Kronikken
Din mulighed for at komme til orde med et aktuelt indlæg fra hele det teknologiske univers. Skriv til debat@ing.dk.
Hans Blindkilde er cand. tech. soc fra RUC og sektionsdirektør med overordnet ansvar for NCC’s partneringstrategi i Norden.
SENESTE INDLÆG
EMNER
NCC: Vi skal passe meget på ikke at udvande begrebet 'partnering'
Partnering bygger på dialog, tillid og åbenhed, og det er vigtigt ikke at udvande modellen, så de gamle entrepriseformers problemer -mistillid, lukkethed, magtkampe og konflikter mellem byggeriets parter - kommer snigende igen.
Ingeniøren bragte den 23. oktober 2009 en større omtale af 'Partnering - et tabu vinder frem' - En artikel, som giver anledning til såvel kommentarer som en refleksion.
Først og fremmest: endeligt en artikel som klart og tydeligt viser, sammenhængen mellem DR-byggerierne og den negative klang, der de seneste år har været over ordet partnering. Samtidigt en artikel som på trods af DR skandalen også beskriver, hvordan såvel bygherrer, rådgivere og entreprenører fortsat ønsker og konkret arbejder videre med samarbejdsformen.
Artiklen refererer bl.a. til den revisorrapport som Kulturministeriet fik udarbejdet om DR’s byggeprojekt i Ørestaden. Rapporten dokumenterer, at partnering har haft andel i problemerne, men rapporten dokumenterer også, at partnering faktisk kun har små aktier i skandalen.
Det fremgår således af rapporten at partnering sammen med projektfejl og omprojekteringer udgjorde 200-300 mkr., ud af den samlede overskridelse på 1,7 mia. Eftersom projektfejl og omprojekteringer ikke har noget med partnering at gøre, må vi antage at partnering udgør en 1/3-del af de 200 - 300 mkr. altså 3,9 - 5,8% af den samlede overskridelse. I sig selv en meget begrænset overskridelse og tankevækkende, at det har kunnet ”få bygherrer til at få tics, når de hører ordet partnering”, som en af de interviewede nævner.
Disse ”tics” er således baseret på fejl, hvis denne holdning er baseret på DR-byggerierne.
En del af artiklen er lavet ud fra Byggeriets Evaluerings Centers data, der sammenligner partnering med traditionelle byggesager. En sammenligning der viser, at der stort set ingen forskel er, på nær mht. mangler, hvor der er flere i partnering.
Det er vanskeligt at gennemskue disse tal, men det er et faktum, at Partnering oftest anvendes ved større og komplekse projekter. I sådanne projekter vil antallet af fejl nærmest pr. definition være højere. Antallet af ubekendte er simpelthen meget større, og mange flere forhold kan gå galt. Der er derfor ekstra god grund til partnering.
Men partnering kan naturligvis ikke løse alverdens problemer. Det er urealistisk. Partnering har nok i for høj grad været fremført som den mirakelmedicin, som kunne kurere alverdens problemer som fx dårligt projektgrundlag, dårlig økonomi, presset tidsplan. Og det kan partnering naturligvis ikke.
Sammenligningen partnering/traditionel giver desuden anledning til et par andre overvejelser. Giver det overhovedet nogen mening fortsat at sammenligne, når bygherrerne iflg. Henrik Bang, direktør for Bygherreforeningen ”vælger de ting, som det kan betale sig at bruge på det konkrete projekt”.
Dermed bliver partnering udvandet, en sammenligning bliver ligegyldig og de problemer, som var et faktum med de gamle entrepriseformer (mistillid, lukkethed, magtkamp, konflikt) vil komme snigende igen. Udvandingen illustreres også når Torben Bjørk fra Hoffmann udtaler, at 70% af deres opgaver er i partnering, når der ”konkurreres på andet end pris”.
Men det gør det ikke pr. automatik til partnering. Når det er partnering, er samarbejdet baseret på, at parterne definerer fælles mål, fælles aktiviteter og fælles økonomiske interesser og arbejder i åbenhed, som det vigtigste. Og det skal parterne gøre i hele processen, fra de vælges til de afleverer.
NCC var en af de første entreprenører, der begyndte at arbejde med partnering tilbage i 1999. Vi har i alle årene været nøjeregnende med hvad vi kaldte partnering. Det var netop for at værne om begrebet og undgå en udvanding. Måske er det årsagen til, at partnering i dag ”kun” udgør ca. 25-30 procent af kontrakterne. En række tiltag er taget for at sikre partnering leverancerne fx basis- og overbygningsuddannelser af (projekt)ledere, etablering af partnering akademi, indarbejdelse af partnering i alle processer, udvikling af partnering værktøjer, KPI-målinger m.m.
I Danmark har vi igennem snart 10 år arbejdet med projekt partnering. DR-byggerierne har givet et tilbageslag, men det stopper ikke her. Vi må håbe, at de danske bygherrer ser i retning af Sverige og England, hvor man har erkendt, at samarbejde er den eneste vej frem og at de store muligheder ligger lige for, når man som i industrien tænker langsigtet og over flere projekter sammen finder løsninger og effektiviseringer.
Sammen kan vi blive effektivere og rigere, men det kræver, at vi arbejder mod strategisk partnering. Så lad os holde fast i begrebet – partnering er der jo alligevel – men tænke videre.
Log ind
- Managing and Troubleshooting Microsoft Exchange Server 2010
- MCP 10135: Configuring
- Dansk Konstruktions- og Betoninstitut
- G234 Projektering af stilladskonstruktioner
- Byggecentrum
- Successiv Kalkulation - i praksis!
- VIA University College
- Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold
- Seneste nyt
- Mest læste
- Debatterede
- Jylland under angreb i amerikansk våben-video
- Se Danmark under angreb i reklamevideo om missilskjold
- Succes: Ny raketmotor nåede 70 procent af maksimal kraft
- En stor dag for Suborbitals !
- Siemens 6 MW-mølle sætter vindkraftrekord
- Så tanker vi raketten - OPDATERES
- 2003-brand giver frisk revne i klumpfisk-akvarium
- 32 meter lange modulvogntog har kurs mod Danmark
- Solcelleanlæg kan ødelægge dit tag
- Se testen af Tordenskjold på video
DEBAT »
- 74
- 4
- 12
- 30
- 4
- 12
- 3
- 5
- 2
- 32











