Take home message

Der er ikke noget nyt at en del af halmensbrændværdi går tabt. Dels fordi den stammer fra andet end forgærbare kulhydrater, dels fordi selve gæringen altid vil give et spild.

Men det er da interessant at man vil kunne producere halmbenzinen flere kroner billigere end hvad jeg giver på tanken i dag.

Man kan med andre ord holde udsalgspriserne konstante ved at sænke afgifterne.

10% vedvarende energi i transportsektoren om ti år?

Det må da give motivation til at lave den infrastruktur, der sørger for at elbilernes opladning hovedsageligt sker med VE strøm.

Take home message

Det er måske ikke helt klart, hvordan priserne i teksten skal sammenlignes, og det må være vigtigt for sammenligningen. Jeg går ud fra, at de 6,02 kr/liter for 2. generations halmbaseret bioethanol er produktionsprisen på den måde det står i teksten? Samtidig er det svært at tro en produktionspris på benzin skulle være 4,40 kr/liter - det er vel nærmere salgsprisen? Produktionsprisen på benzin er en del lavere end salgsprisen (der er knyttet til olieprisen) - det er derfor man stadig kan lave forretning på fossil benzin når olieprisen er 40 dollar pr. tønde. Produktionsprisen for benzin er temmelig uafhængig af olieprisen.

Re: Take home message

sænke afgifterne

Re: Re: Take home message

sænke afgifterne

Alletiders, Claus, og hvis man sænker dem tilstrækkeligt hedder det tilskud. Ehh, hvor kommer pengene fra til det?

Effektivitet

Så længe kraft-varmeværkerne kan aftage al den halm de kan komme i nærheden af og omsætte den til el med 40% effektivitet + fjernvarmebonus, er der næppe grund til først at bruge energi på at omdanne halm til benzin for derefter at forbrænde denne med 25% effektivitet i en motor.

Re: Re: Re: Take home message

Claus,

jeg må tilslutte mig anholdelsen af din bemærkning her. Der er i lige mål tale om støtte, hvad enten den gives i form af afgiftsfritagelse i forhold til alternativer, som er pålagt afgift (som det sker på varmeområdet som f.eks. halmvarme og solvarme), eller om den gives i form af tilskud/pristillæg i forhold til alternativer, som ikke er pålagt afgifter (som det sker med VE-baseret elproduktion, der konkurrerer med el baseret på afgiftsfri brændsler). Det sidste er mere synligt i debatter. Men det første betyder faktisk mere m.h.t. det samlede omfang af støtte.

Hvor langt .....

.....går en hest på et kilo halm?

Restproduktet er en udmærket porre og rosengødning :-)

Kan i ikke se det for jer drenge? Naturlig frembragt energi. Ikke CO2 fri menCO2 neutral :-)

Hestesporvogne, hestedroscher og distributionshestevogne som i min barndom

@ Søren Tafdrup har ret, men verden vil bedrages.

P1 Orientering

...har et indslag om teknologirådets rapport om biobrændsel i transportsektoren i dag.

Fossil vs råvarer vs affaldsprodukter - lidt breder sammenligning savnes.

Grundlæggende kunne man syntes det er for tidligt i processen at omdanne halm til benzin eller afbrænde det til kraftvarme. Det vil være interessant at sammenligne prisen med kostprisen af benzin fremstillet af biomasse hvor ernæringsdelen er brugt først. En del af processen foretager dyrene jo. Det vil også hjælpe at kende prisen på benzin baseret på gæret affald.
Hvis vi fremover skal bruge forbrænding, bør det være baseret på vores affaldsprodukter og ikke vores råvarer.

Søren Tafdrup,

Nu har jeg set dit navn på den artikel fra FJERNVARMEN jeg bruger som kilde på gylle-biogaspotentialet i DK (26 PJ).

Hvor realistisk er det at nå helt derop? Kræver det "bare" at vi kører alt dagens gylle forbi et biogasanlæg først? Og jeg regner med at de 26 PJ er brændværdien...?

Hvis vi gik helt bort fra private naturgasfyr og brugte naturgasinfrastrukturen alene til biogas, inklusiv tilsluttede kraftværker og naturgaslagre, ville det så være en overkommelig sag bare at "plugge" biogasanlæg til nettet, eller skulle der stadig ske en forædling af gassen?

Og har jeg ret i antagelsen af at biogas fra gylle er den biobrændsel, der mindst egner sig til at blive brug i transportsektoren, i forhold til dens brugbarhed i el- og varmeforsyningen?

Læs rapporten før artiklen skrives!

Nu havde det været en vældig god ide og klædt Ingenøren gevaldigt at læse længere end til blot rapportens side 1 inden man skrev en artikel med en så dramatisk overskrift som denne. Jeg har læst rapporten og det er svært at genkende den udfra artiklens udlægning.

For denne slags analyser er følsomhedsanalysen den der siger mest om hvor en ny teknologi bærer hen. Der er tale om en en-dimensionel samfundsøkonomisk analyse, som er meget afhængig hvordan man prisætter de forskellige produkter (teknologiudvikling, forsyningssikkerhed, synergier med landbrugs og fødevareproduktion indgår f.eks ikke). Det betyder at CO2 skyggeprisen i rapporten varierer fra ca. 200 till 1000 kr/ton. Ligeledes er CO2 i rapporten sat til en værdi på 0, hvor man kan diskutere om det ikke havde været mere reelt at sætte den til den nuværende kvotepris på 230 kr/ton.

Rapporten viser; at siger prisen på energi og udvikles teknologien yderligere er 200 kr/ton den realistiske pris hvorimod stiger prisen på halm mens olieprisen holdes konstant er det ca. 1000 kr/ton som er realistisk. Er en fremtid med det nuværende prisniveau på olie realistisk, -næppe!

Og måske skulle vi som for alt anden vedvarende energiteknologi holde op med at skyde os selv i foden med en stor kanon og tænke med andre briller end blot ”hva’ koster det” –der er ingen gratis frokost her! Alle nye energiteknologier koster –især når de stadig er under udvikling og opskalering. Og hvad er alternativet? Skal vi blot lade som at klimaproblemerne ikke eksisterer og, at kul og olie er en uendelig ressource?
Var det ikke på tide vi kom videre?

Gensplejset heste der løber hurtigere og klippe rabatterne samtidigt.

Bjarke, du har jo ret.
Gensplejset heste der løber ligeså hurtigt som biler der kører på græs fra rabatterne bør klart overvejes.
I første omgang af Steven Speilberg som kan lave en fantastisk Sci Fi om verden i den organiske tidsalder.

Super-enig...!

Altså enig med Claus Felby!
Et bedre klima/miljø må gerne koste, men vi skal afveje pris og virkning, når vi skal vælge. - Og her kunne bioetanolen vel være et godt alternativ?
Når tilhægere af mere kernekraft i el-systemet benytter kWh-prisen (25-35øre/kWh) - og sammeligner med f.eks vind-el (50-100 øre/kWh, afhængigt af back-up) - så ville det være fint at prioritere "flere vindmøller" højest, - hvis altså de kunne levere varen også i stille vejr.
- Nå, men nu bliver det for indviklet .... - så vi bygger nogle flere vindmøller.

Re: Super-enig...!

Altså enig med Claus Felby!
Et bedre klima/miljø må gerne koste, men vi skal afveje pris og virkning, når vi skal vælge. - Og her kunne bioetanolen vel være et godt alternativ?
---

Re: Hvor langt .....

.....går en hest på et kilo halm?

Forudsætninger.

Claus og Holger.
Forudsætninger kan jo altid drages i tvivl.
Og en af forudsætningerne der skal være opfyldt er jo at det virkeligt lykkedes at bygge og drive 2 gen bioetanol anlæg til de omkostninger der er antaget.

De tal jeg ser og hører fra kilder der står hinanden og SPECIELT driftsudfordringerne nær er priser på 15-25 kr pr liter for 2-gen etanol på de første anlæg med en kapacitet på 25-50.000 tons pr år.
De investeringsomkostninger jeg hører er ca 4-500 mio $ for et anlæg med en design kapacitet på 100.000 tons etanol pr år. (og vi lidt optimistisk antager at anlægget når 50 % af det design kapacitet før det er afskrevet)
Hvis vi afskriver det over 8 år og forrenter det med 6 % er det 20 % af anlægsudgiften om året.
Vedligehold er (det er jo en ganske simpel process med ganske få dusin af enhedsoperationer der skal køre samtidigt :-) ) sat til 10 %
Halm koster 2 kr pr liter etanol
Enzymer koster 0,5 kr pr liter etanol.
Forrentning afskrivning og vedligehold 150 mio $/50000 tons etanol = 3 $ pr kg etanol
Forbrugsstoffer = 0,5 $ per kg etanol
Diverse = 0,5 $ pr kg etanol
Etanolpris = 4 $ per kg etanol

Det svarer til en benzin ekvivalent pris på 6-7 $ pr liter!

Nu ville kloge folk indvende at den pris kommer ned når der kommer flere anlæg.

Men det tvivler jeg på for prisen på etanol kommer ikke ned under 10 kr pr liter uanset hvor mange analyser der skrives - så derfor vil der ikke være tilstrækkeligt med investorer til at bygge anlæg nok til at udviklingen drives så langt.

Se blot hvordan det gik med forgasningsanlæggene til decentral kraftvarme. Da først markedet blev opmærksom på det realistiske prisniveau stoppede det - selv om der var kloge rådgivere og universitetsfolk - og masser af støttekroner der bestemt menet det var en god ide - back in the good old nineties!!

Så Claus - det kan da godt være at nogen regner nogen hunderede kroner pr tons forkert på en forudsætning for CO2 skygge priser - men generelt regnes der mange tusinde kroner optimistisk forkert med hensyn til drift og vedligehold på de extremt komplicerede anlæg der skal bygges.

Prisen er ikke vigtigst...!

Det er indlysende, at syntetisk benzin (fra halm eller anden biomasse) bliver dyrere end hvis man blot skal destillere (raffinere) råolie, som er pumpet op fra undergrunden. Indlysende.
Men til brug i hybridbiler, der kører 90-95% på el - og blot skal kunne humpe videre på noget flydende brændstof, når turen er længere end 80-100 km, eller man har glemt at oplade bilen helt(!).
Til det formål må bio-benzin/etanol/diesel såmænd gerne koste 20 kr/l.
PS. Er der forresten nogen, der ved hvor langt Birgitte Kjær Ahring er kommet med sit 2. generations bioetanolanlæg på Bornholm??

Prisens smertegrænse

Naturligvis vil alle have alt så bililgt som tænkeligt muligt og i hvertfald uden afgifter. Men er det realistisk, npr der f.eks. ikke er betaling for behandling på sygehus m.v.

Så vi accepterer som sådan behovet for afgifter på f.eks. brændstof.

I den sammenhæng skulle vi måske kigge på smertegrænsen for benzinpriser (inkl. diesel) og sætte den til f.eks. 15 kr literen og så se på hvad vi SÅ kan få af alternativer, der er mere bæredygtige end olie.

Joeh, nogle vil pive og enkelte blive ulejliget, men i det store og hele vil samfundet stadig køre rundt, bare sundere.

Re: Re: Hvor langt .....

@John Johansen

Så må vi genmodificere halmen med et antikolik gen eller også må vi genmanupulere heste så de kan tåle halm... eller begge dele.

Hvor svært kan det være. :-)

En hest har en hests kraft men yder alligevel flere Hk. Det er jo en energiforøgelses effekt i stil med en varmepumpes :-)