Hvis dit hus ligger, hvor der før havde været en tankstation eller kemikalievirksomhed, er du bedre beskyttet af grænseværdier for forurening, end hvis der siver radioaktive radongasser op fra undergrunden.

For menneskabt jordforurening gælder der nemlig grænseværdier opstillet af WHO, som skal sikre, at højst én ud af én million mennesker, der udsættes for livslang påvirkning, dør af det.

Men fordi radongasserne i jorden er naturlige, er de danske myndigheder ikke på samme måde tvunget til at sikre boligmassen mod radon for at få dødstallet ned. For der findes ingen grænseværdier, som kan sikre samme lave dødelighed.

Derfor modtager danskerne kræftfremkaldende radondoser, der er omkring 5.000 gange farligere, end myndighederne tillader, når der er tale om menneskeskabt forurening fra eksempelvis benzin- og oliedampe eller klorerede opløsningsmidler, der trænger ind i boligen på samme måde som radon.

Det undrer Hans Fredborg, der er vicedirektør og ansvarlig for bekæmpelsen af jordforurening i Region Midt:

»Radon overskrider alle grænser for, hvad der normalt accepteres af forurening. Der er ikke anden forurening, der er i nærheden. Der dør omkring lige så mange, som der gør i trafikken, men det bliver accepteret stiltiende,« siger han og støttes af Mette Neerup Jeppesen, chef for miljødivisionen i Niras:

»Det er mærkeligt, at myndighederne accepterer, at så mange mennesker dør på grund af radon, bare fordi man ikke kan sende aben videre til en virksomhed. Det er en specifik farlighed, man kigger på, og så burde det være lige meget, om det er menneskeskabt eller ej,« siger hun.

Mens der ifølge tal fra Miljøstyrelsen blev brugt 385 millioner offentlige kroner på bekæmpelse af jordforurening i 2007, er det helt op til den enkelte boligejer, om der skal bruges penge på radonsænkende tiltag.

Radon er værst for indeklimaet
De danske myndigheder giver ikke tilskud til radonforanstaltninger, som man gør i Sverige og Norge. Det undrer Hans Fredborg, da radon slår langt flere ihjel, end myndigheder tillader, at der dør af menneskeskabt jordforurening:

»I forhold til indeklimaproblemer er radon topscoreren uden lige. Punktforurening kan godt være lige så farligt som radon, men det er typisk på gamle industrigrunde. Radon påvirker forfærdelig mange boliger, så langt flere bliver påvirket. Det er dybt bekymrende,« siger han.

Når der er tale om menneskeskabt jordforurening, har myndighederne fastsat grænseværdier, der skal sikre, at højst én ud af én million mennesker, der udsættes for livslang påvirkning over 75 år, dør af det. Med en befolkning på 5,5 millioner accepterer myndighederne altså over en livstid kun en håndfuld dødsfald som følge af menneskeskabt jordforurening.

Radon slår, ifølge myndighederne, hvert år 300 mennesker ihjel. Over 75 år er det 22.500 liv, der går tabt. Eller omkring 5.000 gange flere dødstal, end myndighederne tillader, der dør af menneskeskabt jordforurening.

Risikoekspert og ph.d. ved KU, Karsten Klint Jensen, forklarer det med, at radon ikke trækker store overskrifter:

»Når folk ikke dør spektakulært, kan det være en årsag til, at politikerne tager det med ro. Alligevel er 300 dødsfald et voldsomt stort tal, og af den grund undrer det mig, at der bliver taget så afslappet på det«.

Erhvervs- og Byggestyrelsen oplyser, at en stramning af bygningsreglementet er på vej for radon i nybyggeri. Det betyder, at ejere af nybyggeri, der kan dokumentere radonniveauer på over 100 bq/m3, kan gøre krav på, at bygherren skal radonsikre huset, så det ikke overskrider grænseværdien.

For eksisterende boliger vil der dog hverken bliver afsat penge eller fastsat gældende grænseværdier.

Erhvervs- og økonomiminister Lene Espersen (K) meddeler i et skriftligt svar, at radonniveauet i eksisterende boliger er op til den enkelte kommune og boligejer at gøre noget ved.

»Det her handler ikke om, hvorvidt myndighederne accepterer dødsfald eller ej. Det handler om, hvem der har ansvaret for hvad. Der er for eksisterende byggeri altså tale om individuelt ansvar,« skriver hun.