Stop alle vindmøller

Sådan vil reaktionen være på selv en micro fejl på et kernekraftværk, så princippet må vel være det samme her. Tænk hvor mange mennesker, der kan blive slået ihjel hvis sådan en vinge rammer en bus, der kører ned på togskinner med et tog med flere tusinde mennesker der igen bliver ramt af et tog fyldt med sprængstof og kemikalier.

Tænk hvis det skete

Re: Stop alle vindmøller

Man kan rydde op efter vindmølle ulykken - begrave de 2000 mennesker. og så komme videre - for at være lidt kynisk.

uden at skulle rende rundt i rumdragter, deponere jord (bortset fra det der har fået gearolie).

Ved a-værket kan det vare "lidt" længere .. inden området er "gasset af" ;-)

Esbjerg-mølle ?

Det er det ikke, den omtalte mølle befinder sig i udkanten af tjæreborg og det ved jeg for jeg bor der, sjovt de alle steder skriver esbjerg mølle alle ved da hvor tjæreborg ligger :)

Tjæreborg...

.....eksisterer da ikke mere ! Det hedder da Spies idag:-)

Det er et flot træthedsbrud

Det er da altid noget at man er klar over at møllen er underdimensioneret.

Gad vist hvor mange der er af den slags, der kun klarer halvdelen af garantiperioden.

Re: Stop alle vindmøller

Sådan vil reaktionen være på selv en micro fejl på et kernekraftværk, så princippet må vel være det samme her.

Fordi man finder en fejl på en type kernekraftværk, så slukker man jo ikke for alle kk-værker.

Det er det samme med vindmøller.

Vh Troels

Re: Det er et flot træthedsbrud

Det er da altid noget at man er klar over at møllen er underdimensioneret.

Gad vist hvor mange der er af den slags, der kun klarer halvdelen af garantiperioden.

Bruddet er helt sikkert ikke pludseligt, men er sket gradvist. Men at konkludere at begyndelsen til bruddet er træthed er nok lige at stramme den. Det kan lige så godt være noget andet, som materialefejl, støbefejl osv osv.

Møllen er ikke underdimensioneret, men gearkassen er. Den kan skiftes ud, og hvis den fejler, skulle maskinen ikke gerne tabe rotoren.

En vindturbine er designet til 20 års levetid, og det er verificeret af eksterne instanser, som DNV. Garantiperioden er dog ofte meget kortere, og ligger ofte mellem et til fem år. Der kan naturligvis være fejl, enten i design eller fremstilling som først viser sig senere end garantiperioden.

Men inden vi farer ud med konklusionerne, skal vi nok vente på at en metallurg får undersøgt akslen.

Vh Troels

Re: Re: Det er et flot træthedsbrud

Men i et notat fra Wincon fremgår det, at gearkassen fra starten har været en anelse underdimensioneret. Møllen er bygget på en fabrik i Bjerringbro og monteret med et Flender 4300/600 KW gear, der er påfyldt med Le Almasol 605, 320 gearolie.

En 600 kW gearbox til en 755 kW mølle! Det er bare lige 25% overbelastning i.f.t. specifikationerne - glimrende ingeniørarbejde!

Hvor mange af disse Wincon-møller mon der står i DK ?

Skulle man ikke hellere pille dem ned, inden de piller sig selv ned ?

Re: Re: Det er et flot træthedsbrud

Møllen er ikke underdimensioneret, men gearkassen er. Den kan skiftes ud, og hvis den fejler, skulle maskinen ikke gerne tabe rotoren.

Hvorfor ikke?

Et overbelastet og overophedet tandhjul kan da sagtens brække, så gearkassen blokerer. Hvis ikke hele gearkassen dermed brækker af rammen, så er det da ret naturligt at rotorakslen brækker, og sikkert også generatorakslen.

Re: Re: Re: Det er et flot træthedsbrud

Nu tester Vestas i hvertfald med 180% belastning på nogle af deres møller så 25% skulle den kunne holde til..

Re: Re: Re: Det er et flot træthedsbrud

Et overbelastet og overophedet tandhjul kan da sagtens brække, så gearkassen blokerer. Hvis ikke hele gearkassen dermed brækker af rammen, så er det da ret naturligt at rotorakslen brækker, og sikkert også generatorakslen.

Søren, har du nogen praktisk erfaring med gearkasser som du vil dele ud af, eller er det som sædvanligt noget du har siddet ved din computer og tænkt? Man kan forestille sig mange ting...

Momentet på hovedakslen er så stort at men stor sandsynlighed, grænsende til vished, vil tandhjul mv i gearkassen blive hakket i småstykker inden der sker noget med hovedakselen. Desuden tror jeg at en sådan gearkasse er designet så den ikke vil blokere ved fejl, for det kan bringe maskinen ned og ikke bare gearkassen.

Så du skal tænke lidt længere end til din første tanke.

Vh Troels

Re: Re: Re: Re: Det er et flot træthedsbrud

Nu tester Vestas i hvertfald med 180% belastning på nogle af deres møller så 25% skulle den kunne holde til..

En simuleret levetidstest med 180% belastning forekommer mig da helt rimeligt.

Men det havde Wincon'en jo tydeligvis ikke klaret.

Re: Re: Re: Re: Det er et flot træthedsbrud

Nu tester Vestas i hvertfald med 180% belastning på nogle af deres møller så 25% skulle den kunne holde til..

Et gear kan testes på to måder. Levetid og maks.

Vh Troels

Re: Re: Re: Re: Det er et flot træthedsbrud

Momentet på hovedakslen er så stort at men stor sandsynlighed, grænsende til vished, vil tandhjul mv i gearkassen blive hakket i småstykker inden der sker noget med hovedakselen.

Helt enig!

Spørgsmålet er netop derfor; har man dimensioneret hovedakslen efter rotorens moment og dynamiske kræfter, også hvis akslen blokeres ved gearkassen, eller har man fx dimensioneret den efter generatorenes maksimaleffekt.

Uanset hvad der var årsagen, så var den jo ikke dimensioneret korrekt, i betragtning af den brød sammen ved 50% levetid.

Selvfølgelig kan det også skyldes træthed, men på de billeder jeg så i nyhederne i dag, var en del af nacellekassens bageste del også sprunget af. Det tyder jo på at der er sket anden mekanisk skade, end det der sker hvis akslen blot brækker ude ved navet, og rotoren falder af.

Hvad skulle forårsage så voldsom mekanisk skade på resten af mekanikken, hvis nav og rotor (og dermed moment),blot forsvinder fra akslen, og denne ellers er solidt dimensioneret og lejret ?

Desuden tror jeg at en sådan gearkasse er designet så den ikke vil blokere ved fejl, for det kan bringe maskinen ned og ikke bare gearkassen.

Det ville være fornuftigt.

Aksel og hovedlejer bør være stærk nok til at bære rotoren med dennes maksimale moment og dynamiske påvirkninger. Mellem hovedlejer og aksel bør være et joint, som kun er stærk nok til at overføre generatorens moment * 1,8 * gearing, ved 755 W ydelse.

Tilsvarende sammenkobling bør være mellem gearkasse og generator, så generatorens inerti ikke brækker selve akslen.

Hvis gearkassen så blokerer, kan man nøjes med at skifte denne og joints.

Spørgsmål; hvad fik da "låget" til at springe af den bageste del af nacellen ?

Vedr. min praktiske erfaring med gearkasser; en hel del faktisk, omend ikke til vindmøller.

Men den mest spektakulære "erfaring" jeg har haft med gearkasser er heldigvis ikke arbejdsrelateret. Den er fra 1982, da gearkassen i min Saab 99 løb tør for olie, p.g.a. en utæt pakdåse ved gearvælgeren.

(Saab 99 havde en noget utraditionelt gerkasse-design, med flere problemer)

Ved 80-90 km/t, på tør vej, brækkede spidshjulet og blokerede kronhjulet. Dermed blokerede forhjulene aldeles omgående, og jeg var nedgraderet til passager, indtil bilen stod stille MIDT på landevejen, for enden af to meget lange bremsespor, og med to låste forhjul (!)

Gearhjul er meget hårde, og lille stump af et tandhjul, mellem kron- og spidshjul, er rigeligt hård til at blokere hele forakslen, ved 90 km/t på tør vej.

Hvis rotorakslens tandhjul (det store) er dimensioneret rigtigt, er det således også stærkt nok til at brække rotorakslen, hvis denne IKKE er dimensioneret rigtigt.

Re: Re: Re: Re: Re: Det er et flot træthedsbrud

Nu tester Vestas i hvertfald med 180% belastning på nogle af deres møller så 25% skulle den kunne holde til..

Et gear kan testes på to måder. Levetid og maks.

Vh Troels

Særligt når det har med sikkerhed at gøre, bør der testes under begge forhold, for du kan ikke fremkalde metaltræthed alene ved maks last, eller dobbelt last for den sags skyld !

Du er nødt til at tilføre dynamisk belastning.

Man kan ikke teste i 20 år, man kan beregne de påvirkninger akslen udsættes for over levetiden, d.v.s. varierende radialt og aksialt moment samt temperaturer.

Man kan så simulere levetiden ved et højere omdrejningstal, ved at lejre akslen på samme måde i gearkassen, og påføre et aksialt moment, svarende til brækket fra rotoren under maks belastning. Hvis de højere rpm medfører højere temperaturer end ved normal drift, kan man teste med køling.

Belastningstest ved dobbelt last OG levetidstest ved dobbelt levetid, - så sætter du ikke folks sikkerhed og firmaets omdømme på spil.

Endelig kan man springe over hvor gærdet er lavest, ved at overdimensionere akslen ganske betragteligt, og i øvrigt designe den korrekt. Det er sådan man designer broer, som man jo ikke kan levetidsteste inden production.

Og ALLE vingerne faldt af

Undskyld!
Men nu har jeg knageme siddet lige siden nyheden kom på- og fnist. Det var ikke bare vingerne- men alle vingerne! Alle. ;-D

Beklager!

Tog kørte af alle sporerne.
Fly røg af alle landingsbanerne.
Bil tabte alle hjulene...

Og der skete ikke noget.

Undskyld.

Mvh
Tine- Muahahahaha....

Re: Og ALLE vingerne faldt af

Men nu har jeg knageme siddet lige siden nyheden kom på- og fnist. Det var ikke bare vingerne- men alle vingerne! Alle. ;-D

Jeg har nu også moret mig. Dels er det indlysende at de alle forvinder når akslen knækker, men selv hvis bare en vinge faldt af skulle Hr Newton nok sørge for resten også forsvinder - med mindre det er vindstille.

Re: Re: Og ALLE vingerne faldt af

Men nu har jeg knageme siddet lige siden nyheden kom på- og fnist. Det var ikke bare vingerne- men alle vingerne! Alle. ;-D

Jeg har nu også moret mig. Dels er det indlysende at de alle forvinder når akslen knækker, men selv hvis bare en vinge faldt af skulle Hr Newton nok sørge for resten også forsvinder - med mindre det er vindstille.

Så må Hr Newton have overset denne:

http://ing.dk/artikel/103751-s...elle

Re: Re: Det er et flot træthedsbrud

Det er da altid noget at man er klar over at møllen er underdimensioneret.

Gad vist hvor mange der er af den slags, der kun klarer halvdelen af garantiperioden.

Bruddet er helt sikkert ikke pludseligt, men er sket gradvist. Men at konkludere at begyndelsen til bruddet er træthed er nok lige at stramme den. Det kan lige så godt være noget andet, som materialefejl, støbefejl osv osv.

Møllen er ikke underdimensioneret, men gearkassen er. Den kan skiftes ud, og hvis den fejler, skulle maskinen ikke gerne tabe rotoren.

En vindturbine er designet til 20 års levetid, og det er verificeret af eksterne instanser, som DNV. Garantiperioden er dog ofte meget kortere, og ligger ofte mellem et til fem år. Der kan naturligvis være fejl, enten i design eller fremstilling som først viser sig senere end garantiperioden.

Men inden vi farer ud med konklusionerne, skal vi nok vente på at en metallurg får undersøgt akslen.

Vh Troels

Hvordan er det med kvalitetssikring?

Når man beskæftiger sig med så tunge maskindele, uanset om nogen risikererat få dem i hovedet eller ej, så plejer der at skulle foreligge en omfattende dokumentation med materialecertifikat og diverse attester for prøvning gennem fremstillingsprocessen for at sikre at det færdige emne er fejlfrit ?

Og ydermere er det ikke usædvanligt med den størrelse maskine at installere udstyr der kan advare i tide om unormale forhold eller forestående havari.

Så når noget i den størrelse knækker, er nogle af spørgsmålene vel hvem der har leveret stålet, om det var egnet til formålet, naturligvis om akslen har været dimensioneret rigtigt, men også hvordan systemet har været overvåget under drift?

Re: Re: Stop alle vindmøller

Man kan rydde op efter vindmølle ulykken - begrave de 2000 mennesker. og så komme videre - for at være lidt kynisk.

uden at skulle rende rundt i rumdragter, deponere jord (bortset fra det der har fået gearolie).

Ved a-værket kan det vare "lidt" længere .. inden området er "gasset af" ;-)

Kun ved reaktore af samme type som tjernobyl! Hvilket der vist kun er en tilbage i drift. Men det er jo typisk at når folk snakker akraft bruger de tjernobyl som argument, selvom det intet har med nogen andre typer reaktore.
En bedre sammenligning ville være tmi. D
esværre er intelligensen heller ikke den største hos folk med denne form for argumentation, de kan jo ikke engang sætte sig ind i basal reaktor fysik.

Re: Re: Re: Det er et flot træthedsbrud

Jens Arne Hansen skrev:
Hvordan er det med kvalitetssikring?

Når man beskæftiger sig med så tunge maskindele, uanset om nogen risikererat få dem i hovedet eller ej, så plejer der at skulle foreligge en omfattende dokumentation med materialecertifikat og diverse attester for prøvning gennem fremstillingsprocessen for at sikre at det færdige emne er fejlfrit ?

Og ydermere er det ikke usædvanligt med den størrelse maskine at installere udstyr der kan advare i tide om unormale forhold eller forestående havari.

Så når noget i den størrelse knækker, er nogle af spørgsmålene vel hvem der har leveret stålet, om det var egnet til formålet, naturligvis om akslen har været dimensioneret rigtigt, men også hvordan systemet har været overvåget under drift?

Hovedakslen skal selvfølgelig testes efter for materialekvalitet og konstruktionsfejl, da det er der bruddet er sket. Men kunne fejlen ikke lige såvel ligge i vingerne? Hvad hvis en eller to af vingerne er blevet tungere i løbet af driftsperioden (diffundering af vand i vinge-materialet) - så er en vindmølle vel underlagt de samme begrænsninger som alle andre propelkonstruktioner?
Ved højhastighedspropeller vil akslen med tiden give efter, hvis der anvendes en tilstrækkelig ubalanceret propel.

Venlig hilsen Dan.

Re: Re: Re: Re: Det er et flot træthedsbrud

Jeg ved det ikke, men antager at når der allerede på Gedsermøllen og siden på Tvind var installationer der bremsede møllen ved ubalancer, så forfindes de i min optik, også helt sikkert på efterfølgerne.

Hvor mange?

Er der nogen her der har nogle tal på hvor mange vindmøller der de sidste par år har fejlet? - er det 5 eller 10? ud af hvor mange tusinde verden over?

Er vi ved at nå det punkt hvor vi er nødt til at afskærme et område omkring disse DRÆBER møller?

Inerti af møllevingerne..

Ville inertien af møllevingerne kunne forårsage et torsionsmoment stort nok til at vride akslen over hvis denne pludselig blokeres?
Hvis man kigger på billederne ser det umiddelbart ud som om at bruddet primært er forårsaget af et torsionsmoment og i mindre grad et bøjningsmoment som jeg, uden at vide det præcist, ville antage er størst under normal drift. Hvad er jeres bud?

I det mindste møller nær motorveje m.v.

Altså, retfærdigvis bør man stoppe de møller, hvis vinger ved et uheld kan slynges ud på motorvejen og ramme en bus med skolebørn på vej til julestue! Der er tradition for, at man opfinder et "værst tænkeligt uheld" og så bruger dets konsekvenser til at lukke anlæg ned - uden hensyn til sandsynlighed. Men det gælder måske kun anlæg, som politisk er uønskede.
PS. Der er stadig 11 reaktorer af Tjernobyltypen i drift i Rusland, hvorfra Norden importerer ca. 1 TWh pr år, sv. t. hvad Barsebäck kunne have leveret!

Re: Re: Re: Stop alle vindmøller

Fat det nu - den danske befolkning vil simpelthen ikke have noget, der potentielt kan slå mange mennesker ihjel på en gang og gøre livet umuligt for dem, der ikke allerede er døde.

Sålænge der eksisterer mennesker, der er villige til at gå på kompromis med alt muligt for at spare penge, sålænge vil A-kraft ikke være sikker nok.

Re: Inerti af møllevingerne..

Ville inertien af møllevingerne kunne forårsage et torsionsmoment stort nok til at vride akslen over hvis denne pludselig blokeres?

Det ville det jo, hvis delene ikke er proportioneret rigtigt. Da akslen er vital for at rotoren ikke falder af, som det skete, skulle delene have været proportioneret så noget andet brækker i stedet.

Men hvis der er tale om træthed, er det ikke alene et spørgsmål om proportionering

Hvis man kigger på billederne ser det umiddelbart ud som om at bruddet primært er forårsaget af et torsionsmoment og i mindre grad et bøjningsmoment som jeg, uden at vide det præcist, ville antage er størst under normal drift. Hvad er jeres bud?

Når du har et bøjningsmoment på en roterende aksel, så bliver det til et dynamisk moment der stresser molekylerne i skiftevis træk og tryk for hver halve omdrejning. Dermed bliver resultatet et træthedsbrud, i stedet for en deformation.

Når man se på nærbillederne af bruddet, kunne det se ud som om at en del af bruddet er mere "friskt" end resten. Det kendetegner et træthedsbrud.

Re: Inerti af møllevingerne..

Fortsat:

Det underlige er at på dette billede kan man se at den bageste del af nacellens låg også er røget af:

http://epn.dk/brancher/energi/...mage

- hvordan kan det ske hvis det kun er hovedakslen der brækker, endda udenfor selve nacellekassen ?

Re: Re: Inerti af møllevingerne..

Fortæl mig noget jeg ikke ved. Nu er mit speciale hverken vindmøller eller materialelære, men så vidt jeg kan se på billedet af akslen, ser det ud som om der er sket plastisk deformation af materialet, hvormed der nok ikke kun er tale om et rent træthedsbrud.

Re: Re: Re: Inerti af møllevingerne..

Fortæl mig noget jeg ikke ved. Nu er mit speciale hverken vindmøller eller materialelære, men så vidt jeg kan se på billedet af akslen, ser det ud som om der er sket plastisk deformation af materialet, hvormed der nok ikke kun er tale om et rent træthedsbrud.

Bevares! Så må du jo starte med at remse op hvad du ved eller ikke ved, eller lade være at blive fornærmet når nogen fortæller dig noget!

Hvor kan du se på billedet at der er plastisk deformation ?

Jeg kan ikke se det. - Er der nogen andre der kan ?

Re: Re: Re: Re: Inerti af møllevingerne..

Nu er det jo ikke ligefrem Joan Ørtings brevkasse det her bliver diskuteret i og lad nu være med at blive så fornærmet når nogen fortæller dig at det du svarer er trivielt.

Ang. den plastiske deformation så trækker jeg det tilbage, og giver dig ret i at det nok mere er et tilfælde af udmattelse, selvom det ville have været mere spændende og interessant hvis det var vingernes inerti som havde vredet akslen over.

Re: Re: Re: Re: Re: Inerti af møllevingerne..

Nu er det jo ikke ligefrem Joan Ørtings brevkasse det her bliver diskuteret i og lad nu være med at blive så fornærmet når nogen fortæller dig at det du svarer er trivielt.

Ang. den plastiske deformation så trækker jeg det tilbage, og giver dig ret i at det nok mere er et tilfælde af udmattelse, selvom det ville have været mere spændende og interessant hvis det var vingernes inerti som havde vredet akslen over.

Nå, jamen dermed erkender du jo at den virkelighed du spurgte om er triviel. Så skal da ikke brokke dig over at få et trivielt svar.

Hvis det er mindre trivielle svar du ønsker, skulle du da netop holde dig til Joan Ørtings brevkasse.



Men måske der findes et mindre trivielt svar på det billede jeg nævnte http://epn.dk/brancher/energi/...um=0
- hvorfor røg halvdelen af låget af da akslen knækkede ?

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Inerti af møllevingerne..

Bare fordi den virkelighed jeg erkender er triviel behøver mit spørgsmål ikke at få et trivielt svar i form af en opremsning af basal styrke- og udmattelselære.
I stedet ville det have været interessant hvis en egentlig vindmøllekyndig kunne uddele af sin viden omkring rotor og vingedesign i forhold til inertien og påvirkningen på akslen og give mig et svar i stil med:
"At hovedakslen er dimensioneret efter et værst tænkeligt tilfælde, hvor vingerne fra fuld fart stoppes øjeblikkeligt og inertien dermed skal optages af hovedakslen, og det derfor ikke er sandsynligt at akslen er knækket pga. et torsionsmoment forårsaget af vingernes inerti".

Men for at få et lignende svar skulle jeg nok have præciseret mit spørgsmål lidt mere.

Det lyder til du kender Joans Brevkasse, og den er efterhånden også blevet ret triviel.

Re: Re: Re: Re: Stop alle vindmøller

Fat det nu - den danske befolkning vil simpelthen ikke have noget, der potentielt kan slå mange mennesker ihjel på en gang og gøre livet umuligt for dem, der ikke allerede er døde.

Sålænge der eksisterer mennesker, der er villige til at gå på kompromis med alt muligt for at spare penge, sålænge vil A-kraft ikke være sikker nok.

Steen, hør nu her:

Danskerne er trods hvad du skriver ikke bange for at
- køre i bil,
- flyve,
- drikke sig fulde,
- spise sig fede osv.
Altsammen ting, der øger faren for at dø før tiden ufatteligt mange gange mere end 10 atomkraftværker i Danmark ville gøre.

Du har alligevel ret i det første du skriver, men årsagen er snarere følelser og 2-3 årtiers konstant misinformation og dæmonisering af atomkraften. Potentielt, JA!

At atomkraften så i praksis medfører absolut færrest dødsfald i forhold til den producerede energimængde understreger blot det irrationelle.

I stedet for bare at overveje at dække vort (el-) energibehov med atomkraft mm., mener jeg, at vi - som det stabile og vand-omkransede land Danmark er - burde skaffe os en solid overkapacitet i form af kernekraft, fx. 5000%, systematisere brændselshåndtering og berigning og så eksportere billig atomstrøm til vore nabolande med god fortjeneste.

Danmarks nye eksporteventyr: billig CO2-fri strøm via fremtidigt HVDC net.

Og så tilbage til emnet: tabte vindmøllevinger. Beklager afbrydelsen, men det var ikke mig, der startede (c:

Re: Re: Re: Re: Re: Stop alle vindmøller

I stedet for bare at overveje at dække vort (el-) energibehov med atomkraft mm., mener jeg, at vi - som det stabile og vand-omkransede land Danmark er - burde skaffe os en solid overkapacitet i form af kernekraft, fx. 5000%, systematisere brændselshåndtering og berigning og så eksportere billig atomstrøm til vore nabolande med god fortjeneste.

Danmarks nye eksporteventyr: billig CO2-fri strøm via fremtidigt HVDC net.

Altså 50 gange vor eget forbrug! Nå, okay, det er så lige 200 GW installeret i Danmark, eller 50% af EU's aktuelle elforbrug!

Det er for resten også 50% af hele verdens aktuelle KK-kapacitet, samlet i DK!

Det er ca. 150 reaktorer, (en investering på 6,6 trilliarder kr (vi må sq håbe det kan konkurrere)), og der skal ca 70 af de kraftigste HVDC-forbindelser fra DK ud i Europa!

Har du belæg for at påstå at KK er billigere end den strøm de producerer i andre lande ?

Re: Re: Re: Re: Re: Re:

Hovedakslen er meget stærkere end gearkassen, da hovedakslen og dens lejer skal optage kræfter i flere retninger, mens gearkassen kun er dimensioneret til rotationen.

En hovedaksel er normalt trompetformet og navet er monteret i den bredeste ende, hvor den også er stærkest. Det er her at bruddet er sket, hvilket er specielt interessant, da det er en anelse unormalt for at sige det pænt.

Vi kan godt gætte på hvordan at det er sket, men uden data er det umuligt at sige. Er det en anden ting som fejler og får hovedaksle til at fejle, eller er der fejl i hovedakslen og det er denne som får den til at fejle. Og hvordan er denne fejl sluppet igennem diverse tjek og endt i slutproduktet uden at nogen har opdaget det.

Man kan lave mange kvalitetstjek på et støbt emne, men den bedste er at skære skidtet i stykker og undersøge det under et mikroskop. Det er jo desværre ikke muligt, så man bruger andre metoder, som ultralyd. Men det som er årsagen til en svaghed kan ikke altid ses med det blotte øje og en hovedaksel er langt fra bare et stykke støbegods. Der er meget høje krav til både produktionsmetoder og kvalitetskontrol.

Men lad os se hvad de finder ud af.

Vh Troels

Re: Stop alle vindmøller

Om man burde stoppe vindmøller eller ej må vel afhænge af hvor sikkert man kan vurdere sandsynligheden for at disse hændelser indtræffer.

Og det er måske ikke så enkelt som det burde være - Jeg forsøgte at bore lidt i det med dette spørgsmål:

Hvordan er det med kvalitetssikring?

Og af reaktionen ovenfor kunne man godt formode at det måske ikke er et spørgsmål som man har været specielt optaget af?

Det er jo velkendt at der er fare ved at omdanne varme til mekanisk energi så her bygger man på 150 års erfaring med sikkerhedsarbejde. Vi har altid haft strenge regler herhjemme og i de sidste 20 år har man haft formelle EU-krav oveni.

Så det burde blot være at tage møllens tekniske dossier frem og lave sine undersøgelser på basis af de data der er arkiveret fra produktion og ibrugtagning.

Men hvis det viser sig at myndigheder har været bagefter med at opstille regler og lave kontrol, at producenten har sjusket så hans dokumentation ikke er det papir værd den er skrevet på og at der måske er benyttet materialer til hovedkomponenter som man reelt ikke ved noget om så er det ikke noget man bare kan tage let på.

Hvis det er eller har været tilfældet nogle steder så kunne det da godt være at det var på tide at skaffe sig et overblik over hvad der kører rundt omkring og få kigget på om der er flere af samme konstruktion og måske stoppe dem indtil de var undersøgt.

Man kan vel altid finde enkelte i enhver branche som myndighederne burde holde bedre i ørerne, så det kan man sikkert også her?

Alt dette blot for at nævne at jeg synes det kunne være interessant at få lidt at vide om hvordan kvalitetssikring af vindmøller foregår, det kan trods alt være ret katastrofalt at få sådan en i hovedet!

Re: Re: Stop alle vindmøller

Nå, mens jeg skrev svarede Troels faktisk på mit spørgsmål.

Men hvor er vore myndigheder henne i sådan en sag:
I det her land hvor man ikke må servere hjemmebagte boller uden at levnedsmiddelkontrollen skal kigge med!

Re: Re: Re: Stop alle vindmøller

Men hvor er vore myndigheder henne i sådan en sag:

Myndighederne stiller krav om typegodkendelse af maskinerne, og denne typegodkendelse laves at trediepart. Altså en verificering af designet.

Kvalitetstjek af emnerne foretages af producenten.

Jeg ved faktisk ikke hvilken myndighed som har ansvaret for maskiner i marken ej heller for havariundersøgelser, hvis nogen.

Det er klart at en producent har to issues i forbindelse med en fejl. Det ene er at holde kundernes maskiner kørende, og det andet er ikke at ødelægge kundernes maskiner eller mennesker. For det meste er det sådan at hvis der er mistanke om en seriefejl, så beder producenten kunderne om at stoppe maskinerne, indtil det kan udbedres. Seriefejl er meget kostbare for producenterne, og det har bragt flere til tiggerstaven, så der gøres alt for at undgå det. Også fordi at det kan påvirke fremtidigt salg...

Vh Troels