Så er det slut med ingeniørlønningernes optur på det private arbejdsmarked.

Efter fem fede år, hvor den gennemsnitlige lønstigning hvert år har været højere end året før, vender kurven og sender 2009-reguleringen ned på 3,6 pct. - lige godt det halve af sidste års regulering på 6,7 pct. Vi skal 15 år tilbage for at finde en lavere stigning end den aktuelle.

De privatansatte ingeniører er blevet indhentet af den globale krise. Det fremgår af Ingeniørforeningens lønstatistik 2009.

I lyset af den nuværende situation kommer opbremsningen i ingeniørlønningerne ikke bag på professor Henrik Holt Larsen, CBS:

»Vi har været vidne til en global krise, som har fået mange virksomheder til at afskedige medarbejdere, mens andre er 'sluppet' med at holde igen på løn og personalegoder.«

Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, er helt enig og føjer til, at arbejdsløsheden vil blive ved at stige mindst et år endnu.

Ifølge de seneste tal fra Ingeniørernes A-kasse er arbejdsløsheden lige nu på 3,9 pct. - lige under den generelle ledighed i Danmark på 4,1 pct. Da mange ingeniører arbejder i byggeri og produktion, som er meget konjunkturfølsomme brancher, kan de ifølge Flemming Ibsen godt forberede sig på, at der heller ikke er nogen særlig lønfremgang i vente næste år:

»Ledigheden topper sandsynligvis i 2010 med omkring 180.000 og begynder ikke at falde før i 2011. Så først til den tid vil lønstigningstakten vende,« siger han.

Selv om vi gennemlever en global krise lige nu, så forventer Flemming Ibsen ikke, at ingeniørerne er på vej mod en lønregulering på samme niveau som i 1993-94, da de kun fik en forhøjelse på 2,5 pct. i gennemsnit.

»På det tidspunkt var vi oppe på 250.000 arbejdsløse - næsten dobbelt så mange som nu. Så der er ikke noget, der tyder på, at vi er på vej imod en ledighed i den størrelsesorden,« siger han.

Hos IDA var Ole Høyer, formand for Ansatte Ingeniørers Råd (AIR), forberedt på, at lønforhøjelserne i år ville få svært ved at holde takten fra sidste år på grund af krisen. Men han vurderer, at tallene kunne have set noget bedre ud:

»Jeg tror, at nogle virksomheder spiller på krisen og benytter chancen til at give mindre end ellers. Der er nogle, som har tjent godt, men som har udnyttet situationen og kun givet lidt alligevel,« siger han - uden at ville pege på specifikke virksomheder.

AIR-formanden mener, at det er vigtigt at få analyseret tallene i lønstatistikken for at se, om der er andet end den nuværende krise, der kan forklare årets relativt lave lønstigning.

Han peger selv på, at den rekordlave stigningstakt kan skyldes, at der i år er færre ingeniører, som har skiftet job end de foregående to år.

Ifølge lønstatistikkerne for både 2007 og 2008 fik 15 pct. af ingeniørene nyt job. I 2009 er det kun ti pct., der har skiftet arbejdsgiveren ud. Det kan meget vel have givet den gennemsnitlige lønstigning et hak nedad. Jobskifte er nemlig en af de mest sikre måder at give sin løn et højt spring opad, påpeger Ole Høyer:

»Det er ofte ved jobskifte, at ingeniører får de virkelige stigninger.«

Herudover spiller det utvivlsomt ind, at hver anden ingeniørtung virksomhed i år har indført et regulært lønstop. Det fremgår af Ingeniørens og IDA's konjunkturanalyse 2009.

Når ingeniørerne i store ingeniørtunge virksomheder som f.eks. Danfoss ikke får lønstigninger, så kan det trække gennemsnittet ned.

Selv om den lave lønforhøjelse kan forklares og forsvares i år, så skal arbejdsgiverne passe på, at de ikke strammer lønskruen for meget, advarer Flemming Ibsen:

»Hvis man i flere år i træk ikke føler, at man får en ordentlig lønstigning, virker det demotiverende, Ikke mindst fordi de medarbejdere, der er tilbage, er nødt til at løbe stærkere, end før.«

Selv om det ikke just er behageligt for lønmodtagerne, når lønstigningstakten taber pusten, peger Flemming Ibsen på, at der er en positiv effekt af løntilbageholdenheden.

Det skyldes blandt andet, at den danske konkurrenceevne har været forringet markant de seneste år, fordi løn stiger i et meget roligere tempo i mange af de lande, vi konkurrerer med. Både lande i og uden for EU ligger således på under to pct:

»Mange økonomer vil sige, at vi har brug for lavere lønstigningstakter i nogle år. Det vil øge vores konkurrenceevne og forbedre dansk økonomi, som har været for nedadgående i mange år, fordi produktiviteten er dalende og kronekursen stigende.«

Lige som sidste år er det de offentligt ansatte ingeniører, der får den procentvis højeste lønstigning. 5,4 pct. bliver det til - eller lidt mindre end de 7 pct. fra 2008.

Ifølge Henrik Holt Larsen er det ikke overraskende, at det er de offentligt ansatte ingeniører, der klarer sig bedst i årets lønstatistik: »Den offentlige sektor har ikke været så hårdt ramt af konjunkturerne - og samtidig har stat og kommuner været nødt til at give lønforhøjelser for at tiltrække ingeniører på et jobmarked, som indtil for ganske nyligt var overophedet,« siger han.


Fakta: Ida lønstatistik 2009
Lønstatistikken bygger på indsamling af lønoplysninger fra IDA-medlemmer, der var registreret som erhvervsaktive i midten af september 2009. Den måler septemberlønnen i henholdsvis 2008 og 2009

Lønstigningen indeholder både individuelle lønstigninger og stigninger, der følger af nyansættelser, karriereskift m.v.

21.667 har svaret ud af IDAs 46.546 erhvervsaktive medlemmer. Det giver en svarprocent på 47. Medlemmer af IDA har fra i dag adgang til lønstatistikken på ida.dk.


Nyhedsmagasinet Ingeniøren sætter fredag fokus på ingeniørernes løn.