Dong: Sådan brygger vi 5,4 millioner liter halmbenzin
Reportage: Verdens hidtil største anlæg til produktion af andengenerations biobrændstof gør med ét slag Danmark til frontløber inden for kommerciel produktion af nye biobrændstoffer.
Multimedia
Galleri:
Inbicons spritnye ethanolfabrik
Infografik:
Sådan virker Dong Inbicons bioetanol-anlæg
Læs også
Læs mere om
Ikke langt fra kulhavnen i Kalundborg står et skinnende pumpeanlæg på en forblæst byggeplads. Herfra vil de første dråber klar sprit i form af halmbaseret bioethanol senere på måneden strømme over i en Statoil-tankvogn og markere, at Danmark med ét slag er blevet frontløber inden for kommerciel produktion af den nye generation af biobrændstoffer.
Anlægget, som det Dong Energy-ejede selskab Inbicon står bag, skal i hidtil uset stor målestok producere andengenerations bioethanol, som gør produktion af biobrændstof mere bæredygtig end tidligere.
Samtidig indtræder Danmark i den eksklusive gruppe af lande, der kan udnytte restprodukter fra eget landbrug til kommerciel brændstofproduktion.
På det nyanlagte værk markerer halmlageret i den ene ende og brændstofpumpen i den anden ende yderpunkterne i en produktionslinje, som i løbet af de seneste 18 måneder er blevet opbygget, og som cirka fem dage efter at de første halmballer ruller ind i snittemaskinen, afleverer den færdigproducerede ethanol i tankanlægget under brændstofpumpen.
Kapløb med tiden
Cirka 15 patentansøgninger beskytter de mange innovative maskin- og procesteknologier, som er udviklet fra bunden af Inbicons ingeniører.
»Opbygning af en integreret produktionslinje i denne store målestok til bioethanol af restprodukter fra landbruget er jo aldrig prøvet før noget sted i verden. Derfor har vores ingeniører siden 2004 arbejdet i et kapløb med tiden for at udvikle den teknologi, som skal sikre vores ambition om at bringe ressourceforbruget ved ethanolproduktion helt i bund,« siger Inbicons vice president, Benny Mai, der siden begyndelsen har været ansvarlig for byggeriet af det nye anlæg.
En af de helt store teknologiske udfordringer har været at udvikle et maskineri, som gør det muligt at foretage en kontinuerlig indfødning af halmen i den såkaldte hydrotermiske reaktor, hvor halmen skal varmebehandles i 10-15 minutter under et tryk på cirka 15 bar og ved cirka 185 grader celsius.
»Det er et eksempel på én af de problemstillinger i produktionen af andengenerations bioethanol, hvor der bare ikke fandtes en eksisterende produktionsteknologi, som vi kunne købe, fordi vi ikke ville acceptere stort energiforbrug og store vedligeholdelsesomkostninger. Teknologien sparer også på dampforbruget under indfødningen. Derfor måtte vi i gang helt fra bunden,« fortæller Benny Mai.
Nødt til at opfinde den dybe tallerken
Den forbehandlede halm, som kommer ud af den hydrotermiske reaktor, har et højt tørstofindhold (mellem 30 og 40 procent), hvilket danner basis for lavt forbrug af vand og energi gennem hele processen.
Efter den hydrotermiske forbehandling kan cellulosefibrene nedbrydes til sukre ved hjælp af enzymer. Men at enzymbehandle den forbehandlede halm med et så højt tørstofindhold var også en produktionsteknologi, som det ikke var muligt at købe sig til. Også her måtte ingeniørerne begynde fra bunden.
»I 2004 begyndte vi at eksperimentere med en helt almindelig cementblander. Så vi smed vores forarbejdede halm ned i cementblanderen og eksperimenterede med forskellige tilsætninger for at prøve os frem,« forklarer Benny Mai.
Disse eksperimenter blev siden til en kontinuert fritfaldsblander med et rumindhold på 60 kubikmeter, som er hjertet i den enzymatiske hydrolyse.
Med indvielsen af Inbicon placerer Danmark sig som en suveræn etter med det indtil videre største produktionsanlæg inden for andengenerations bioethanol.
Men amerikanske virksomheder følger lige i hælene. I USA satses der nemlig stort på på produktion af både første- og andengenerations bioethanol. Her satser de store virksomheder på fra 2012 at have igangsat kommerciel produktion af andengenerations bioethanol i stor målestok.
FAKTA: Inbicon
* Årlig produktion: 5,4 millioner liter bioethanol, som sælges til Statoil, der blander ethanolen i benzinprodukter.
* Råmateriale: Fire ton halm i timen, svarende til 30.000 ton halm om året. Enzymer leveres både af Danisco Genencor og Novozymes.
* Øvrige produkter: Forarbejdningen af de 30.000 ton halm om året resulterer i to restprodukter:
1: Lignin, der laves til 8.250 ton biopiller om året. Vil blive brugt som brændsel på kulkraftværker.
2: 11.000 ton C5 melasse, der vil blive brugt som dyrefoder eller til fremstilling af biogas.
* Fremtiden: Selv om Inbicon går i kommerciel drift, er det alligevel et demonstrationsanlæg, fordi hovedformålet er at vise potentielle kunder i for eksempel USA eller Brasilien en forretningsmodel for ethanolproduktion og integration med et eksisterende kraftværk med stor overskudsproduktion af varme fra elproduktion. Anlægget skal derudover bruges til at videreudvikle teknologien.
