Et stort rundt nul. Så meget blev der sat af på budgettet til lønregulering i Danfoss i år. Og den beslutning er koncernen ikke ene om.

Ingeniørerne i hver anden ingeniørtung virksomhed får ikke sat én krone mere ind på deres lønkonto i år, end de fik i 2008. Dermed går de ned i realløn.

Det fremgår af Ingeniørens og IDA's konjunkturanalyse 2009, som er foretaget af Rambøll Management blandt 200 ingeniørvirksomheder.

Danfoss indførte globalt lønstop for at håndtere den aktuelle krise og det dalende salg, der fulgte med, siger omdømmedirektør Ole Daugbjerg:

»Vi har måttet afskedige både i produktionen og blandt funktionærerne. Så i stedet for at smide endnu mere guld på gaden ville vi være solidariske - for at bruge et fagforeningsudtryk - og valgte i krisens navn at indføre ansættelsesstop og lønstop.«

Også elektronikvirksomheden Niros måtte i begyndelsen af året afskedige 20 pct. Og der bliver ingen lønforhøjelse til de tilbageblevne.

Ifølge adm. direktør Jørgen Lauritzen udgør lønudbetalingerne 80 pct. af virksomhedens omkostninger, og derfor batter det noget, hvis der kan spares nogle procent på den post.

Lars Bytoft, formand for IDA, er enig i, at lønstop kan være nødvendigt af hensyn til konkurrenceevnen, men advarer virksomhederne om, at det kan give bagslag i form af demotiverede medarbejdere. Derfor skal de tænke i andre belønningsformer, f.eks. efteruddannelse:

»Hvis ikke virksomhederne viser, at de værdsætter folk, så risikerer de, at medarbejderne forsvinder, når konjunkturerne vender.«

Hos Danfoss tør Ole Daugbjerg ikke udtale sig generelt om medarbejdernes reaktion på årets nul-procentsløsning, men det har haft en positiv effekt, at ledelsen er gået forrest:

»Der har da nok været et grynt i et hjørne eller to, men når kolleger må forlade virksomheden, giver det forståelse for at dele smerten.«

I Niros har Jørgen Lauritzen ikke fået negative reaktioner:

»Jeg har kun fornemmet forståelse og accept. Ingen har sagt, at det er for dårligt,« siger han.

Meldingen om, at hveranden ingeniørtung virksomhed har droppet lønstigninger, undrer ikke Henrik Holt Larsen, professor på Copenhagen Business School:

»Det er en meget naturlig - og i disse tider typisk - reaktion,« siger han og tilføjer, at det også er naturligt, at medarbejderne accepterer det. Han mener nemlig, at vi altid vurderer vores aktuelle situation i forhold til realistiske alternativer. Så når vi hele tiden hører om krisen, forstår og accepterer vi, at det heller ikke går for godt på vores egen arbejdsplads:

»De fleste dukker hovedet, spænder livremmen ind og venter på, at det går over. Og i mellemtiden accepterer de, at det hele er lidt surt.«

Ifølge arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, Aalborg Universitet, handler accepten fra medarbejderne også om, at det er svært at tage konsekvensen af et uvelkomment løndiktat lige nu:

»Det er vanskeligere at flytte til en anden virksomhed, når der ikke er et alternativt arbejdsmarked, der buldrer lige ved siden af,« siger han.

Lønstop er ikke det eneste instrument, virksomhederne har taget i brug. Ifølge konjunkturanalysen har 6 pct. af virksomhederne sendt medarbejderne på tvungen ferie uden løn, 10 pct. har reduceret personalegoder og 13 pct. har skåret ned på ingeniørernes bonusordninger. Kun fem procent har direkte skåret ned i ingeniørernes løn.


Nyhedsmagasinet Ingeniøren sætter i morgen fokus på ingeniørernes lønforhold.