/elektronik

Gammastråling skal finde terroristernes atombomber

De amerikanske myndigheder er på jagt efter en effektiv sensor til at finde skjult materiale til atomvåben i containere. Forskere fra Lawrence Livermore National Laboratory foreslår at bruge intens gammastråling.

Klik for at se billedet i stort

Gammastråling fra Thomson-radiated extreme x-ray (T-REX)kan sammen med en detektor for kerneresonans fluorescens finde og bestemme istopfordelingen i kernevåbenmateriale.(Kilde: LLNL)


Læs mere om

Af Jens Ramskov, onsdag 04. nov 2009 kl. 15:23

Forskere ved Lawrence Livermore National Laboratory i USA er ved at udvikle et gammastrålingsinstrument, der hurtigt og enkelt kan detektere kernevåben, der smugles over grænser.

De amerikanske myndigheder har siden 2006 installeret udstyr i de amerikanske havne, der skal checke, at der ikke i nogle af de 48 millioner containere, der årligt passerer grænsen, eksempelvis findes plutonium eller beriget uran.

Desværre giver de nuværende monitorer, som er baseret på plastikmaterialet polyvinyl-toluen, ofte anledning til falske alarmer, som kræver en 15 minutter manuel opfølgning med håndholdte monitorer.

Lawrence Livermore National Laboratory har gennem flere år arbejdet på en teknik baseret på energirig gammastråling og teknik kendt som kerneresonans-fluorescens, der med større sikkerhed kan udføre opgaven.

»Selv de letteste grundstoffer som eksempelvis lithium, der skjult bag lag af bly eller aluminium, kan detekteres på denne måde,« forklarer Christopher Barty fra Lawrence Livermore National Laboratory.

Gammastrålingen kan tunes til resonansfrekvensen for alle isotoper. Derfor kan metoden eksempelvis skelne mellem uran-235 og uran-238. På den måde kan man også måle indholdet af de 25 millioner tønder med radioaktivt affald fra den amerikanske atomvåbenproduktion og kontrollere, om materialet er korrekt klassificeret.

Efter at have udviklet grundprincipperne i et treårigt projekt ud fra en 40 år gammel accelerator, er forskerne gået i gang med at udvikle en kompakt gammastrålingskilde, der er tre gange så kraftig.

Gammastrålingen opstår, når kraftige lasere beskyder elektroner, der bevæger sig med, hastigheder tæt på lysets. Vekselvirkningen med de energirige elektroner sparker laserfotonerne op i energi, så de bliver de til gammastråling – et fænomen, der kendes som Thomson-spredning.

Christopher Barty vurderer, at prisen for systemet bliver omkring et par millioner dollar. Skønnet stammer fra laserindustrien, hvor salgsprisen rundt regnet er tre gange prisen for de indgående komponenter.

Det nye gammastrålingsudstyr fra Lawrence Livermore National Laboratory er dog kun en af kandidaterne til et mere effektivt overvågningssystem, der støttes af Domestic Nuclear Detection Office som er en del af Department for Homeland Security.

Det er derfor endnu for tidligt at sige, hvilken teknik der vil blive indført i havnene. Men et avanceret system vil under alle omstændigheder og i modsætning til de nuværende passive polyvinyl-toluen-monitorer kræve, at man aktivt prober containerne.



04. nov 2009 kl 16:47

Peter Perlsø

Hvilke atombomber?

Ja, jeg spørger bare.

De atombomber der måske er placeret i amerikanske havne (og andesteds) vil ikke være hos 'terrorister', men nærmere i kinesiske lastfartøjer. Det er nogenlunde velkendt at Kina i årtier har betragtet deres handelsflåde som et militært aktiv i tilflde af udbrud af krig.


04. nov 2009 kl 19:16

Kim Merrild

Jeg håber

Jeg håber nu ikke at Kina er tosset nok at sende atombomber over grænsen til andre stormagter i verdenen, if soo. Så skal jeg til at grave min kartoffel kælder lidt dybere og ellers stockpile dåsemad og toiletparpir.

Jeg tror ikke på at vi vil se en desederet atombombe i et terrorangreb, men snarrere en dirty bomb.


05. nov 2009 kl 01:42

Jens Madsen

Re: Jeg håber

For nogle år siden, læste jeg på DR-TekstTV, om at en politimand fra Hell's Angles, skulle have kørt en atombombe fra Tyskland til Sverige i bagagerummet på sin bil, via de danske motorveje. Først da han kom til Sverige, var muligt at finde nogen, der var gearet til at tage imod bomben. Historien er måske en and, og jeg har kun set den på tekst-TV.

Er det virkeligt korrekt, at der kører atombomber rundt på motorvejene, eller er det kun historier og rygter?

At skulle udvikle et dyrt indstrument til at opdage den slags, giver jo næsten det indtryk, at det faktisk sker.


05. nov 2009 kl 01:57

Jens Madsen

Elektronik

En intens lasergammekilde, der gennemscanner en container - der måske indeholder aktivt kørende elektronik - vil måske kunne påvirke elektronikken.

Måske vil være en god idé, at man sikrer sig, at atombomben ikke går af ved en sådan scanning, på grund af forstyrelser af elektronikken.

Skulle man ved en fejl gennemscanne en container med computere, vil den intense kilde, måske også kunne skade elektronikken. Sædvanligvis, tåler elektronik ikke røntgen og kan tage skade ved det. Blandt andet "aflades" ladninger, som er central del af chip'senes hukommelser, og i nogle tilfælde, kan det forstyre transistorernes funktion.


05. nov 2009 kl 12:12

Karsten Danielsen

Re: Re: Jeg håber

For nogle år siden, læste jeg på DR-TekstTV, om at en politimand fra Hell's Angles, skulle have kørt en atombombe fra Tyskland til Sverige i bagagerummet på sin bil, via de danske motorveje. .

En politimand fra Hells Angels ? - Tænker du på den lyshåret neger med slangetungen og rød kappe ? : )

Iøvrigt: Skrækkeligt scenarie. Der vil komme en superskurk på et tidspunkt i verdenshistorien. Om det bliver om 10 - 20 - 30+ år. En bin laden person med mere teknologisk indsigt.

Teknologien giver halvhjerner mulighed for at lave alle scenarier.

En opfindelse, 10 problemer : )


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.