Bankernes gebyrhajer er alle steder nu – og prøver stadig at snyde forbrugerne
Af Overingeniør Petersen,
torsdag 05. nov 2009 kl. 16:50
Flæbende nostalgikere har fortalt mig om engang for vel 30-40 år siden, hvor Postgiro var en 'gratis' betalingsordning, som blev administreret med fantastisk rettidig omhu af en forlængst aflivet statsinstitution ved navn 'Det Kgl. Post- og Telegafvæsen'.
Via 'Postgirokontoret' (der i øvrigt havde til huse i Københavns grimmeste betonhus) fik man hver måned betalt sine regninger med hjælp af en stak gratis og gebyrfri girokort, som man kunne forsende portofrit i en – også gratis! – kuvert. Firmaerne, hvis regninger blev betalt ad denne vej, havde så indregnet deres gebyr til Postgirokontoret i vareprisen – der er i sidste ende jo kun kunderne til at betale. Men gebyret var ikke en selvstændig prissat, mere eller mindre fordækt, indtægtskilde.
Nu koster det så meget at betale en regning med en girokort på et postkontor, at det oldnordiske – nå nej, nu kun nordiske – PostDanmark også på det punkt har prissat sig ud af markedet.
Ak-ja, det var dengang, og lad os ikke græde snot over, at Postgirokontorets epoke er forbi. En naiv, ikke særlig kommerciel, fortid, hvor mange ting foregik med en teknik, der er helt utroligt forældet i forhold til vores dages Betalingsservice – PBS.
Men det, man godt kan græde snot over, er visse virksomheders spekulation i forbrugernes naive forhold til deres prisoplysninger.
Et abonnement på en tv-pakke koster eksempelvis ikke 180/md. som der højlydt reklameres med. Den koster 180 plus 28 kr. eller 15 kr. eller 45 kr. eller noget helt andet, som ikke har noget som helst med de faktiske omkostninger at gøre. Alle mulige tele- og benzinselskaber og offentlige organisationer, der rutinemæssigt – og vel at mærke uden at røre en finger – opkræver månedlige eller kvartaltsvise beløb, er begyndt at lægge mærkelige gebyrer på regningen.
Det har de lært af bankerne, der ligeledes efter bedste evne forsøger at skjule deres reelle priser og renter i et væld af selvopfunde gebyrer, som sjældent har noget noget reelt med omkostningen at gøre. Bankerne blev så grove, at folketinget måtte gribe ind og kræve denne form for småsvindel frem i lyset.
De nævnte firmaers ekstrapriser kaldes gerne PBS-gebyr – og hvis det er på mere end 5 kr., er det renlivet svindel, for virksomheden betaler ikke engang 5 kr. pr. ekspedition hos PBS. Eller de kalder det et 'faktureringstillæg', selv om al fakturering foregår pr. automatik hos PBS. Eller 'håndteringsgebyr', og så er det såmænd også bare en camoufleret prisforhøjelse, hvis der ikke kræves fysisk fysisk håndtering af varen i forbindelse med opkrævningen.
Kære leverandører: Det startede med, at I ville give os rabat, hvis vi lod vores betalinger gå over PBS, fordi det koster jer langt mindre at lade PBS opkræve, end det koster jer selv at have alt det bøvl med at sende regninger til folk med posten. Dér sparede I formentlig op til 40-50 kr. pr. faktura. Nu vil I så opkræve ekstra hos kunden for at bruge PBS...
Ja-ja, vi ved som nævnt godt, at der kun er os forbrugere til at betale jeres omkostninger og fortjeneste, men hvis der står mere en 5 kr. på regningen for jeres opkrævning, ved vi også godt, at I prøver at slå plat.
Vis os jeres slutpriser – alle vores omkostninger – når I vil sælge noget til os. Indregn alle jeres omkostninger i prisen, ligesom I gør med omkostninger til lønninger, teknik, materialeforbrug og alt muligt andet.
Så vi kan sammenligne jeres priser med konkurrenternes uden at skulle læse alt det med småt først. Stop det plattenslageri - ellers må vi bede folketinget om at tryne jer, ligesom det skete med bankerne!
Rrrrr!
Petersen, overingeniør