Kraftværkerne oser videre trods masser af vindmøllestrøm
De danske kraftværker er utilbøjelige til at drosle produktionen ned, når vindmøllerne leverer al den strøm, danskerne kan bruge, viser en opgørelse fra blæsevejrsweekenden i oktober ifølge Vindmølleindustrien.
Reguleringen af elproduktionen i weekenden den 3. og 4. oktober viser, at kraftværkerne droslede ned til et udsædvanligt lavt niveau, men skyndte sig at øge produktionen kort efter, selv elprisen fortsat var i nul.
Læs også
-
Blæsevejr tvang myndighederne til at stoppe vindmøller i 11 timer
Læs mere om
Kraftværkerne kan sagtens skrue længere ned for produktionen, når det blæser kraftigt, og vindmøllerne leverer næsten al den strøm, danskerne kan bruge. Det viser analyser af weekenden den 3. og 4. oktober foretaget af Vindmølleindustrien.
Weekenden var et sammenfald af stærk blæst, stor vindkraftproduktion i Tyskland, samt en reparation af et elkabel til Sverige, der vart ude af drift. Derfor blev 200 MW landmøller koblet fra nettet i perioden fra klokken 22 lørdag til klokken 9 søndag morgen.
Men selvom de centrale og decentrale værker nåede et usædvanligt lavt produktionsniveau på cirka 500 MW klokken 03.00 om søndagen, så øgede de allerede elproduktionen en time efter, selv om elprisen fortsatte med at være i bund helt frem til klokken 09.00.
Direktør: Negative elpriser løser ikke problemet
Ifølge Vindmølleindustrien kunne man formentlig helt have undgået at tage vindmøllerne ud af produktion, hvis blot der var blevet nedreguleret under de 500 MW.
»Det ville jo være en langt bedre forretning samfundsøkonomisk, hvis kraftværkerne havde givet plads til vindenergi. Og i lyset af blæsevejrsweekendens situation bør politikerne kigge nærmere på, om der er skabt de rigtige incitamenter til at få kraftværkerne til at drosle ned,« siger Jan Serup Hylleberg, direktør i Vindmølleindustrien.
Han mener dog, at vindmøllerne ikke kan blive helt fri for også at tage del i reguleringen af elnettet i ekstreme perioder.
Ifølge Vindmølleindustrien viser blæsevejrsweekenden, at kraftværkerne enten ikke har teknisk mulighed for og/eller økonomisk incitament til at drosle ned. Det vil også gælde, når negative elpriser bliver indført den 30. november, mener han. Til den tid kommer vindmølleejere og kraftværker til at betale for at producere energi i perioder, hvor elprisen i dog går i nul.
Hos Energinet.dk kan lederen af Kontrolcenter El, Jens Møller Birkebæk, ikke på stående fod afgøre, om vindmølleindustrien har en pointe, men mener, at kraftværkerne er inde i en tilvænningsperiode, hvor værkerne er ved at lære at drosle ned i perioder med nulpriser.
Fakta om håndtering af eloverløb:
Elbørsen fungerer på den måde, at der i løbet af døgnet indløber henholdsvis købs- og salgsbud på bestemte energimængder. Et computersystem matcher buddene, og på den måde handles og afsættes dagens elproduktion.
En gang imellem, navnlig på vinternætter, sker det, at elprisen kommer helt ned på nul, så er der stadig måske 200 MWh i overskud, som giver problemer.
En god og velkendt løsning er at sende strømmen nordpå til Norge, hvis elproduktion fra vandkraft kan reguleres hurtigt ned, når der er billig, dansk overskudsstrøm at få.
En anden god måde at opmagasinere energien på er at lade kraftvarmeværkerne bruge strømmen til at forvarme fjernvarmevand i deres store termobeholdere. Men langt fra alle kraftvarmeværker er i stand til det endnu, selv om det er tilladt.
Da nedregulering sker i et marked, har forskellige aktører på forhånd budt ind med priser på, hvad det koster at få dem til at regulere ned, og energinet.dk kigger i første omgang på, hvor nedreguleringen er billigst.
Et stort kulkraftværk kan eksempelvis være interesseret i en længere periode med negativ pris, fordi det koster meget energi og slider hårdt på kraftværkets maskineri at drosle produktionen ned.
