/forskning

To løver spiste sig mætte i jernbanearbejdere

Amerikanske forskere har isotop-analyseret kadaverne af to løver for at finde ud af, om de spiste 28, 35 eller 135 mennesker for 111 år siden.

Klik for at se billedet i stort

På dette foto fra 9.12.1898 sidder John Patterson ved siden af den nedlagte løve, der åd mindst 25 mennesker under jernbanebyggeriet i Tsavo i Kenya. (foto: The Field Museum, USA)

Af Niels Berg Olsen, søndag 08. nov 2009 kl. 12:00

Hvordan finder man ud af, hvor mange mennesker to løver havde spist, inden de blev skudt – i 1898. Det satte antropologen Nathaniel Dominy og økologen Justin Yeakel fra University of California sat sit for at finde ud af.

De to løver havde i en periode på ni måneder terroriseret jernbanearbejderne i Tsavo-regionen i Kenya. Løverne fik smag på menneskekød, da englænderne i marts 1898 begyndte bygningen af en bro over Tsavo-floden. Arbejdslejren var som et stort spisekammer, hvor løverne om natten brasede ind i teltene snuppede en arbejder eller to. Og åd dem.

En britisk oberst ved navn John Patterson satte sig for at gøre det af med dræber-løverne og lagde blandt andet kød i en jernbanevogn for at tillokke de to løver, og i december lykkedes det ham at skyde dem begge.

Løvernes knogler og skind blev sendt til Field Museum i USA, og derfor har man nu – mere end 100 år senere – kunnet udføre isotop-analyser for at finde ud af, hvad løverne levede af i deres sidste år.

Nathaniel Dominy og Justin Yeakel har nu udført en isotop-analyse af carbon-12 og carbon-13 i hår og knogler fra de to løver.

Zebraer lever især af græs, giraffer især af blade, og de to plantetypers C13/C12-forhold er forskelligt. Menneskers føde bestående af planter og kød har et tredje forhold. Ved at måle C13/C12-forholdet i kranierne fra afdøde mennesker, der havde levet i Tsavo, blev det muligt for de to forskere at anslå, hvor mange mennesker de to løver havde indtaget.

I de sidste måneder af løvernes hærgen – og levetid – udgjorde mennesker 30 procent af føden, og deraf har de to eksperter anslår de, at løverne åd ca. 35 mennesker. Det konkluderer de i artiklen “Cooperation and individuality among man-eating lions” i tidsskriftet PNAS, Proceedings of the National Academy of Sciences.

Oberst Patterson anslog i en bog i 1907, at løverne havde ædt 28 mennesker, men i bogens anden-udgave i 1920 øgede han tallet til 135. Denne gang havde han nemlig medtaget tabene blandt de indfødte afrikanere.

Forskernes resultat er jo en del lavere end Pattersons reviderede tal på 135, men måske ændrede han det for at øge bogsalget, siger Justin Yeakel til tidsskriftet Science.

Når løverne i den grad kastede sig over mennesker, kan det skyldes, at kvægpest og andre sygdomme hos bøfler og gnuer i 1898 mindskede antallet af løvernes normale byttedyr drastisk. I hvert fald fik de to løver smag for den “nye mad” i telte og jernbanevogne i Tsavo.

Isotopanalyserne viste i øvrigt, at den ene af løverne stod for indtagelse af hele 25 af de 35 mennesker.



08. nov 2009 kl 12:30

avatar

Steen Jensen

Leo Pharma

Ja, det er ikke uden grund, at vi har en virksomhed der hedder Løvens Kemiske Fabrik.


08. nov 2009 kl 13:08

Bjarke Mønnike

Re: Leo Pharma

Løvens kemiske ligger i Ballerup


09. nov 2009 kl 08:12

Peder Pedersen

FIlmen

Hændelsen er i øvrigt filmatiseret.

http://www.imdb.com/title/tt01...409/


09. nov 2009 kl 11:09

avatar

Benny Juul Neis

Re: FIlmen

Menneskeædende løver er desværre et tiltagende problem der hærger langs hovedveje, stier og landsbyer i nogle afrikanske lande.

Problemet er velkendt – en befolkningstilvækst og en ofte primitiv infrastruktur, der rykker ind på løvernes naturlige jagtområder.

For nogle et emne for underholdning, for andre en barsk virkelighed den dag idag.


09. nov 2009 kl 11:17

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: FIlmen


For nogle et emne for underholdning, for andre en barsk virkelighed den dag idag.

Heldigvis har problemet i Danmark været begrænset til en enkelt lille ø: http://da.wikipedia.org/wiki/L...gten

:-)

Poul-Henning


09. nov 2009 kl 11:35

avatar

Benny Juul Neis

Re: Re: Re: FIlmen


Heldigvis har problemet i Danmark været begrænset til en enkelt lille ø: http://da.wikipedia.org/wiki/L...gten

:-)

Poul-Henning

Ja, det var underholdning... vist meget heldigt for os... dog ikke for løverne ;-)


13. dec 2009 kl 13:59

avatar

Jesper Ørsted

Re: Re: FIlmen

Menneskeædende løver er desværre et tiltagende problem der hærger langs hovedveje, stier og landsbyer i nogle afrikanske lande.

Problemet er velkendt – en befolkningstilvækst og en ofte primitiv infrastruktur, der rykker ind på løvernes naturlige jagtområder.

For nogle et emne for underholdning, for andre en barsk virkelighed den dag idag.

Er det ikke det der kaldes for naturlig bestandregulering? ;-)


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.