/energi

Låne-regler gør det umuligt at investere i miljørigtig fjernkøling

Hvis en kommune vil investere i fjernkøling for at skære ned på el-aircondition, belaster det lånerammen. Sådan er det ikke for andre energiteknologier, og reglerne er helt urimelige, mener industrien.

Klik for at se billedet i stort

En absorptionskøler på vej til at blive løftet på plads i København, hvor overskudsdamp fra Amagerværket skal udnyttes til fjernkøling. (Foto: Das Büro) (Foto: Emil Lyders)


Læs også

Læs mere om

Af Sanne Wittrup, Claus Djørup, mandag 09. nov 2009 kl. 11:50

Det er i praksis umuligt at udnytte det varme vand, som landets kraftværker om sommeren udleder som spildevand. Ingen har mulighed fro at investere i at omdanne det varme vand til fjernkøling, som ellers kan erstatte energislugende airconditionanlæg.

Mens kommunerne frit kan kautionere for lån til varme-projekter, så belaster det kommunens låneramme, hvis den kautionerer for et køle-projekt.

Det finder fjernvarmeindustriens eksportforening, Danish Board of District Heating (DBDH), helt urimeligt. Fjernvarmeindustrien mødte derfor op hos Folketingets energiudvalg i torsdags med et forslag om at ligestille køling med øvrige kollektive energiforsyningsanlæg og give grønt lys for kommunale investeringer.

»Man giver nogen lov til at lave fjernkøling, som i virkeligheden ikke har mulighed for det, medmindre store industrikoncerner finansierer og garanterer,« siger DBDH’s direktør Jes B. Christensen.

Han sigter til fjernkølingsloven, der blev vedtaget i juni sidste år, og som gav fjernvarmeselskaberne lov til at arbejde med kølings-projekter.

Dansk Fjernvarme har tidligere forsøgt at få ændret loven. Men politikerne stod fast og ønskede ikke at give denne mulighed til kommunerne. Nu prøver eksportørforeningen igen at overbevise dem.

»Fjernkøling har beviseligt samfundsøkonomisk interesse, i og med at eldrevne airconditionanlæg konverteres til overskudsvarme om sommeren,« pointerer Jes B. Christensen.

Når DBDH går på barrikaderne, handler det også om, at eksportorganisationen savner anlæg at vise frem for kunder i udlandet:

»Danmark er bedst i verden til fjernvarme og i virkeligheden også til fjernkøling. Det er bare svært at fortælle ude i verden, når vi ikke finde ud at lave det i Danmark,« siger Jes B. Christensen.

Han tilføjer, at markedspotentialet for fjernkøling ude i verden er enormt, blandt andet fordi el-nettet mange steder får problemer, når solen brænder, og alle folk skal afkøles af el-drevne airconditionanlæg.

Siden mødet i torsdags har energiudvalget bedt klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) om at redegøre for barriererne for at etablere fjernkøling i Danmark.



09. nov 2009 kl 15:04

Tommy Andersen

Enormt potentiale

"Han tilføjer, at markedspotentialet for fjernkøling ude i verden er enormt, blandt andet fordi el-nettet mange steder får problemer, når solen brænder, og alle folk skal afkøles af el-drevne airconditionanlæg."

Det er rigtigt; faktisk står man i den situation mange steder, at man må nyanlægge elnettet. Kabler overophedes (og trafoer) af at opererere på alt for høj last i Calfornien f.eks i alt for høje temperaturer i alt for lang tid.

Enhver kan se, hvor ekstrem dyrt det vil være, at nyanlægge Københavns ledningsnet. At aflaste Nettet igennem at anlægge fjernkøling vil være mange steder ideelt.

Selvfølgelig kan der spares megen CO2 tilligemed. Imidlertid skal man gøre sig klart, at mange kraftværker har problemer med kølingen, når de skal gå for fuld last i ekstrem hede; større end designet i kølingen var tænkt. Eller også slet og ret: floder tørrer ind - og eller - vandet er opvarmet så meget, at floden ikke kan tåle enorme mængder af kølingsvarme - uden at koge miljøet.

Resultatet af dette er nedsat last - i et marked som tørster efter EL. Og der er med køletårne - og det gælder også A-værker: nedsat ELvirkningsgrad. Kondenseringen er utilstrækkelig effektiv. Resultatet heraf er notorisk højere CO2udslip per MW/H.

Fjern - KØLING - af kraftværker kunne være en del af en løsning herpå. Alt i alt, når man også har et sådant net, kunne man også udnytte det om vinteren. Vinteren er i Chicago og Moskva meget kold - og brølende varmt om sommeren. Alt i alt markedspotentialet er enormt - for det gode for Kloden.

Det er blevet mig tiltagende svært at respektere politikerne. På energiområdet er det altså beskæmmende. Det gælder især regeringen, som er fuldkommen uduelig på dette område; men oppositionen reagerer jo ikke: den er følgelig også ansvarlig.

Tommy

PS: Glemte jeg at fortælle, at alt, hvad der er anlæg af fjernvarme/køling er ektremt mandskabskrævende, der hvor det gør allermest godt: I Bygge&Anlæg: et brainy beskæftigelsesprojekt; men fortæl politkerne det.


09. nov 2009 kl 15:57

Tommy Andersen

Re: Enormt potentiale

Fjern - KØLING - af kraftværker kunne være en del af en løsning herpå. Alt i alt, når man også har et sådant net, kunne man også udnytte det om vinteren. Vinteren er i Chicago og Moskva meget kold - og brølende varmt om sommeren

Jeg er usikker på, om det samme net kan anvendes til fjernvarme- og køling.

Jeg er desuden usikker på, om adgang til vandkøling, som vi skal have det i København, hvor kølevand indtages fra Havnen, er nødvendig.

Kan man i det endhver henseende overophedede Las Vegas tilvejebringe energien til til A/C med kraftvarme for så at dumpe kølingsvarmen til atmosfæren, ligesom det sker med Eldreven A/C.

Thi kan man det, er fjernkøling af huse og kraftværker et fremtidigt guldrandet forretningsområde.

- hvis eller vores politikere....

Er der nogen der kan give et bud herpå?

Tommy


09. nov 2009 kl 21:00

Morten Vendelboe

Re: Re: Enormt potentiale

du kan i hvert fald ikke anvende samme net til varme og køling med mindre folk selv producerer det varme brugsvand decentralt...

Det ville ellers være så dejligt nemt...


09. nov 2009 kl 21:00

Morten Vendelboe

Re: Re: Enormt potentiale

du kan i hvert fald ikke anvende samme net til varme og køling med mindre folk selv producerer det varme brugsvand decentralt...

Det ville ellers være så dejligt nemt...


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk