blogs kategori-billede

Klimavenlig død

Af Klaus Seiersen,  lørdag 07. nov 2009 kl. 13:48

Jeg sad lige og så et afsnit af Anders Lund Madsens "Klimatrolden" fra Aftenshowet den 23. oktober. Her diskuterer Madsen muligheden for en klimavenlig begravelse. Baggrunden er, at langt de fleste danskere vælger at blive brændt, når de dør, og det frigiver jo en frygtelig masse CO2 til atmosfæren.

Jeg kom dog til at tænke på, at det vel ikke er helt så simpelt, men jeg har lige lidt svært ved at gennemskue regnskabet: Hvorfra kommer det kulstof, menneskekroppen består af, oprindeligt? Kommer der noget fra bundne kulstoflagre i jorden, eller kommer det hele fra opdyrkede landbrugsarealer? Er det i virkeligheden CO2-neutralt at afbrænde en menneskekrop?

Og hvad sker der, når vi begraves? Vi binder vel ikke alt kulstoffet i jorden? Kroppen rådner jo, og i denne proces frigives en masse gasarter, formentligt også store mængder CO2. På denne BBC-side beskrives forrådnelsesprocessen, og jeg bemærker, at der blandt andet også skabes methan, der som bekendt er en meget kraftigere drivhusgas end CO2. Er begravelse måske mere klimaskadeligt end afbrænding?

Jeg skriver dette indlæg, fordi jeg fornemmer, at Anders Lund Madsen 5-minutters indslag manglede nogle vigtige aspekter, men som sagt kan jeg ikke selv helt gennemskue det, og jeg hører derfor meget gerne læsernes overvejelser om problemstillingen.



07. nov 2009 kl 15:41

avatar

Lars Althof

Hvad med gassen?

Nu er det jo ikke sådan, at man bare kan sætte en tændstik til en menneskekrop og så se den brænde. Krematorier er nødt til at bruge en frygtelig masse naturgas for at få temperaturen højt nok op, og det er i hvert fald ikke CO2 neutralt.


07. nov 2009 kl 16:46

avatar

Klaus Seiersen

Re: Hvad med gassen?

Krematorier er nødt til at bruge en frygtelig masse naturgas for at få temperaturen højt nok op, og det er i hvert fald ikke CO2 neutralt.

En afgørende pointe, naturligvis. Er der nogen, der ved, hvor udbredt det er at genanvende varmen fra afbrændingen på danske krematorier?

Lund Madsen var for øvrigt også inde på, at man i Sverige eksperimenterer med at nedfryse liget i flydende kvælstof, hvorefter liget kan pulveriseres, og resterne spredes på gravstedet. Dette fremhæves som meget miljørigtigt, men det kunne være interessant at vide, hvor meget energi der bruges på at produceres den anvendte flydende kvælstof.

--Klaus


07. nov 2009 kl 17:10

Claus Madsen

Mennesket i kulstofkredsløbet

Praktisk taget alt kulstof i en menneskekrop kommer fra atmosfæren:
Atmosfærisk carbondioxid -> plantebundet carbon (fotosyntesen) -> animalsk/humantbundet carbon.

En lille del har været omkring de øverste jordlag:

Atmosfærisk carbondioxid -> plantebundet carbon (fotosyntesen) -> organisk materiale i jorden -> svampebundet carbon -> animalsk/humantbundet carbon.

I Danmark er det ikke lovligt at producere spiritus fra olie. Det ville ellers være en mulighed for at optage fossilt kulstof.

Lars har naturligvis ret i det med brugen af gas på krematiorier.

I stedet for den svenske model vil jeg forslå den gamle egyptiske. Mumificering.


07. nov 2009 kl 17:23

Runi Sørensen

Re: Re: Hvad med gassen?

Krematorier er nødt til at bruge en frygtelig masse naturgas for at få temperaturen højt nok op, og det er i hvert fald ikke CO2 neutralt.

En afgørende pointe, naturligvis. Er der nogen, der ved, hvor udbredt det er at genanvende varmen fra afbrændingen på danske krematorier?

Lund Madsen var for øvrigt også inde på, at man i Sverige eksperimenterer med at nedfryse liget i flydende kvælstof, hvorefter liget kan pulveriseres, og resterne spredes på gravstedet. Dette fremhæves som meget miljørigtigt, men det kunne være interessant at vide, hvor meget energi der bruges på at produceres den anvendte flydende kvælstof.

--Klaus

Der var en del furore i medierne for noget tid siden, om at genanvende varmen fra de danske krematorier.

Se: http://ing.dk/artikel/90644-li...erne

http://www.jv.dk/artikel/48994...9948


08. nov 2009 kl 00:34

Holger Rene' Jørgensen

Den Ny Begravelsesform.

Foregår i en lukket zink-kiste, der skåner liget mod omgivelserne, og omvendt, opbevares i smukke mausolæer indtil det lades tilbage til naturen som muld. En anderledes etisk og mijøvenlig måde at varetage de efterladte legemer på.
Der er kiste-magere der laver zink-kister, mest beregnet til transport fra udland.
Jeg ved at en bisættelse fandt sted på denne måde sidste år.
Jeg foreslog og introducerede B. Haarder denne måde i 08. det blev modtaget meget positivt.
Det er vist i Utah, at der er et mausolæum, der ligner fremtidens måde.
Men det ligger nok et godt stykke ude i fremtiden, før det bliver hverdag.
Venlig hilsen, Holger


08. nov 2009 kl 09:41

Kim Merrild

Jeg vil helst..

Jeg tror ikke på at naturgasen fra et afbrændingskammer vil blive genbrugt. Det er samme problemstilling med at f.eks købmandens kølekompressor ikke må afgive sin varme til opvarmning af købmandens privatbolig. Reglerne er for stramme på det område.

Personligt er jeg også til en gang afbrænding, men jooe, jeg har også hørt at en frysetørring skulle være mere miljøvenlig. Dog regner jeg ikke med at jeg går til imorgen, så der kunne komme en bedre metode senere.


08. nov 2009 kl 09:42

Peter Hansen

Re: Re: Hvad med gassen?

genanvende varmen

Der var en artikel i medierne for 3-4y siden om opvarmning via krematorievarme. Jeg tror mest emnet blev behandlet pga det makabre i at fyre med menneskelig ("...jeg synes her er lidt koldt, kommer du ikke et lig på ovnen?").


08. nov 2009 kl 12:33

Steen Hein Donner

Ja hvad med gassen !

Der tales utroligt meget om biogas i disse tider. Specielt med større anlæg der skal aftage gylle fra en større mængde landbrug.. Problemet er bare for gyllens vedkommende at dermangler "tørstof" mængden af slagteriaffald mm. er desværre ikke tilgængelig i de mængder der skal til for at få den bedste omsætning af gyllen til biogas.
Det er selvfølgeligt makabert at forslå at hakke døde mennesker og tilsætte dem gyllen for at producere biogas. Men når nu regnestykket skal gå op så er det da en mulighed ;-)


08. nov 2009 kl 17:38

Ole Kjeldgaard

Varmegenvinding

Det bliver gjort mange steder. i Randers er man i gang med et projekt hvor man kobler krematoriet på fjernvarmenettet. Mener at fhv. kirkeminister Tove Fergo engang fik stoppet et projekt (Bispebjerg ?) med den begrundelse at det var helligbrøde :-)


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.