Lovgivningen freder naturlig radon-forurening

Danskere udsættes for radon-doser, der er omkring 5.000 gange farligere, end myndighederne accepterer for menneskeskabt jordforurening. Hvis radon var menneskeskabt, kunne de danske myndigheder ikke slippe af sted med et årligt dødstal på 300 personer.

Af Kasper Brøndgaard Andersen, fredag 06. nov 2009 kl. 00:45

Hvis radon var en menneskeskabt forurening, f.eks. fra en kemikalievirksomhed eller en tankstation, og ikke noget, der siver naturligt op fra jorden, ville de danske myndigheder være tvunget til at radon-sikre hele den danske boligmasse for at få dødstallet ned. Det skyldes, at der for menneskeskabt jordforurening er opstillet grænseværdier fra WHO, som skal sikre, at højst én ud af én million mennesker, der udsættes for livslang påvirkning, dør af det.

Men for radon er der ikke opstillet grænseværdier, som kan sikre samme lave dødelighed.

Derfor modtager danskerne kræftfremkaldende radon-doser, der er omkring 5.000 gange farligere, end myndighederne tillader, når der er tale om menneskeskabt forurening fra eksempelvis benzin- og oliedampe eller klorerede opløsningsmidler, der trænger ind i boligen på samme måde som radon.

Det undrer Hans Fredborg, der er vicedirektør og ansvarlig for bekæmpelsen af jordforurening i Region Midt:

»Radon overskrider alle grænser for, hvad der normalt accepteres af forurening. Der er ikke anden forurening, der er i nærheden. Der dør omkring lige så mange, som der gør i trafikken, men det bliver accepteret stiltiende,« siger han og støttes af Mette Neerup Jeppesen, chef for miljødivisionen i Niras:

»Det er mærkeligt, at myndighederne accepterer, at så mange mennesker dør på grund af radon, bare fordi man ikke kan sende aben videre til en virksomhed. Det er en specifik farlighed, man kigger på, og så burde det være lige meget, om det er menneskeskabt eller ej,« siger hun.

Mens der ifølge tal fra Miljøstyrelsen blev brugt 385 millioner offentlige kroner på bekæmpelse af jordforurening i 2007, er det helt op til den enkelte boligejer, om der skal bruges penge på radon-sænkende tiltag.

De danske myndigheder giver ikke tilskud til radon-foranstaltninger, som man gør i Sverige og Norge, og det undrer Hans Fredborg, da radon slår langt flere ihjel, end myndigheder tillader, der dør af menneskeskabt jordforurening:

En topscorer

»I forhold til indeklimaproblemer er radon topscoreren uden lige. Punktforurening kan godt være lige så farligt som radon, men det er typisk på gamle industrigrunde. Radon påvirker forfærdelig mange boliger, så langt flere bliver påvirket. Det er dybt bekymrende,« siger han.

Når der er tale om menneskeskabt jordforurening, har myndighederne fastsat grænseværdier, der skal sikre, at højst én ud af én million mennesker, der udsættes for livslang påvirkning over 75 år, dør af det. Med en befolkning på 5,5 millioner accepterer myndighederne altså over en livstid kun en håndfuld dødsfald som følge af menneskeskabt jordforurening. Radon slår, ifølge myndighederne, hvert år 300 mennesker ihjel. Over 75 år er det 22.500 liv, der går tabt. Eller omkring 5.000 gange flere dødstal, end myndighederne tillader, der dør af menneskeskabt jordforurening. Risikoekspert og ph.d. ved KU, Karsten Klint Jensen, forklarer det med, at radon ikke trækker store overskrifter:

»Når folk ikke dør spektakulært, kan det være en årsag til, at politikerne tager det med ro. Alligevel er 300 dødsfald et voldsomt stort tal, og af den grund undrer det mig, at der bliver taget så afslappet på det«.

Erhvervs- og Byggestyrelsen oplyser, at en stramning af bygningsreglementet er på vej for radon i nybyggeri. Det betyder, at ejere af nybyggeri, der kan dokumentere radon-niveauer på over 100 bq/m3, kan gøre krav på, at bygherren skal radon-sikre huset, så det ikke overskrider grænseværdien.

For eksisterende boliger vil der dog hverken bliver afsat penge eller fastsat gældende grænseværdier.

Erhvervs- og økonomiminister Lene Espersen meddeler i et skriftligt svar, at radon-niveauet i eksisterende boliger er op til den enkelte kommune og boligejer at gøre noget ved.

»Det her handler ikke om, hvorvidt myndighederne accepterer dødsfald eller ej. Det handler om, hvem der har ansvaret for hvad. Der er for eksisterende byggeri altså tale om individuelt ansvar,« skriver hun.

Fakta: Sagen kort
Efter at Erhvervs- og Byggestyrelsen har valgt at følge nye anbefalinger fra WHO, vurderer Statens Institut for Stråleforskning, at 755.000 danskere bor i boliger med så meget radon, at anbefalingerne om højst 100 bq/m3 i indeluften overskrides. Thomas Jensen (S) foreslår, at huskøbere kan kræve en radon-måling på tilstandsrapporten, så de ikke risikerer for høje niveauer.



10. nov 2009 kl 11:50

Anders Bomholt

Måling af radon-niveau

For en husejer, der ønsker at få foretaget en radon-måling, er der ikke megen hjælp at hente på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Her oplyses ganske vist navne på to måle-firmaer, men med det forbehold at SIS (Statens Institut for Stråleforskninger) ikke står ikke inde for målingernes pålidelighed, firmaernes rapporteringsrutiner eller andre forhold.
Hvordan har de involverede styrelser mon tænkt sig at husejeren skal bære sig ad med at fremskaffe en pålidelig dokumentation af radon-niveauet?


Ny i debatten? Opret en brugerkonto