent eller til en opgraderet norm. Selve processen er dyr ved omdannelsen, og når det giver negativ økonomi og C02 er det jo holdt op mod den typiske kraftvarmemodel med biogas. Selve lagre og ledninger tror jeg ikke er problemet, men biogassen er mere aggressiv end naturgas.

Men jeg gentager gerne, at jeg ikke er tekniker, hvorfor andre med garanti har mere indblik i det specifikke.

Men vedrørende biogas skal man passe på med at sige enormt potentiale hele tiden, idet landbruget er i voldsom krise med meget lave svinepriser, på samme vis foregår en stigende del slagtninger udenlansk, og slagterierne leverer en del til biogasproduktionen.

Men selvfølgelig er der muligheder, man kunne jo planlægge for at fremtidige svinestalde lå tæt på biogasanlægget i stedet for at sprede dem ud. Herved vil der spares rigtig mange penge i daglig drift samt opnå andre synergier omkring energiudnyttelse.

Og der er brug for effektiviseringer hele tiden, da det pt. høje elpristilskud vel på det lange sigt skal udfases for at kunne være i et helt "frit" elmarked.

Vedrørende brug af naturgasledningerne vil det give et andet problem ift drift af kraftvarmeværker, der i forvejen har biogas og naturgas, som ex. på værket hos mig. Der vil man jo trække naturgas i nogle få stunder som forsyningssikkerhed eller spidsbelastning på varmesiden. Der vil det blive vanvittigt dyrt først at opgradere og derved køre til tilbage igen.

Men som også Halken antyder, så skal man være meget forsigtig både med økonomi og særlig forventningerne til potentialet.

Gasfyr/varmepumpe

De private gasfyr kan med fordel blive stående og suppleres med en varmepumpe. Derved halveres energiudgiften oftest, og gasfyret sikre varme nok i spidslast og sikre fremløbstemperaturen.

Re: Re: Re: Pas på

Men som også Halken antyder, så skal man være meget forsigtig både med økonomi og særlig forventningerne til potentialet.

Jeg er enig i, at man skal være forsigtig m.h.t. økonomien i biogas. Eller rettere: Man skal være omhyggelig med at undersøge forudsætningerne for de konkrete projekter.

Der indgår en række variable i den samlede økonomiske kabale for biogasanlæg. Vist flere end i de fleste andre energiprojekter. Det betyder ikke, at økonomisk sunde projekter ikke kan etableres. Men det betyder, at man skal se sig godt for.

Re: Re: Re: Pas på

Thomas, det potientiale jeg ser i biogassen er som erstatning for naturgas til brug når andre energikilder ikke kan leverer til forbrugskurven, det gælder for så vidt både VE og atomkraft (og ja, jeg er godt klar over at VE er en langt større udfordring, men lad os gemme den uenighed). Hvis det skal kunne lade sig gøre, så skal biogas være noget der er til rådighed hele tiden, ikke kun noget der kan bruges når de lokale lagre er fyldt. Og det kræver at naturgasledningsnettet og -lagre udnyttes.

Og med hensyn til potientialet, så kunne jeg godt have brug for en uddybning fra Søren Tafdrup på potientialet fra gyllen alene. Hans tal for det fulde potientiale er ret høje, 26 PJ, jeg kunne godt tænke mig at få et overslag fra ham om hvor stor del der er realistisk at udnytte, hvis der planlægges efter det (f.eks. tillade (mega)store grisefarme, hvortil der tilknyttes biogasanlæg).

Re: Pas på

»De små biogas-anlæg skal være billige og ligge ude på gårdene ud fra den filosofi, at det er dyrt og ressourcemæssigt forkert at køre gyllen mange kilometer hen til et stort fælles-biogasanlæg,« forklarer bioenergi-koordinator Lars Byberg fra Ringkøbing-Skjern Kommune.
Kommunen vil frem til 2020 sørge for dyrkning af 5000 ha majs, der skal øge udbyttet af biogassen, samt 1500 ha pil til flisfremstilling

- jeg bor i kommunen og mener at den som vanlig er bagefter udviklingen. Deres energiprojekter mener jeg er luftkasteller med en energidækning på 100% % selvforsyning. Hvordan jeg skal kunne bruge min bil når jeg vil, eller få varme i mit hus er der ingen, der kan eller vil svare på.
Biogasanlæg fungerer da fint nogle steder - andre steder mindre godt. At basere det udelukkende på gylle er forkert, der skal andre ting i, hvis det skal være effektivt.
At biogasanlæg producerer metan ved alle, ingen ved imidlertid, hvor stort metanudslipper er.
Der mangler lidt klarhed over, hvordan kommunen har tænkt sig at skrue anlæggene sammen, så energien bliver fordelt til beboerne, skal min gasledning forsynes med metan fra et fjerntliggende biogasanlæg i kommunen?
Thomas nævner noget om sine erfaringer, det burde kommunen høre efter. Jeg har ikke truffet et byrådsmedlem, der ved ret meget om det tekniske i kommunens planer.

Mvh. Per A. Hansen

Re: Re: Re: Re: Pas på

Hvis det skal kunne lade sig gøre, så skal biogas være noget der er til rådighed hele tiden, ikke kun noget der kan bruges når de lokale lagre er fyldt. Og det kræver at naturgasledningsnettet og -lagre udnyttes.

Hvad pokker skal vi ikke have kk med denne her gang, nå spøg til side.

Biogas i vores anlæg produceres i en jævn strøm, dog kan tilsættes andre ting end gylle til at fremme processen, særligt i vinterhalvåret. Ellers bruges lokallageret til at passe ind i elmarkedet. Jeg er ikke i stand til at vurdere evne til lagring i nettet og større gaslagre, men umiddelbart betragtet bliver det dyrt, ligesom man kommer i konflikt med forsyningssikkerheden via naturgassen.

Jeg betragter stadig optimum for biogas passet ind i en kraftvarmesituation og helst med en kontakt til stort fjernvarmenet. Herved opnås størst effektivitet, og biogassen indgår således som en slags grundlast men i udpræget grad markedstilpasset til elsiden. Her har biogassen sin force i forhold til andre teknologier.

Derfor tror jeg ikke på, at biogassen kan anvendes til det formål, som Anders efterlyser.

Men alligevel skal det jo med, at kk og biogas vil være perfekte samspillere(undskyld).

Re: Re: Re: Re: Pas på

Søren Tafdrup:

Der indgår en række variable i den samlede økonomiske kabale for biogasanlæg. Vist flere end i de fleste andre energiprojekter.

For mig at se er det et afgørende led i kabalen at gassen produceres til ét dedikeret anlæg, hvis varmeproduktion igen skal afsættes til en skarpt afgrænset aftager/aftagergruppe. På den måde skal rigtigt mange ting passe samme - og vel at mærke blive ved med at passe sammen.

Sådanne bindinger kan undgås ved opgradering og efterfølgende indfødning i det almindelige naturgasnet, hvor biogassen fra start vil udgøre en forsvindende andel. Alt hvad der produceres vil derfor uden problemer finde anvendelse som "naturgas-fortrænger".

Det springende spørgsmål er som altid: Hvad er omkostningerne? (de samfundsmæssige, tilskud m.v. kan jo i påkommende fald flyttes fra el- til gas-produktion).

Jeg mener at sagen netop er blevet gennemlyst, vel nok i energistyrelsen?

Har Søren Tafdrup et bud?

Re: Re: Re: Pas på

Men jeg gentager gerne, at jeg ikke er tekniker, hvorfor andre med garanti har mere indblik i det specifikke.

Jeg er heller ikke tekniker eller for den sags skyld ekspert i biogas og naturgas, men så vidt jeg ved skal der ske to ting med biogas for at den kan anvendes i naturgas nettet. Den skal renses, da den indeholder en del andre ting end hydrocarboner, og derudover skal den komprimeres til trykket i naturgasnettet.

Jeg vil tro at oprensningen skal ske fordi nogle af de stoffer som er i biogassen er ret aggressive og/eller ret giftige.

---

Problemet med økonomien i et biogasanlæg er af økonomien som regel ser godt ud på papiret, men i praksis er den marginal, specielt hvis der kun forgasses svinegylle.

Problem nummer to er at biogasproduktion ikke er helt nemt, dvs. det fungerer lidt som en dej man har sat til hævning, og jo mere guf der er i dejen, jo mere gas produceres der og indimellem flyder dejen ud over skålen. Det var en af problematikkerne på de biogasanlæg som EGJ drev dengang. Så derfor er det jo meget fornuftigt med naturgas, så kunderne ikke skal sidde og fryse ;-)

---

Der er jo flere problematikker i det her. Gylle er mest vand, så hvis man bruger for meget energi, inden gyllen er blevet lavet til varme og strøm, så giver det ikke mening.

At placerer svinefarmene i en klynge i nærheden af et biogasanlæg giver jo fint mening, men de ligger jo lidt hvor de ligger.

Biogassen kan transporteres i et rørsystem, som jo ikke behøver at være koblet sammen med naturgasnettet. Men igen, mange svinefarme ligger ikke tæt på større fjernvarmenet.

Så der er mange ting som der skal tages højde for, ved etableringen af et biogasanlæg. Og jeg mener ikke at en kommune kan gøre det bedre end private virksomheder, så i sidste ende frygter jeg at amatørerne i byrådet spiller roulette med borgernes penge og at man gentager barmarksskandalen.

Vh Troels

Re: Re: Re: Re: Pas på

amatørerne i byrådet spiller roulette med borgernes penge og at man gentager barmarksskandalen

Jeg er meget enig i dette punkt, det ville være meget oplysende om Lars Byberg kunne oplyse lidt mere.

Re: Re: Re: Re: Pas på

amatørerne i byrådet spiller roulette med borgernes penge og at man gentager barmarksskandalen

Jeg er meget enig i dette punkt, det ville være meget oplysende om Lars Byberg kunne oplyse lidt mere.

Angående biogas

Der er nu flere, der har efterlyst nogle informationer fra mig. Lad mig til start henvise til denne artikel i FJERNVARMEN (håber linket virker):

http://www.danskfjernvarme.dk/...ashx

PERSPEKTIVET
Produktion af biogas alene på basis af husdyrgødning anses normalt som den økonomisk vanskeligste måde at producere biogas på. Alle gylleanlæggene tilsætter i dag affald for at booste produktion og økonomi. Jeg hævder ikke, at økonomi alene ved brug af gylle/gødning er mulig. Endnu. Men det bliver det måske en dag. Og så vil anlæg med tilsætning af andre biomasser blot være endnu mere økonomiske.

Produktionen af biogas ud fra gylle/gødning i selve biogasanlægget kan være relativt billig. Det er i væsentlig grad omkostningerne til transport - enten af gylle/gødning til biogasanlægget eller af biogas til anvendelsessted, der tynger økonomien ned.

Men strukturudviklingen i landbruget fører med hastige skridt til koncentration af produktionen på store og færre brug. I perspektiv kunne man tænke: Hvis man forestiller sig et relativt husdyrtæt område med 1,1 DE/ha (det gælder vist det meste af Jylland), og produktionen samlet på enheder af 2000 DE (det er vist 5-10 gange gennemsnittet i dag), kunne gasproduktionen herfra flyttes via gasledninger ind til forbrugsstederne i byerne (eller til koblinger til gasnettet) for en omkostning på løseligt beregnet omkring 60 øre/m3 metan. Hvis altså alle var med.

Produktionsomkostningerne på gårdene (kapital og drift) kunne ligge på omkring 2 kr./m3 metan med nedadgående tendens med tiden. Altså gas produceret og leveret til 2½ kr./m3 metan i omkostninger. Det svarer stortset til naturgasprisen i dag. I det omfang anlæggene ville tilsætte energiafgrøder (primært om vinteren) kunne omkostningerne pr. m3 falde endnu et nøk. Og de affaldsressourcer, der også til den tid vil være til rådighed, vil nedbringe omkostningerne pr. m3 endnu et stykke.

Sagt med andre ord: Ringkøbing-Skjern's tanker om decentral produktion på gårdene er ikke nødvendigvis så tossede. Men vejen derhen er lang og belagt med forhindringer.

For 30 år siden blev naturgasforsyningen etableret med offentlige garantier for både gasnet og afsætning. Nu lever vi i en anden tid, hvor den slags fødselshjælp for nye energiformer anses for at være utænkelig.

Det naturgasnet, vi har i dag, er dimensioneret og installationsmæssigt tilpasset til netop naturgas. Derfor indebærer det en uforholdsmæssigt stor ekstraomkostning at tilpasse biogas (via opgradering), således at den kan pumpes på nettet. Biogas er derfor de facto konkurrencemæssigt udelukket fra nettet i forhold til naturgas. Hvis/når biogas bliver den dominerende gasart i større områder af landet, vil dette sikkert blive ændret. Gasnettet vil i så fald blive omstillet, således at det ikke disfavoriserer biogas. Gasstandarden vil blive ændret (antageligt til gasfamilie 1 - gammeldags bygas), hvorefter biogas vil kunne pumpes på dette net for skønsmæssigt 1/10 af omkostningerne til opgradering. Gasnettet vil sandsynligvis samtidig blive ændret, hvis det er nødvendigt, via ekstra forbindelsesledninger m.m., således at driftstrykket sænkes, hvorved det bliver mindre bekosteligt at bruge det til biogas. Når naturgasnettet er lavet med henholdsvis 80, 40, 16 og 4 bar på transmissions- og distributionsnettet, er det fordi naturgassen kommer ind fra Nordsøen med det høje tryk. Man har altså drivtrykket 'gratis'. Biogas produceres trykløst. Når biogas skal distribueres i nettet, er det derfor en økonomisk prioritet, at det kan ske ved så lavt tryk som muligt.

Men dette er fremtidsmusik. Foreløbig er opgaven overhovedet at få sat momentum på udbygningen med ny biogasproduktion - og selvfølgelig at bruge de afsætningsmuligheder, som ligger lige for: At erstatte naturgas i de decentrale kraftvarmeværker.

Det kunne være ret ligetil, men er det alligevel ikke. Set fra biogassens side (og uden at det skal lyde som klynk) synes der nærmest at være en konkurrence om at fratage nye biogasprojekter deres oplagte afsætningsmuligheder. Et efter et blokeres de naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker af andre forsyninger (affaldsvarme, solvarme m.m.) og nye konkurrenter buldrer på døren: Geotermi og vindkraft (via elpatroner og varmepumper). Samtidig har ny lovgivning også vanskeliggjort vejen for biogassen, idet samproduktionen på de naturgasfyrede KV-værker er blevet reduceret via ændrede tilskuds- og afgiftsregler. Endelig er nye biogasprojekter hidtil blevet mødt med massiv modstand fra naturgasselskaberne (erstatningskrav m.m.), hver gang de forsøger af fravriste naturgassen en del af dens afsætning til de decentrale kraftvarmeværker.

Så man kan ikke påstå, at vejen er blevet fint banet, og at nye biogasproducenter derfor blot kan gå igang.

Selv hvis den var, ville nye projekter have hænderne fulde. Som jeg skrev i min første replik, skal man være omhyggelig med at undersøge den række af variable, der indgår i den samlede økonomiske kabale:

- Hvad bliver naturgasprisen?
- Hvad kan driftsomkostningerne holdes nede på?
- Kan energiafgrøder yde et bidrag?
- Kommer kommunerne med naturplejegræs eller andet?
- Vil det lokale KV-værk aftage gassen, og til hvilken pris?

Og hvordan skal man skrue en 15-20 årig finansieringsplan sammen, hvis man kun kan få sikkerhed for sin afsætning i 2 eller 5 år? Havmølleinvestorerne kræver 50.000 fuldlasttimer før de investerer, for eksempel.

Trods alt dette er der faktisk mange projekter for nye biogasanlæg på vej. Opgaven her og nu er at få det første hold af nye anlæg godt i vej. Godt begyndt er jo halvt fuldendt.

For 20-25 år siden var biogassen (med god grund) totalt miskreditteret. I mellemtiden er det lykkes at skabe det jeg kalder en kritisk masse af teknisk og økonomisk velfungerende anlæg. Thomas kender det ene godt (anlægget i Hashøj). Men der er faktisk en hel del gode eksempler.

Næste skridt er at gøre dem mindre økonomisk afhængige af det organiske affald. Og at gøre det i en økonomisk set temmelig turbulent verden. Det så en del lettere ud lige før Finanskrisen, end det gør lige nu.

Så vi kravler før vi kan gå. Hvor hurtigt vi kan løbe om 20 år, vil jeg ikke garantere for. Men jeg vil gerne pege på det logiske i, at man ikke kan forvente samme styrke af en spæd som af en fuldvoksen. Vurderet som energiproduktionsmetode er biogasprocessen langt mindre afklaret, end de fleste vist forestiller sig. Vi er i den henseende kun begyndt.

Hvor mange af spørgsmålene, jeg fik svaret på, har jeg ikke helt styr på. Men nu er dette vist langt nok for denne replik!

Kun 2,7% af biogasenergien anvendes til transportdiesel

Bemærk.
På Danmarks største biogasanlæg, Lemvig Biogas, anvendes kun 2,7% af den producerede energi til transport af gylle mellem gårdene og biogasanlægget. Der er 11 km. ud til gården som ligger længst borte fra biogasanlægget.
Se figur over hvorledes energien fordeler sig her http://www.lemvigbiogas.com/dr....htm

Vh. Lars Kristensen

Re: Angående biogas

Her var der da et indlæg, man kunne blive klogere af.
Tak for det!

Et par bemærkninger:
Vi sælger selv bunker af anlæg til områder i Tyskland med "Erdgas LL". Brændværdien svarer til 70-75% metan (dvs. tæt på biogas, som anlæggene i øvrigt også kan køre på), men jeg mener at den løbende justeres med en smule propan, idet den rene naturgas varierer og typisk er endnu "tyndere". Det kunne måske også være et led i en økonomisk løsning?

Energiafgrøderne bekymrer mig en smule. Et nyligt, stort anlagt studie under Stat Brandenburg (Tyskl) viser at der med anvendelse af bedste teknologi (CCGT) skal bruges 220ha pr. MW installeret effekt - og så skal værket altså kun anvendes som back-up for vind! For mig at se betyder det at energiafgrøder kun kan anvendes som marginal tilsætning, f.eks. til at balancere produktionen.

Men i øvrigt er det trist endnu engang at se, hvor meget kampen med usammenhængende love og regelværker fylder, når man prøver på at gøre noget. Det er enormt svært at bevare fokus, og det kræver nærmest held at undgå fejlkonstruktioner.
Jeg opfatter selv de sidste 10 års energipolitik som én stor diskontinuitet. Kaos, om man vil. Men det er også godt at se at der er nogen, der bliver ved - "against all odds"

Re: Angående biogas

Tak for det lange svar, Søren. Især den politisk-praktiske udfordring for udbredelsen af biogas.

Et par spørgsmål mangler jeg svar på, delvist modificeret af dit indlæg. Og her ignorerer jeg 100% det politiske.

1) "Det er svært at lave biogas alene med gylle". For at komme op på en optimal blanding, vil biogasanlæg komme ind i en kamp om biomassen med en transportsektor, der prøver at skaffe sig råmaterialer til den del, der ikke kan bruge el?

2) Angående brug i naturgasnettet: Jeg forestillede mig at man kunne opdele opbygningen af biogas i DK i to perioder:

Første, hvor det udbygges under de eksisterende betingelser, det vil sige flere anlæg som Thomas Vesths anlæg, hvor biogassen bruges som direkte erstatning for naturgas i lokale løsninger.

Anden, når nordsøgassen er tappet helt af. Op til da udfases private naturgasfyr helt og erstattes af enten varmepumper eller fjernvarme. Gasfyrede fjernvarmeanlæg overgår ligeledes til eldreven systemer (jordvarme, geotermi og hvad der ellers er muligt), i første omgang til at udnytte billig el, når den er til rådighed, men senere skrottes gasdelen helt. Naturgasnettet bruges her kun til at udfylde forskellen imellem andre energikilders strømproduktion og efterspørgslen. Biogassen føres via naturgasnettet til lagrerne og anvendes i store gasturbineanlæg. Og hvis nødvendigt, tilføjes importeret naturgas.

Jeg er klar over alle politiske, interessemæssige og økonomiske udfordringer der ligger i det, ikke mindst i overgangsfasen. Men en sådan brug af hovedlinierne i naturgasnettet med tilsluttede industrielle gasturbineanlæg, hvor private naturgasfyr er helt frakoblet, ville det være muligt uden at skulle "opgradere" biogassen?

Lemvig Biogas.

Hatten af for Lemvig Biogas for den informative og velorganiserede hjemmeside.
Det oplyses, at der af gylle fra 61 slagtesvin kan produceres metan svarende til 3500 KWh og heraf elektricitet svarende til 1500 kWh.
Danmark producerer 25 millioner slagtesvin per år.
Så det kan blive til ialt 164 MW methan hvoraf der fremstilles 70 MW elektricitet plus ca. 90 MW varme.
Meget agtværdigt.
Men i modsætning til hvad navnlig den venstrefløj, der ellers kun har foragt til overs for landbruget, hyppigt synes at tro, rækker det altså ikke langt i forhold til vort bruttopenergiforbrug på 28000 MW i og et elforbrug på 4075 MW i 2007.
Og når det i artiklen ovenfor nævnes at man skal udlægge 50 km² til dyrkning af majs for at give et tilskud til de i Ringkøbing Skjern påtænkte biogasanlæg, må man vist lade alarmklokkerne ringe.
I hvert fald så jeg i avisen igår en artikel om verdens faldende fødevarelagre.

Re: Lemvig Biogas.

Hatten af for Lemvig Biogas for den informative og velorganiserede hjemmeside.
Det oplyses, at der af gylle fra 61 slagtesvin kan produceres metan svarende til 3500 KWh og heraf elektricitet svarende til 1500 kWh.
Danmark producerer 25 millioner slagtesvin per år.
Så det kan blive til ialt 164 MW methan hvoraf der fremstilles 70 MW elektricitet plus ca. 90 MW varme.
Meget agtværdigt.
Men i modsætning til hvad navnlig den venstrefløj, der ellers kun har foragt til overs for landbruget, hyppigt synes at tro, rækker det altså ikke langt i forhold til vort bruttopenergiforbrug på 28000 MW i og et elforbrug på 4075 MW i 2007.
Og når det i artiklen ovenfor nævnes at man skal udlægge 50 km² til dyrkning af majs for at give et tilskud til de i Ringkøbing Skjern påtænkte biogasanlæg, må man vist lade alarmklokkerne ringe.
I hvert fald så jeg i avisen igår en artikel om verdens faldende fødevarelagre.

Prøv at se Sørens artikel. Den teoretiske udnyttelse af gylle er 26 PJ, svarende til 7000 GWh/år eller 800 MW, eller omkring 10% af elforbruget, hvis biogassen blev brugt i gasturbiner. Jeg tror derfor at der er et eller andet galt med dit regnestykke.

Det første der er galt er at du blander kW, kWh, antal slagtesvin og grisebassebestanden sammen. Lemvig Biogas fortæller at 61 grisebasser kan skide nok energi til en person, ikke at 61 slagtesvin kan levere nok energi til en person i et år. Grisebassebestanden er kun godt halvdelen af det årlige antal slagtninger, ergo kan du i første omgang dividere med 2, hvilket umiddelbart forstærker dit argument.

Men det næste der er galt er at du ikke regner køerne med. Godt nok er der kun en ko per ti grise, til gengæld udleder de 60 gange mere energi. Altså ser det ud til at den samlede potentielle udnyttelse af køer er seks gange så stor som for grisene.

Og fjerkræ-hold har du heller ikke med, selv om der kan udvindes endnu mere biogas per tons "kyllingegylle" end fra de firbenede.

Og slagteriaffald, der åbenbart virker som en booster i biogasproduktionen har du heller ikke med.

Med så mange huller, så tror jeg foreløbig jeg holder mig til Sørens tal for teoretisk maksimum, med mindre du er i stand til at tilbagevise dem...

Re: Re: Angående biogas

Anders og øvrige, - jeg uddyber lidt:

Erfaringerne viser, at et biogasanlæg, som alene anvender gylle, vil kunne dække 30-45 pct. (afhængigt af biogasanlæggets egenforsyning) af brændselsbehovet på det eller de aktuelle kraftvarmeværker, der aftager gassen, mens et anlæg, som via sæsonregulering øger produktionen i vinterhalvåret op til et niveau på 70-80 m3 biogas/m3 biomasse (dvs. ca. en 3-dobling medio vinter), vil kunne dække hele brændselsbehovet til kraftvarme.

Jeg vælger derfor som centralt eksempel et biogasanlæg, hvor produktionen 3-dobles medio vinter med energiafgrøder og lignende biomasse, således at gasproduktionen på årsbasis fordeler sig med 50 pct. fra gylle/gødning og 50 pct. fra energiafgrøder mv. Ressourcemæssigt ligger det ikke langt fra forudsætningen i Fødevareministeriets "Landbrug og Klima" rapport fra december 2008, hvor et bidrag på ca. 20 PJ biogas er medtaget i form af energimajs og græs fra naturpleje (bl.a. fra 100.000 ha energimajs).

60 PJ biogas vil i biomassegrundlag kunne produceres ud fra 3/4 af det aktuelle potentiale (30 PJ) doblet op med energiafgrøder fra 150.000 ha eller 6 pct. at det dyrkede areal. 60 PJ i forhold til Danmarks aktuelle bruttoenergiforbrug (på ca. 850 PJ) er 7 pct. Men de fleste fremtidsscenarier kalkulerer med et reduceret bruttoenergiforbrug. Det er i dag også officiel energipolitik, at vores bruttoenergiforbrug skal falde. Så 60 PJ biogas om 20-30-40 år kan godt til den tid være 10 pct. af Danmarks energiforbrug.

Uanset at 6 pct. af det dyrkede areal ikke lyder voldsomt, kan det selvfølgelig alligevel udløse principiel kritik, fordi denne jord ellers ville/kunne være brugt til fødevareproduktion. Hertil vil jeg sige, at dette er et principielt spørgsmål, som vedrører meget mere end blot biogas. Der er allerede taget positivt stilling til, at energiafgrøder skal dyrkes. Det er sat igang med dyrkning af energipil. Min egen holdning er, at det sagtens kan være bæredygtigt at inkludere dyrkning af energiafgrøder i begrænset målestok. Når Jordens 9 mia. skal brødfødes, biodiversiteten bevares og klimakatastrofen undgås, handler det mest om at standse rovdriften på skovene, forbedre jordbruget på det meste af kloden, og opprioritere vegetabilske fødevarer helt generelt. Det skal gøres attraktivt i moderne samfund som vores eget at servere vegetariske måltider. Det burde 1000 kokke i alverdens udviklingsafdelinger være i fuld gang med. Det burde ikke være så svært.

Tilbage til biogas: Det er lidt for tidligt at tage stilling til, hvordan biogassen skal bruges om 25 år. Måske skal den primært bruges til kraftvarme, som i dag. Måske skal den distribueres via naturgasnettet, når det er omstillet. Måske skal en del biogas bruges som syntesegas til produktion af flydende transportbrændstof. Det skal der analyseres meget mere på. Vi har ikke brug for at have disse svar i dag. Det, vi har brug for i dag, er at få sat biogasproduktionen på de rigtige spor på kort sigt, dvs. indenfor de næste 5-10 år.

.... når nordsøgassen er tappet helt af. Op til da udfases private naturgasfyr helt og erstattes af enten varmepumper eller fjernvarme. Gasfyrede fjernvarmeanlæg overgår ligeledes til eldreven systemer (jordvarme, geotermi og hvad der ellers er muligt), i første omgang til at udnytte billig el, når den er til rådighed, men senere skrottes gasdelen helt. Naturgasnettet bruges her kun til at udfylde forskellen imellem andre energikilders strømproduktion og efterspørgslen. Biogassen føres via naturgasnettet til lagrerne og anvendes i store gasturbineanlæg. Og hvis nødvendigt, tilføjes importeret naturgas.

Jeg er klar over alle politiske, interessemæssige og økonomiske udfordringer der ligger i det, ikke mindst i overgangsfasen. Men en sådan brug af hovedlinierne i naturgasnettet med tilsluttede industrielle gasturbineanlæg, hvor private naturgasfyr er helt frakoblet, ville det være muligt uden at skulle "opgradere" biogassen?

På længere sigt skal det afklares, hvordan biogas anvendes bedst muligt som en regulérbar VE-form i samspil med vindkraft (ikke-regulérbar).

Det er i denne forbindelse afgørende at huske, at man svækker et givent værk, hvis/når man forestiller sig at bruge 'alt godt fra havet' på samme værk. Hvis man foretager tunge investeringer i solvarme eller varmepumper, medfører det mindre eller ringe driftstid til anden forsyning. Derfor er det meget tænkeligt, at vi får behov for at kunne tilrettelægge (via økonomiske incitamenter og/eller påbud og forbud), hvilke værker, der skal specialisere sig med eksempelvis varmepumper og hvilke (andre), der skal specialisere sig med fleksibel elproduktion. Blot nævnt som eksempel. Der skal tænkes mange flere tanker og regnes meget mere på dette.

Re: Re: Re: Angående biogas

Tak for gode indlæg og henvisninger.

Jeg deler Troels skepsis, men glæder mig over at der tilsyneladende er værker, der virker og virker fornuftigt.

Min skepsis skyldes nederlaget med vort eget lokale Norsjællands Biogasanlæg i Helsingør, hvor alt gik galt.

Jeg ville gerne vide, hvor mange anlæg der er i drift og hvorledes de kører og hvor de er placeret.

Med hensyn til at "dyrke" energiafgrøder, kunne man anvende de arealer som trafikalæg har braklagt. Jernbaneskråninger og grøftekanter.

Re: Re: Re: Angående biogas

Tak igen!!

Det er i denne forbindelse afgørende at huske, at man svækker et givent værk, hvis/når man forestiller sig at bruge 'alt godt fra havet' på samme værk.

Randbemærkning til ovenstående: Det er klart at f.eks. solfangere hurtigt kan blive lidt åndssvage i den her forbindelse, men hvis/når vi forhåbentligt en gang ad åre når så vidt at regulerings-arbejde med fordel kan udføres af denne type værker (indrømmet, det lyder som en drøm..) så skal de jo råde over alternative varmekilder om vinteren. Og her er el-baserede kilder som f.eks. varmepumper dejlige, fordi de øger værkernes reguleringsevne / alternativt deres virkningsgrad.
Men igen: Den ER langt ude (i fremtiden)

Re: Re: Re: Angående biogas

Søren: Tak for endnu et virkeligt oplysende indlæg.

Det er i denne forbindelse afgørende at huske, at man svækker et givent værk, hvis/når man forestiller sig at bruge 'alt godt fra havet' på samme værk. Hvis man foretager tunge investeringer i solvarme eller varmepumper, medfører det mindre eller ringe driftstid til anden forsyning. Derfor er det meget tænkeligt, at vi får behov for at kunne tilrettelægge (via økonomiske incitamenter og/eller påbud og forbud), hvilke værker, der skal specialisere sig med eksempelvis varmepumper og hvilke (andre), der skal specialisere sig med fleksibel elproduktion. Blot nævnt som eksempel. Der skal tænkes mange flere tanker og regnes meget mere på dette.

I min Excel- og skrivebordsfremtidsverden forestillede jeg mig nu heller ikke at fjernvarmeanlæg skulle være en Storm P maskine med sytten forskellige teknlogier stikkende ud i hvert verdenshjørne. De små decentrale anlæg skulle være helt elektrisk drevne, mens de store systemer kunne huse den fleksible elproduktion, hvis det gav mening at udnytte spildvarme fra elproduktionen. Hvis ikke, så kunne man jo ligesågodt placere et gasturbineanlæg direkte ovenpå de to gaslagre vi har.

Men indtil vi er i den fremtid, så kan udbygningen af biogas jo naturlig ske som det gør nu, i forbindelse med fjernvarmeanlæg. Når den tid kommer og fjernvarmeanlæggene skal omstilles til varmepumpedrift, så ligger biogasproduktionen jo også dejligt nær ved et naturgasrør (og vil biogasproduktionen ikke også kunne drage nytte af at blive tilført varme fra varmepumpen?)

Til Anders Jakobsen

Iflg. Lemvig Biogas kan gyllen fra 61 slagtesvin yde methan svarende til 3500 kWh, der kan blive til 1500 kWh elektricitet.
I DAnmark produceres der, så vidt jeg er underrettet, ca. 25 millioner svin per år.
De burde så kunne yde 1500*25.000.000/61 kWh elektricctet per år = 615 millioner kWh/år.
Der er 8760 timer på et normalår, så gennemsnitsydelsen bliver 615.000.000/8760 =70.000 kW = 70 MW elektricitet fra svinegylle.

Jeg har ikke datamateriale til at udtale mig om gylle
fra kvæg og fjerkræ mv., men det kan naturligvis komme oven i de 70 MW.

Det korte af det lange er, at Danmarks energiforsyning - 28.000 MW- er meget langt fra at kunne klares med affald fra landbruget.

Det koster ca. 20 millioner kr at etablere 1 MW kernekraft. Det bør således ikke koste mere end ca. 70* 20 millioner kr = 1,4 milliard kroner at bygge anlæg til fremstilling af elektricitet fra Danmarks samlede produktion af svinegylle.

Hvad der måtte kommer af udgifter derudover, må retfærdiggøres med andre argumenter end energiproduktionen, og ikke betales af hverken elforbrugere eller skatteydere.

Og hvad ville den europæiske menneskeretsdomstol dog ikke kunne finde på at beslutte, hvis muslimer i Danmark via skat og elregning tvinges til at betale for, at vi kan producere elektricitet ud fra svinegylle? Det måtte da være en krænkelse af en religiøs minoritet. Og som bekendt er der religiøse minoriteter, der har krav på ikke at blive krænket.

Re: Til Anders Jakobsen

Der kom vi vidt omkring. Biogas, atomkraft og muslimer...

Du stiler godt nok dit indlæg til mig, hvorfor forstår jeg ikke, da det er tydeligt at du ikke tager stilling til mine indvendinger imod dine udregninger og i stedet bare gentager hvad du allerede skrev.

Lad mig bare gentage en enkelt af udregningerne. Kvægbestanden i DK er 1583000 (Statistikbanken, KVAEG4). Der er 12701000 svin (Statistikbanken, SVIN). Der er altså ca otte gange flere svin end kvæg. En kos biogaspotientiale er 61 gange større end et svin, ergo er biogaspotientialet fra kvægbestanden 7,5 gange større end fra grisebestanden. Din udregning svarer til at sige noget om en bils rummelighed ved at se på handskerummet.

Vi to kunne gå alle mulige kilder til biogas efter (fjerkræ, slagteriaffald etc etc) og lave mere eller mindre kvalificerede gæt på hvad potientialet er. Men mon ikke det bedste er at tage de tal en, der får sin løn for at regne efter har lagt frem og som det fremgår er det netop hvad Søren Tafdrup har gjort her:

http://www.danskfjernvarme.dk/...ashx

Og biogas har ikke kun den værdi som rene MW.

-Den forhindrer udledning af methan.

-Den sikrer adgang til brændstof for regulerbare kraftværker, som både VE og atomkraft har brug for.

-Den er med til at sikre eksport af energiteknologi i stedet for import, hvilket giver en valutagevinst.

-En ikke ubetydelig andel af danskerne anser fraværet af atomkraftværker som et velfærdsgode, de er villige til at betale ekstra for.

En nuanceret beskrivelse ef en teknologi

Det er da en fornøjelse at læse denne debat.

Om velfærdsgoder

Disse skal betales.
En energipolitik, der gør energien dyr medvirker til at fordrive industri, og gør os dermed fattigere.
Iøvrigt kender jeg en del, der ville anse det for et velfærdsgode at skulle slippe for vindmøllernes visuelle forurening af landskabet, og for at kunne blive fri for at betale vindmølleeejrne en overpris for deres strøm, og ovenikøbet skulle betale disse for at eksportere deres elektricitet til vore nabolande.
Iøvrigt glimrer underbyggede argumenter om atomkraftens farlighed ved deres totale fravær.

Re: Re: Re: Re: Angående biogas

Jeg ville gerne vide, hvor mange anlæg der er i drift og hvorledes de kører og hvor de er placeret.

Bjarke, - vi har i dag 75-80 gyllebaserede biogasanlæg i drift i Danmark i skala varierende fra helt små med 2-3 m3 gylle/dag til de største (Lemvig og Linkogas), der bruger 5-600 m3 gylle og anden biomasse/dag. Det afhænger ikke af størrelsen, om et anlæg er velfungerende. Men det er typisk vanskeligt at følge med i, hvor velfungerende de små anlæg er (landmanden har travlt med andre ting). Så lad mig nøjes med at konstatere, at de er I DRIFT (målt via energiproducenttællingen), dvs. de fungerer. Og vi ved, at en betydelig del af dem fungerer godt, og faktisk stadig bedre år for år, fordi driftslederne også bliver mere og mere rutinerede. Ca. 30 af anlæggene er koblet til den lokale fjernvarmeforsyning med leverance af gas eller varme. Tendensen er, at stadig flere af de mindre anlæg (gårdanlæg) også finder ud af at levere til et fjernvarmesystem, - så de er på en måde tyvstartet i forhold til Ringkøbing-Skjern.

Re: Re: Re: Re: Re: Pas på

Hej Thomas

Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune (RKSK) har besluttet at kommunen skal være selvforsynende med vedvarende energi i 2020. Der er derfor
oprettet et Energi Råd som tænke-tank og et Energi Sekretariat, der skal afsøge alle VE muligheder som bioenergien.

Husdyrproduktion i RKSK er stor, hvormed biogas var en oplagt mulighed. Geografisk set er RKSK landets største, hvilket giver en logistisk udfordring.
Vi har derfor fået PlanAction til at udarbejde en skitserapport (se eksterne link), der økonomisk sammenligner omkostningerne ved en central og en decentral model biogas udbygning. Fordelen ved den decentrale model er, at biogassen blæses i et biogasledningsnet til fjernvarmeværkerne, der kan udnytte varmen samt minimere transporten af gylle på landevejene. Konklusionen: Udbygningen efter de 2 modeller har samme pris. Ved at afgasse 80% af gyllen og dyrke energiafgrøder på 5% af landbrugsarealet vil det være muligt at erstatte naturgassen med biogas.

Jeg er meget enig i at vi ikke må gentage historien med Barmarksværkerne. Kommunens rolle er at være katalysator for processen. Vi har derfor indbudt landmænd og fjernvarmeværker til individuelle møde, hvilket der er kommet to arbejdsgrupper ud, der hver især sammen med kommunen er repræsenteret i RKSK-Biogas styregruppen. Samtidig arbejdes der i en net-, design- og godkendelses gruppe.
Styregruppens opgave er, på baggrund af input fra arbejdsgrupperne, at afgøre om rammer og betingelser for en økonomisk bæredygtig model er til stede og hvis de er gradvist at implementere RKSK-biogas modellen.

Uvildig fuld-skala dokumentation

Til de, som måtte være interesserede, vil jeg gerne formidle en vigtig detalje m.h.t., hvordan vi skal komme videre med biogassen.

Troværdig/uvildig information om erfaringer (tekniske og økonomisk dokumenterede) fra de eksisterende biogasanlæg er et af de vigtigste redskaber. Vi har et betydeligt antal store og velfungerende anlæg, som køres af ret dygtige folk. Disse folk er til og med typisk meget interesserede i, at bidrage positivt til den samlede udvikling ved at engagere sig i testafprøvninger og demonstrationsanlæg af forskellige typer. Men det er undtagelsen mere end reglen, at disse muligheder udnyttes. Der er en hel stribe spørgsmål, som vi for længe siden kunne være langt mere afklarede med, hvis mulighederne for fuld-skala demonstration - uvildig vel af mærke (dvs. uden filter fra virksomheder med økonomiske interesser i resultaterne) - i højere grad var blevet udnyttet.

Hvorfor er det ikke sket? Det er der nok flere svar på. Et svar er, at anlæggene ikke selv har mange timer til overs til at gøre opmærksom på disse muligheder. De har travlt med at passe deres anlæg. Og de, der normalt skriver ansøgninger, kender ofte ikke ret meget til anlæggene. Lidt spidst sagt: De ligger jo langt ude på landet - langt fra de fine kontorer i byerne.

Et andet svar er det mere ideologiske. Om man tror, at det er de store universitetsprojekter, der driver teknologiudviklingen, eller om man tror mere på det momentum ("remtræk til virkeligheden", som det er blevet kaldt), som udgår fra produktionsvirksomheder, som - via tilskud - får mulighed for at gøre noget ekstra.

Paradoks

Lige nu er biogas på markedsvilkår under pres, idet der har været markante prisfald på el. Her er ikke tale om prisbobler,men finansielle kontrakter.

Således nærmer afregningsprisen for biogasel på markedsvilkår + pristillæg sig den faste afregningspris, som man kan få uden at indrettet sig på de optimale elforbrugstidspunter.

I praksis betyder det en meget uheldig virkning for biogas som VE, såfremt man ikke indretter sig efter markedet, man skaber simpelthen nye problemer for energisysterme, effektiviteten samt økonomien for alle.

Så alle der laver nye biogasanlæg burde som udgangspunkt bygge efter markedsvilkår, hvilket betyder gaslagerkapacitet.