Log ind  |  Ny bruger  |  Glemt adgangskode
   
Forsiden  /  Nyheder  /  Elektronik  /  Ny platform skal gøre e-readere til et masseprodukt
 

Hvad mener du?

 
Hvad skal navnet være på en laseragtig enhed, der udsender lyd i stedet for lys?





Deltag i debatten

Ny platform skal gøre e-readere til et masseprodukt

Marvell og E Ink er gået i samarbejde om udviklingen af næste generation af elektroniske læsere.

Af Mads Ølholm,  onsdag 04. nov 2009 kl. 10:11

E-readere som Kindle og Nook er forholdsvis dyre, men det skal der laves om på, hvis det står til den amerikanske chipproducent Marvell og firmaet E Ink, der producerer fleksible elektroniske skærme.

De to selskaber har udviklet en integreret platform, hvor processoren og den elektroniske papir-controller er integreret i en enkelt chip, skriver de i en fælles pressemeddelelse.

Formålet med designet er dels at gøre e-readere billigere, dels at gå til angreb på nye markeder som magasiner og aviser.

Den nye platform er baseret på Marvells Armada E165 applikationsprocessor, der også er blevet udstyret med særlig teknologi til hardwareacceleration af dekodningen af PDF-filer.

De to firmaer håber, at integrationen for alvor vil sætte skub i markedet for e-readere, der sidste år blot udgjorde 1,1 millioner enheder, men som ifølge en ny rapport fra Isuppli forventes at nå 18 millioner enheder i 2012.

Platformen, der er klar til næste år, indfører også en dvaletilstand, hvor der ikke bruges strøm, så længe der ikke vises ny tekst på displayet. Platformen vil også integrere trådløs netværksteknologi i form af wi-fi, Bluetooth og 3G-modem.

Marvell og E Ink har også planer om at angribe markedet for magasiner og aviser, hvilket vil kræve læsere med større display. Disse har imidlertid indtil nu været vanskelige at designe, fordi de har krævet for store batterier. Med den nye strømbesparende teknologi håber firmaerne, at læsere til disse markeder kan blive en realitet til næste år.

De to firmaer har også produceret et referencedesign, så det ikke kræver den store lokale ekspertise at designe en e-reader.

RSS Kommentarer (4)
avatar Af Jesper Søgaard, 04.11.2009 kl 10:39
Er vi så ikke lidt ude i at det er mere en computer end en egentlig avis? Dem jeg så tidligere på året var fleksikble og kunne rulles sammen i tasken - som en rigtig avis. Jeg har svært ved at se at denne gadget kan få en status som avis før den har samme egenskaber som en rigtig avis.
Meget gerne wifi, BT, 3G da det vil være essentielt til hentning/deling af værker.
Blot at benytte sin reader som en passiv avis er ikke synderligt fremsynet.
Jeg vil kunne tage noter (f.eks i en undervisninjgssituation), dele disse noter, kunne se gafik og grafer, m.m.
Så i virkeligheden er det meget mere en tastaturløs netbook, der er behov for.
Som de eksisterende readers er, så har folk flest mere glæde og nytte af en billig netbook med linux og Calibre...
My point exactly.

Du er ovre i noget helt andet end hvad produktet egentlig er tænkt til. Der findes andre løsninger som allerede eksisterer. Du vil gerne tage noter. Til det skal du have en fornuftig trykfølsom skærm eller et tastatur. Det var vel aldrig tiltænkt en e-reader at skulle have disse ting. Den skulle vel være så tynd og fleksibel som et magasin eller en avis.

Hvis de bliver ved med at putte ting i de e-readers som hører til i en netbook - så bliver det sgu til en netbook. Bare en dårlig en af slagsen og hvad er så argumentet for at købe en? Som jeg ser det så skal den erstatte den niché der hedder aviser/magasiner og ikke mere end det. Gør den her større og giv den bedre opløsning så køber jeg den lige på stedet.

http://www.youtube.com/watch?v...CmqY
Svaret er enkelt. Læs på netbooken.
Ps. Jeg har en gammel laptop liggende under sengen med samme formål for øje. Battteriet er dødt, men ledningen kan nå, so what?

Gratis nyhedsbrev om elektronik

 

Få Ingeniørens nyhedsbrev med nyheder, blogs og internationale historier om elektronik. Udsendes hver mandag


E-mail-adresse:

Seneste gruppeaktivitet

 
Rank 2009
Se Nyhedsmagasinet Ingeniørens årlige benchmark af danske ingeniørvirksomheders styrke.






Interaktivt kort med brancher og topliste »




Alle 800 virksomheder sorteret »