Her er du inde på...

....noget væsentligt Christian, der må undre enhver, der ikkke er i byggebranchen, hvad så end årsagen må være.

I en TV udsendelse var vedligeholdelsen af Lundtofte skole emnet, men også andre skolers forfald blev vist.

Når man ser bygninger som Rundetårn, Børsen, Rosenborg, Frederiksborg og Kronborg, alle over 350år gamle, vedligeholdte og derfor i god stand.

Så kan det undre at selv offentlige bygninger som skoler, der er bygget inden for de sidste halvtreds år, er saneringsmodne, af årsager der ikke udelukkende kan tilskrives brugerne.

Der er smuldrende beton, selv om totusinde år gammel romersk beton består. Der er svampe angreb og råd.

Hvor går det galt?

Ligger der dårlige uddannelser af bygherrer,arkitekter, ingeniører og håndværkere til grund for misererne.

Eller er der et bevidst ønske om ikke at lave bevaringsværdige bygninger, så der kan opretholdes en nogenlunde vedvarende beskæftigelse?

Lundtofte skole

Og vi har endda valgt en ingeniør som borgmester:-)

Re: Her er du inde på...

Hvor går det galt?

Ligger der dårlige uddannelser af bygherrer,arkitekter, ingeniører og håndværkere til grund for misererne.

En moderne typisk student er opvokset i en simpel lejlighed eller et lille simpelt parcelhus. Sådanne boliger indeholder normalt ingen kunst og intet knowhow af betydning. Som studerende, lever en student ofte i en lille fængselscelle, et såkaldt kollegieværelse. Selve studiet foregår typisk i celler af beton, et såkaldt moderne universitet. Hvis en sådan student ikke samtidig er voldsomt berejst, har besøgt alle bedste bygninger i verden, da er en sådan student kun i stand til, efter sit studium, at bygge fængsler. En forklaring på alle vore simple kasser af beton, boligblokke, der hverken er kønne eller holdbare eller brugbare.

I meget gamle dage, var det kun adelsmænd der var arkitekter. Sådanne mænd opvoksede i slotte, var vant til, fra helt små, at befinde sig omgivet af skønhed og soliditet, steder så kostbare at vedligeholde, at de små adelsmænd uundgåeligt hørte deres far og mor og tjenere og tjenerinder tale om økonomi. Arkitektur betyder som bekendt bygningskunst, og defintionen på sådant er denne treenighed: Fryd, urokkelighed og brugbarhed. Moderne arkitekter og ingeniører har typisk ingen chancer for i tide at lære om sådant, givet den opvækst som de har, i billige boliger og i billige skoler og omgivet af storbyers larm og simpelhed. Genier findes, også på trods af deres opvækst, men de er sjældne.

Midt i denne pessimisme kan man sige, at Internet forhåbentlig vil ændre verden, fordi studerende trods alt nu har uhyre let ved at anvende 3D-modeller af kendte gode bygningsværker, chancer for at opleve gode verdener på kunstige måder, ikke nær så godt som de ægte verdener, og alt for sent i de studerendes liv, fordi man især kun evner at lære nyt når man er et barn. Derfor, et godt råd: Skoler skal sørge for hver eneste uge at bringe børnene på udflugter til landets mest vidunderlige steder, for at lære børnene om hvad der er muligt. Med et sådant input, vil resten komme af sig selv.

Vedligehold, atter og atter

Det er så muligt at de store anlægsarbejder er planlagt til at holde i 100 når - eller mere. Men - det lader ejerne sig jo ikke nøjes med: De ofre til stadighed en kompetent vedligeholdelsesorganisation og har vel sat passende beløb af til at klare små problemer, mens de er små.

Så vidt jeg ved har danske stålbroer de sidste mange år haft affugtning indvendigt i stedet for maling, fordi der er sikrere og billigere.

Det første år man sparer på eftersyn , kitning og maling af vinduer er jo ikke problem, andet år, kan i mange tilfælde også gå, det er det sidste år, der virkeligt koster. Men hvis man har tisset i bukserne længe nok, så bliver det virkeligt dyrt.

Jeg bruger tid på at rense tagrender og får fuget om, hvis murstenene ikke sidder godt nok. Hvis bygningsejerne forstår at man nok skal bruge op til en procent an anskaffelsessummen på vedligehold, så slipper de for mange triste oplevelser. Men det er altså op til 20 000 kr for et nyere parcelhus - da en del er egen arbejdstid er det kontante udlæg nok mindre.

De 20 års garanti vi havde, før vi fik kvalitetssikringsreformen og de 5 års ansvar for bygge- arbejder, lullede bygningsejerne ind i en trist fantasi om at de ikke havde noget ansvar......

De bedste hilsner
Peter Kamp

Hvor er den faglige stolthed?

Hvad nytter regulativer, forskrifter, standardisering med mere, når den faglige stolthed er gået fløjten?

Jeg har renoveret et gammelt nedlagt landbrug. I alt er der bygget om for knap 3 millioner hvoraf der er brugt ½ million på at få nye håndværkere til at ændre fusk andre håndværkere havde efterladt, og så har vi kun rettet de groveste fejl.

Ved at overvåge byggeriet har jeg forhindret yderligere fejl med en frekvens af 1 til 2 fejl om dagen.

Flere gange har jeg oplevet at når håndværkeren venligt blev spurgt om ikke det var forkert, det de var i gang med, så blev disse eddike sure, når nu de lige havde fundet en hovsa løsning så de kunne holde en hurtigere akkord.

Så den omtalte manglende genialitet grundet opvækst i uskønne betonværelser, skal sammenholdes med fraværet af faglig stolthed, som har ramt alle brancher.

Jeg har set en mand tisse i en fødevare – og konfronteret med dette fik jeg følgende svar ”det er i forvejen fuld af lort, så lidt fra eller til!”.

Jeg tror samme holdning har ramt byggebranchen, der er ikke respekt for de stribevis af byggeforskrifter, som eksempelvis vedrørende trykprøvning af dampspærren i huse. Som en af mine venner siger ”jeg har lige trykprøvet hele huset, så kommer enten elektrikeren eller ejeren og skrue 30 lampeudtag direkte igennem dampspærren”.

Eller med andre ord, når ”de andre” laver møg – hvorfor skulle jeg så lave kvalitet!

Nu kunne jeg godt være fatalistisk og sige at, den samme holdning genfindes lige fra fødevareproducenten over håndværkeren, fordi sygehuset og helt ind i regeringen…

Men det er måske for sortsynet, selvom mediernes overskrifter tyder på jeg har ret.

Re: Her er du inde på...

Eller er der et bevidst ønske om ikke at lave bevaringsværdige bygninger, så der kan opretholdes en nogenlunde vedvarende beskæftigelse?

Problemet er at boliger er blevet et investeringsobjekt, der konstant skal stige i værdi for at bankerne ikke går fallit.

Det giver god mening at lave bygninger der ikke kan holde mere end 20-30 år.

Hvis man i stedet for de normale "uforgængelige mausoleumer" bygger huse, der knapt holder den tid man typisk bor i dem men så til gengæld er "komposterbare" og billige at bygge så tror jeg at man vinder stort i længden.

Hvis det f.ex. koster 175,000 at bygge et halmhus, så bygger man da bare et NYT og betaler kontant når det gamle braser sammen med en del af de penge man sparede på lån, forsikring og ejendomskatter.

Re: Re: Her er du inde på...

Boliger har altid været et investeringsobjekt og stater har brugt at pantsætte deres boligmasse ved at stille statsobligtioner som garanti for lån.

Et af genierne i denne trafik, er Hjalmar Schacht.
Født i Tinglev og Hitlers finansminister 34-37. Hans kurspleje af de tyske obligationer overgås ikke af nogen.
http://da.wikipedia.org/wiki/H...acht

Så der vil ikke være en politisk interesse for engangsboliger, da beskatningen af ejerne så ikke kan forløbe som den gør det idag, og obligationsgarantien for lån vil forsvinde.

Re: Re: Re: Her er du inde på...

... og obligationsgarantien for lån vil forsvinde.

Den garanti forsvandt vist I Praksis i forbindelse med "securitization" ... SDO'ere "over here".

Det går meget kort ud på at Man slicer & dicer alle mulige (og umulige) lån sammen til een obligation, betaler et kreditvurderingsbureau en formue for at stemple papiret 'AAA', sælger det til en pensionsopsparing hvorefter skidtet falder 60% (og Goldmann Sachs får et jubelår fordi deres tradere shortede skidtet - samtidigt med at en anden afdeling solgte det).

Den eneste umiddelbare mulighed staten har for at forhindre eengangshuse er via bygningsrelementet - men da SBI har udgivet en byggevejledning til halmhuse er det ikke noget man insisterer på.

Måske satser man på Skatteministerens ubegrænsede kreativitet ;-)

Re: Re: Re: Re: Her er du inde på...

Jeg takker for at blive gjort opmærksom på SBI´s oplysninger om Halmhuse.

http://www.sbi.dk/search?Searc...huse

Da jeg havde set omfanget af godkendelser der skal til for at bygge et sådant hus....så tror jeg ikke at der komme mange af dem:-)

Træs holdebarhed

Træ eksponeret for vand holder næppe mere end 30 år - selv med den bedste imprægnering - og ubeskyttet træ holder kun få år.

Spejlskåren kernetræ bare holder og holder...ligesom ægte kærlighed ;-)

Re: Træs holdebarhed

Hej Jesper

Godt at høre at ægte kærlighed holder!

Desværre er der både mange skilsmisser og meget træ, som ikke holder.

Som ejer af 7 træbygninger - heraf 4 i Sverige -ved jeg lidt om problemet.

Rigtigt er det dog, at noget træ har holdt endog meget længe i bestemte klimaformer (koldt og tørt), hvis konstruktionen også er rigtigt udført (norske stavkirker er arketypen herpå).

Desværre er der i dag store problemer med træs holdbarhed i Norge og Sverige. Årsagen er ikke kendt, men er muligvis et øget indhold af ammoniak i luften (fra bl.a. danske marker), som øger den biologiske aktivitet på træets overflade.

Re: Re: Træs holdebarhed

Prøv at læse dette 1999 indlæg fra ing.dk:
http://ing.dk/artikel/24715-ta...duer

At ordne trævinduer

Hej igen Jesper

Tak for artiklen - en gammel nyhed - men holdbar.

Jeg har fatisk i sommer renoveret vinduer såvel i Sverige som i sommerhuset på Nordkysten så jeg ved, hvad jeg taler om.

Jeg taler om at tage glasset helt ud, afmontere alle beslag, afhøvle alle overflader (også i kitfalsen), mætte med grundolie, nye beslag, så male (FØR kitning), så isætte glas, så kitte, male igen og efter 14 dage også male kitten. Derfter kradse kit og maling af glasset - og så pudse!

Så vinduer holder altså ikke uden vedligehold!

Det er rigtigt, at gamle vinduer med fordel kan renoveres, men det er altså ikke uden store indsatser i form af arbejde.

Nu gjorde jeg og fruen arbejdet selv, men de ca. 12 timer pr. vindue vil med en håndværker have kostet ca. 8.000 kr mod de ca. 4.000 et nyt vindue koster.

Så hvis man ikke er millionær eller gør det selv kyndig og har tiden (sommerferien) - så er nye vinduer det bedste valg.

Og hvis hytten skal sælges, er det langt bedre at sige: Nye Rationel-vinduer overalt! end at sige: Jeg har brugt de sidste 4 sommerferier på at renovere de gamle vinduer - se selv hvor skæve og fint malede de er!

Re: At ordne trævinduer

Dette link er godt at kende som "træmand2

http://www.bygviden.dk/?action...1579