Ingeniører glemmer somme tider, at der er forskel på ’invention’ og ’innovation’. De glemmer også fra tid til anden at give god plads til andre funktioner og kompetencer i innovationsprocessen.

Det fungerede i et innovations-miljø, hvor ingeniøren ofte var den vigtigste brik, men det ændrer sig i fremtidens innovationsmiljø, der bliver mere og mere globalt og hvor det ikke kun handler om at fokusere på teknologi og detailløsninger. Det handler om at se helheden.

Foruden det globale udsyn, der opstår, når danske virksomheder placerer stadig mere forskning, udvikling og innovationskompetence i lande som Kina, Indien og USA gør forskellige internet-baserede teknologier det lettere end nogensinde før at få adgang til og dele viden. Det betyder, at innovation bliver mere åben. Mange virksomheder ser store muligheder i at koble deres interne ressourcer sammen eksterne partnere.

Gode eksempler fra udlandet
Procter & Gamble er en af verdens førende virksomheder indenfor forbrugsvarer. De valgte i starten af dette årtusind at inddrage eksterne partnere i deres innovationsproces. Der blev endda sat et mål om, at 50 % af alt output skulle have et væsentligt bidrag fra eksterne kilder. Mange af deres 7,500 forskere og udviklere var i første omgang meget skeptiske.

Vi kan selv og ”not invented here” tankegangen prægede kulturen i en sådan grad, at det truede med at stoppe projektet. Det lykkedes dog, og i dag er det store motto hos Procter & Gamble: 'Proudly Found Elsewhere'.

Tag f.eks. et kig på Connect+Develop, der er et godt eksempel på, hvor meget en virksomhed kan åbne sig overfor såvel samarbejdspartnere som konkurrenter. Et af flere tiltag, der fik innovationsmaskinen hos Procter & Gamble op i omdrejninger igen.

Et andet eksempel er Porsche, der blev omtalt i en artikel i Ingeniøren tidligere i år. Her fortæller Sigvald Harryson, der er ekstern lektor på CBS, at ”mere end halvdelen af virksomhedens 2.000 ingeniører deltager i professionelle netværk, og mellem 60 og 80 procent af ingeniørernes tid bliver brugt på produktudvikling for andre.” Jeg er ikke tvivl om, at dette giver en bedre forståelse for helheden til gavn for såvel virksomheden som ingeniørerne selv.

Nyt mindset og nye færdigheder
Fremtidens globale og åbne innovationsmiljø kræver et nyt mindset og nye færdigheder. Den vigtigste er evnen til at tænke holistisk. Man skal kunne tænke i hele løsninger og udover selve teknologien eller produktet.

En anden vigtig evne handler om at man skal blive bedre til at opbygge relationer til andre faggrupper og forretningsfunktioner i virksomheden samt til eksterne partnere. Begge evner gælder naturligvis for alle faggrupper, men det er min erfaring, at ingeniører ofte har lidt sværere med dette end andre grupper.

Et godt eksempel på en holistisk tankegang er Ten Types Of Innovation-modellen, der er udviklet af amerikanske Doblin. Kort fortalt, så viser deres arbejde, at virksomheder investerer mest i udviklingen af selve produktet på trods af at investeringer i udviklingen af f.eks. forretningsmodellen, kundeoplevelsen eller værdikæden giver et bedre udbytte.
 
Her kan vi tage et kig på Harley Davidson, der naturligvis bruger mange penge på udviklingen af deres motorcykler. De har dog for længe siden erkendt, at den indsats skal følges op med et stort fokus på kundeoplevelsen. Vidste du f.eks., at de har patenteret motorlyden på en Harley Davidson? Deres butikker i USA er også en oplevelse i sig selv.

Hvis man forstår værdien i at arbejde med forskellige typer af innovation og hvis man samtidig inddrager forskellige forretningsfunktioner og faggrupper i en innovationsproces, så kan der skabes bedre resultater.

Danmark halter bagefter
En manglende forståelse for dette fungerer fint nok i et lukket system, hvor man kan nøjes med at trække på de interne ressourcer og gøre som man altid har gjort. Det er bare ikke muligt i fremtidens åbne og globale innovationsmiljø. Her handler det om at få det optimale ud af kombinationen mellem interne og eksterne kompetencer.

Der er desværre ikke mange eksempler på danske virksomheder, der har taget åben innovation til sig. Kan det skyldes, at danske ingeniører endnu ikke har taget udfordringen op?

- - -

Note:
Stefan Lindegaard er innovationsfacilitator og strategisk rådgiver med fokus på åben innovation, intraprenørskab og på at finde og udvikle de personer, der driver innovationen. Hans blog er en af de førende inden for åben innovation, og han holder foredrag om og hjælper virksomheder med åben innovation i Europa, USA og Asien.

Stefan Lindegaard første bog, Næste Stop: Åben Innovation er udvalgt som månedens bog på Børsens Forlag. Han holder et foredrag i IDA-regi den 25. november i Kolding med titlen'Ledelse & Innovation anno 2010'.