Når frekvenser i 2,5 GHz-båndet kommer på auktion i første kvartal af 2010, er vejen banet for en fælles infrastruktur for de fire netoperatører i Danmark: Telia, Telenor, TDC og 3.

Den mulighed havde selskaberne ikke, da de byggede det UMTS-baserede 3G-net, fordi der i udbudsmaterialet fra IT- og Telestyrelsen var krav om, at indehaverne af 3G-licenserne selv skulle have fuld kontrol med tele-infrastrukturen til 80 procent af landet. Hensigten med kravet var at øge konkurrencen og sikre 3G-dækningen i Danmark.

Det er imidlertid en bekostelig affære først at betale 3G-licensen, der kostede hver operatør en lille milliard kroner, og derefter bygge sin egen infrastruktur. Derfor har operatørerne efterlyst muligheden for at slå udgifterne til udbygning og netdrift sammen, som det er sket i eksempelvis England og Norge.

Men med LTE-licenserne i 2,5 GHz-området bliver det altså nu muligt for selskaberne at gå sammen og drive den del af nettet.

»Ved 2,5 GHz-auktionen vil der ikke blive bindinger i forhold til netdeling,« siger fuldmægtig fra IT- og Telestyrelsens mobilkontor Maria Schmidt Jensen.

Hun forklarer, at 2,5 GHz-båndet er mest velegnet til udbud af bredbåndstjenester med høje hastigheder inden for begrænsede, geografiske områder, og at det derfor ikke giver mening at stille krav til dækning som med 3G. Derfor giver krav om individuel infrastruktur heller ikke mening.

En diskussion, der skulle have fundet sted i går
Trods udsigten til at kunne dele udgifter LTE i byområder, hvor den mobile bredbåndsteknologi i første omgang forventes at nå til, er formand for DI's brancheorganisation Itek og administrerende direktør i Telia, Jesper Brøckner, langt fra tilfreds.

Det bliver nemlig den nuværende UMTS-infrastruktur, der bliver brugt til LTE-udbygning.

»Vi har tænkt os at bygge LTE oven på det 3G-net, vi allerede har, og det må vi jo ikke dele. Så der bliver ikke tale om et nyt net, men det bliver sat op i det allerede bestående,« siger han.

Telia vil i første omgang benytte den eksisterende UMTS-struktur, fordi det er for dyrt at sætte nye master og basestationer op frem for at benytte den infrastruktur, selskaberne allerede er i gang med at udbygge, lyder det fra Telia-direktøren.

Både Jesper Brøckner og konkurrenten 3's kommunikationschef Stine Green Paulsen håber, at de gamle GSM-900-frekvenser bliver frigivet til brug for andre teknologier end GSM - den såkaldte refarming - inden 2,5 GHz-auktionen i 2010. Det vil give operatørerne mulighed for at danne sig et overblik over de frekvenser, der i fremtiden vil være tilgængelige for eksempelvis LTE, inden de skal byde på frekvenserne ved 2,5 GHz.

»Det kan godt være en fordel, hvis vi kan dele GSM 900-båndet og 2,5 GHz-båndet, men i forhold til UMTS er løbet kørt - det skulle have været en diskussion, der var dengang,« siger Stine Green Paulsen.

Ifølge kontorchef i IT- og Telestyrelsen Helle Bøjen Larsen skulle afklaringen omkring omfordelingen af GSM 900-frekvenserne være på plads inden 2,5 GHz-auktionen.

Fakta: LTE-auktionen
Frekvenser omkring 2,5 GHz-båndet, der forventes at blive brugt til fremtidens mobile bredbånd i Danmark, LTE (Long Term Evolution), bliver udbudt ved auktion fra 1. kvartal næste år.

I modsætning til tidligere er der ikke noget krav til operatørerne om, at de skal benytte egen infrastruktur ved udbygningen af Long Term Evolution på 2,5 GHz.