Studier af stjernen SN2002J har vist, at den eksploderende og døende stjerne fejlagtigt har været klassificeret som en type II-supernova.

Der findes to typer supernovaer, der kort fortalt er stjerner, der eksploderer eller detonerer.

Type I er en stjerne, der opsamler materiale fra nærliggende nabostjerner, indtil en løbsk kernereaktion antændes, og den eksploderer.

Type II er en stjerne, der løber tør for nukleart brændstof og kollapser under sin egen vægt.

En nærmere undersøgelser af SN2002J viste, at den havde en helt tredje signatur. SN2002J lyste op og svandt hen igen på under 27 dage, hvor det ved de fleste andre supernovaer forgår i løbet af tre til fire måneder.

»Det er den hurtigst udviklende supernova, vi nogensinde har set,« siger Dovi Poznanski fra Lawrence Berkeley National Laboratory.

Han genopdagede supernovaen, mens han var i gang med at gennemsøge gamle observationer.

Det, at supernovaen hurtigt svinder hen, og dens specielle signatur i spektret med et kraftigt helium-signal, antyder, at stjernen er eksploderet via en hidtil uset mekanisme. Denne mekanisme blev første gang foreslået af Lars Bildsten fra University of California.

Mekanismen omfatter en dobbeltstjerne, hvor den ene primært består helium, der langsomt bliver kanaliseret væk af dens ledsagestjerne. Når tilstrækkeligt helium er opsamlet på overfladen af den primære hvide dværgstjerne, sker der en eksplosion, der begynder en svag og kortvarig thermonuklear supernova.

Denne proces er beslægtet med andre supernovaer, hvor det primært er brint, der samles på stjernen og langsomt bygges op, indtil de eksploderer, men med mindre kraft end en fuld supernova. SN2002J havde cirka tusinde gange mere energi end en typisk novaer.

Denne ny type eksplosioner er blevet tildelt underinddelingen '.Ia', da de har en lysstyrke på en tidendedel af en almindelig type Ia-supernova og kun varer en tiendedel af deres tid.

Den nye supernova er blevet beskrevet i seneste udgave af tidsskriftet Science.