/fødevarer

Fluenet og varmt vand tager livet af salmonella og Campylobacter

Simple forholdsregler er tilstrækkeligt til at sikre danskerne mod at blive syge af bakterier fra kødet i supermarkederne. Det viser dansk forskning, som fremlægges i dag.

Klik for at se billedet i stort

Fluenet som her kan halvere antallet af kyllingeflokke med Campylobacter. Foto: Birthe Hald/DTU (Foto: Foto: Birthe Hald/DTU)


Læs mere om

Dokumentation

Af Mette Buck Jensen, torsdag 12. nov 2009 kl. 10:01

Simple løsninger som fluenet og varmt vand kan få antallet af danskere, der bliver syge af Campylobacter og salmonella, ned på et absolut minimum.

Det konkluderer en ny bog fra blandt andre DTU og Københavns Universitet, som bliver fremlagt på en konference på Københavns Universitet i dag, torsdag.

Dermed kan der skæres ned på de 70.000 til 140.000 danskere, der hvert år bliver ramt af alt fra blodig diarré og opkastninger til lammelser pga. f.eks. salmonella og Campylobacter. Et løst estimat lyder på, at fødevarebårne sygdomme koster samfundet et par hundrede millioner kr. om året.

Men eksempelvis ville andelen af danske kyllingeflokke med Campylobacter reduceres fra en tredjedel til 14 pct., hvis alle kyllingehuse i Danmark fik fluenet monteret. Dermed ville tilfældene komme ned på et minimum, og de få, resterende kyllinger med Campylobacter ville f.eks. kunne fryses ned, hvilket slår op mod 99 pct. af bakterierne ihjel.

Ligeledes kan antallet danskere, der bliver syge pga. af salmonella i dansk svinekød, sænkes fra ca. 4.000 til ca. 200 om året, hvis svinekroppene dekontamineres på slagteriet med 80 grader varmt vand i 15 sekunder. Det vil koste 1,69 kr. pr. svinekrop på et slagteri, der slagter 740.000 dyr om året.

»Vi kan vinde utrolig meget inden for fødevaresikkerhed med det her, men det kræver, at nogen gør noget, for det gennemfører ikke sig selv,« siger Peter Sandøe, der er professor og leder af Center for Bioetik og Risikovurdering på Københavns Universitet.

Politikerne skal handle
Han henviser til, at forbrugerne ikke vil betale ekstra for f.eks. campylobacterfrie kyllinger, fordi de grundlæggende betragter fødevarerne som sikre. Der skal derfor politiske drivkræfter bag udviklingen af mere sikkert kød, for fødevaresikkerheden kan ikke overlades til markedet.

»Først og fremmest er det derfor politikerne, der f.eks. skal indgå frivillige aftaler med erhvervet omkring disse løsninger, eller gå til EU og stille højere krav til lovgivningen. Hvis ingen gør noget, kan det være, at vi ikke får indført disse muligheder, som virkelig kan gøre en forskel for næsten ingen penge,« siger Peter Sandøe.

En stor del af de danskere, der bliver syge af Campylobacter og salmonella, bliver inficeret i udlandet eller ved at spise importeret kødmark. Men selvom vi i Danmark kun kan sørge for, at initiativerne bliver indført herhjemme, kan det også få indflydelse på udlandet, påpeger Peter Sandøe:

»Jo bedre fødevaresikkerhed vi har i Danmark, des højere krav kan vi stille til det importerede kød og i EU. Ved at gå i forvejen kan vi også være med til at løfte niveauet i EU.«

Skeptisk erhverv
Direktør for Fødevaresikkerhed & Veterinære forhold i erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer, Erik Bisgaard Madsen, mener dog ikke, at strategierne i bogen nødvendigvis skal implementeres.

»Vi arbejder for en høj fødevaresikkerhed, og det er en evig proces, men vi skal også sætte det i proportioner, for vi har allerede flyttet os meget og er forgangsland inden for fødevaresikkerhed. Vi skal derfor sikre os, at vi gør det mest kosteffektive,« understreger Erik Bisgaard Madsen.

Han mener ikke, at fluenet er praktisk anvendelige og vil derfor have undersøgt andre former for insektværn. Brugen af varmt vand på svinekroppene er han ligeledes skeptisk over for, da det ifølge ham misfarver kødet.

»Vi kan ikke investere uanede midler i initiativer inden for fødevaresikkerhed, idet vi allerede er førende på området, og der ingen tvivl er om, at den danske fødevarebranche pt. er klemt på konkurrencedygtighed. Presses den danske branche yderligere på konkurrencedygtighed, vil importen stige og det vil ikke gavne den danske fødevaresikkerhed,« siger Erik Bisgaard Madsen.

Minister skal se på forslag
Venstres fødevare- og landbrugsordfører Henrik Høegh finder umiddelbart anbefalingerne interessante og vil tage dem op med fødevareministeren samt kæmpe for at løfte EU-niveauet på baggrund af dem.

»Jeg er glad for, at forskningsresultaterne viser, at Danmark kan gøre mere og vise vejen. For bare en dansker med f.eks. salmonella er en for meget,« siger han.

Venstre-ordføreren vil dog også lytte til erhvervet, da han ikke vil risikere, at Danmark holder fanen så højt, at forbrugerne køber importeret kød i stedet for dansk.

Direktoratet for Fødevareerhverv under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har finansieret projektet med bogen ‘Fremtidens fødevaresikkerhed - nye veje mod sikrere kød i Danmark’, der udgives af Center for Bioetik og Risikovurdering.

Præcise analyser af de samfundsøkonomiske gevinster ved de forskellige tiltag vil blive fremlagt senere på året.

Læs mere om rapporten "Fremtidens fødevaresikkerhed" i avisen Ingeniøren i morgen fredag.



  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.