Et opgør med KK-tabuet
I 1985 blev det besluttet at kernekraft ikke skulle være en del af det danske energisystem. En beslutning som til dels var baseret på offentlighedens frygt for følgerne af atomkrig. I dag står vi i en situation som er meget anderledes, hvor vi i stedet brænder kul af og en mere eller mindre begrundet frygt for at planeten ender som en ristet peanut.
Samtidig kan vi se at vores energiforbrug stiger, at vi er afhængige af fossile energikilder til at dække dette forbrug og at disse i højere og højere grad komme fra ustabile regioner, samt at bl.a. olieproduktionen med en vis sandsynlighed grænsende til vished, vil peake inden for 10-20 år. Det er på tide at tage endnu en runde i manegen med KK, og overveje om det skal være en del af fremtidens energimiks, da der er løbet noget vand i åen siden 1985. Jeg har selv ment at KK var problematisk, men er det nu også det? Er det så slemt som alle de økologiske uldtrøjer mener?
Olie, gas og kul er i direkte omkostninger enormt billig energi. De samfundsmæssige omkostninger, altså vugge-til-grav diskuteres stadigvæk, for disse energikilder er ikke forureningsfrie. Jo, vi renser og fjerner det værste skidt, men hvad koster det i sundhedssektoren i skjulte omkostninger. Omkostninger som vi ikke vil finde ved vind eller KK. Hvor store disse omkostninger er, er svært at kvantificere.
En anden ting er at vi vil se mere og mere el til biler, for biomasse alene kan aldrig komme til at dække vores nuværende behov for energi til transportsektoren, og den biomasse som er tilgængelig bør anvendes hvor det er sværest at anvende andre former for energi, dvs. til godstransport, skibe og fly. Så der skal mere el til.
En anden ting er at selvom vi indfører energibesparelser, så er det ikke realistisk at vi vil se en netto netgang i energiforbruget. Alternativet er at vi opgiver nogle af de goder vi har, som at rejse, pendle og 42 tommer plasmaskærm for at flytte ud i jordhuler og Morten Korchs romantiserede billede af livet på landet. Det er ikke realistisk og det er heller ikke realistisk at sætte den økonomiske udvikling på standby eller reverse. Så vi skal bruge mere energi og den skal ikke komme fre kul, olie og gas.
Så vi har altså behov for alternative energikilder og flere af dem.
Det største problem ved KK, er størrelsen på værkerne og investeringshorisonten. For en vindmølle er den på 20 år, og så kan man smelte maskinen om til en ny maskine, eller lave et andet type kraftværk. For KK er det måske 10 års byggetid og så 60 års drift og de nuværende reaktorstørrelser er på 800-1600 Mwe. Så det kræver planlægning.
Vi har fjernvarmenet og ved de store af slagsen kan det sikkert lade sig gøre at bygge KK værker, som så vil opnå en højere virkningsgrad end andre steder, og deraf lavere priser. Dong er ved at købe gas i Rusland, for at dække varmeforbruget for gaskunderne, men måske det var bedre at bygge et kk værk, og så få gaskunderne til at købe varmepumper.
Med en større penetration af vind i nettet, er der brug for meget mere udveksling med udlandet. Det vil samtidig betyde at det vil være nemmere at indpasse store KK blokke i et lille net som det danske, og hvis vi både har adgang til billigt kølevand, og kan sælge varmen til fjernvarmeforbrugerne, så kan vi nok også eksportere billig KK strøm, som vi i langt tid har gjort med kulstrømmen. Og jeg kan sagtens se at med tykkere kabler til udlandet, så kan vind, sol og KK sameksistere i det danske net.
Sikkerhed er et stort spørgsmål. På den front er der også sket meget siden 1985, og i den vestlige verden har man ikke set nogle store uheld, for vi har vist os gode til at designe og køre med disse værker. Og vi bliver hele tiden bedre bedre til begge dele.
Det er klart at der går energi til at lave og nedtage et KK-værk, men som Erik Nonbøl skriver andetsteds, så er det på linje med vindenergi. Et andet problem er at når der brydes uran, så kan det ødelægge og forurene naturen lokalt. Det er et ankepunkt, men også noget man kan håndtere, gennem at kræve af sine leverandører at de gør det på en miljømæssig forsvarlig måde.
KK i DK skal fungere på markedsvilkår. Dvs. der må ikke være offentlig støtte. Så hvis staten skal påtage sig noget af ansvaret, f.eks. i forbindelse med uheld, statsgaranterede lån, affaldshåndtering og dekommissionering, skal staten have betaling for det. Ligeledes skal der tilsidesættes penge til netop nedrivningen og behandlingen af affaldet.
KK har et problem. Vi har ikke ret meget ekspertise i det, så det erhvervsmæssige udbytte vil være begrænset og vi har ikke et hjemmemarked som kan berettige at vi skal søge at skabe den. Men danske energivirksomheder er i verdensklasse, også inden for termisk energi, så mon ikke der vil komme nogle arbejdspladser og blive udviklet know-how alligevel, selvom det aldrig vil blive et nyt vindeventyr.
Så alt i alt vil jeg sige at der ikke er nogle showstoppere for KK i Danmark, når man ser realistisk på det, og at KK har nogle store fordele frem for kul, olie og gas. Så ved slutningen af dagen vil jeg mene at vi børe undersøge nøje om KK ikke skal have en plads i det fremtidige energisystem. For det kan give os den billige energi og den uafhængighed, som vi engang havde med gas, olie og kul, men uden den medfølgende forurening og til en pris der er konkurrencedygtig.
God weekend!
Troels
2
