/elektronik

Nyt liv til trådløs HDMI

Det bliver enklere for elektronikgiganterne at skaffe sig af med HDMI-kablerne, efter to producenter af et trådløst alternativ har slået chipsættene sammen i et nyt design.

Af Mads Ølholm, onsdag 11. nov 2009 kl. 09:50

Et nyt samarbejde skal puste liv i det trådløse alternativ til HDMI-kablerne, der overfører digitale signaler mellem for eksempel dvd-afspillere og fjernsyn.

Efter utallige pressemeddelelser om Wireless Home Digital Interface (WHDI) er der de seneste måneder blevet stille omkring teknologien, netop som den skulle have gjort sit indtog i de nye stuealtre verden over.

To af de firmaer, som leverer chipsættene til det trådløse HDMI-alternativ, går derfor sammen for at gøre det enklere for elektronikproducenterne at indbygge den trådløse teknologi i deres apparater. De skriver de to selskaber, Amimon og Maxim, i en fælles pressemeddelelse.

Amimon fremstiller det såkaldte baseband-chipsæt, eller digitale chipsæt, med navnet AMN 2120/222, mens Maxim fremstiller den analoge RF-del under betegnelsen MAX2850/MAX2851. Tilsammen udgør de fire chip den grundlæggende teknologi i alle WHDI-løsninger.

De to firmaer er gået sammen om et referencedesign, der gør det muligt for deres kunder at producere en trådløs HDMI-erstatning uden at have særlig ekspertise på området. Det eneste, som kunderne skal ændre, er den software, der har med brugergrænsefladen at gøre.

Med samarbejdet og introduktionen af referencedesignet håber de to firmaer at skabe fornyet interesse om standarden, der understøtter trådløs overførsel af billeder og lyd med op til 60 billeder i sekunder i 1080p-opløsning.



11. nov 2009 kl 11:11

Niels Dybdahl

Presset af DLNA via Wifi

Jeg formoder at producenterne er hårdt presset af DLNA via Wifi. Stort set al mediesoftware i dag har support for DLNA eller forgængeren uPnP og mange nyere TV har indbygget DLNA. Der er desuden DLNA klienter i små bokse som kan købes i dag (f.eks WD TV Live som blev vist i So Ein Ding for nylig eller i PS3 og XBox360).

WHDI http://en.wikipedia.org/wiki/W...face er allerede langt bagefter i udbredelsen. Og i funktionalitet har jeg ikke hørt om noget der skulle gøre den bedre end DLNA. Så mon den ikke er død allerede inden fødslen?


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.