/energi

Energichef vil lagre skotsk vindmøllestrøm i norske vandmagasiner

Vandmagasinerne i Norge er det perfekte batteri for vores vindmøllestrøm, lyder det skotsk energichef, der foreslår et gigantkabel mellem landene.

Af Thomas Djursing, fredag 30. okt 2009 kl. 16:40

Knopskydningen af vindmøller langs den skotske kyst får nu Skotlands agentur for økonomisk udvikling til at foreslå, at der etableres et kabel til Norge.

Kablet skal levere strøm til at pumpe vand op i norske magasiner i perioder med overskudsstrøm eller med minimalt elforbrug. På den måde har de planlagte vindmøllerne i det vindblæste Skotland et batteri på den anden side af Nordsøen, skriver Teknisk Ukeblad.

»Et kabel fra Skotland til Norge kan åbne for, at grøn skotsk vindkraft kan sælges til Nord- og Nordøsteuropa. Men lige så vigtigt bliver Norge som lagringssted for den vindkraft, som Skotland skal bruge selv,« siger Paul O´Brien, chefen for afdelingen for vedvarende energi i Scottish Development International, der er Skotlands agentur for økonomisk energi og finansieret af den skotske regering.

Ifølge Paul O´Brien vil løsningen gøre det meget lettere for skotterne at droppe landets to atomkraftværker, der alligevel skal stoppes omkring år 2020.

Skotterne har sat sig som mål, at en tredjedel af landets energi skal komme fra vedvarende kilder i 2011, og i 2020 skal det være mindst halvdelen.



30. okt 2009 kl 17:15

Søren Rasmussen

Hvorfor laver de ikke lageret selv?

Ingen forklaring på, hvorfor det lige er Norge, som skal lagre skotternes energi?

Skotland er vel næsten lige så kuperet som Norge, så hvorfor er det lige de norske fjelde, der skal oversvømmes?

Der er så rigeligt vandmagasiner til norsk vandkraft, så der er dårligt plads til flere, hvis der skal være noget tilbage af de norske fjelde.


30. okt 2009 kl 19:05

Benny Amorsen

Re: Hvorfor laver de ikke lageret selv?

Der behøver ikke at laves flere. I dag bliver en stor del af vandkraften i Norge brugt som grundlast. Hvis man får tilført tilstrækkeligt meget vind-el til Norge, så kan de nøjes med at køre deres vandkraftværker, når vinden ikke blæser i Skotland eller Danmark. Dermed burde vandkraften nogenlunde række til os alle sammen.

Norge scorer kassen: Stadig billig strøm til dem selv selvom vandkraftpotentialet i Norge ellers er ved at være udnyttet, og godt med penge tjent på at sælge strøm dyrt til os andre ved vindstille. Vi andre scorer også kassen, for vi slipper for at bygge dyre atomkraftværker.


30. okt 2009 kl 19:35

Boe Carslund-Sørensen

Re: Re: Hvorfor laver de ikke lageret selv?

Vi andre scorer også kassen, for vi slipper for at bygge dyre atomkraftværker.

Til gengæld kommer vi til at betale mia. af kr. i tilskud til vind-el og købe CO2-aflad til fjernvarmen.


31. okt 2009 kl 20:12

Peter Hansen

Re: Re: Hvorfor laver de ikke lageret selv?

sælge strøm dyrt til os andre ved vindstille. Vi andre scorer også kassen

Hurra, Benny, alle 'skorer kassen'.
Der vil nok være en enorm prisforskel mellem Norges vandkraft og vores overskudsvindkraft. Mon ikke det er skatteyderen/elforbrugeren der 'betaler gildet'??

Vindkrafts uanvendelighed illustreres tydeligt af alle de artikler og forslag der handler om hvordan man kan kompensere for den.


01. nov 2009 kl 20:53

Benny Wenzell

Spil parterne ud mod hinanden

Hvis Norge er så svære at forhandle med til nogle fornuftige byttepriser, hvorfor snakker man så ikke bare med Tyskland eller Østrig eller Polen for den sags skyld. De har da alle bjerge, og nogle steder må der da være noget vand, vi kan pumpe op, hvis man gennemstøver forholdene.
Så skal Norge nok komme til forhandlingsbordet.
Norge skal tvinges til at tænke:
Hellere en mindre forretning, som man tjener penge på, end en kæmpeforretning, som så går helt i vasken.


04. nov 2009 kl 05:37

Bo Zachariasen

Where to store wind-powered energy? Under water!

Man kan også gemme vindkraft under vandet i poser på stor dybde.
Se
http://edition.cnn.com/2008/TE...html


04. nov 2009 kl 07:16

Nils Peter Astrupgaard

Re: Hvorfor laver de ikke lageret selv?

Det gør de også :

http://www.profeng.com/archive....htm


- og de har:
Ben Cruachan, Scotland (1965), 440 MW (2 × 120 MW + 2 × 100 MW units)

Foyers, Scotland (1975), 305 MW


04. nov 2009 kl 08:31

Nils Peter Astrupgaard

Skotsk vindintegration og lagring

Jeg fandt dette studie interessant - men har ikke tid til at gå i dybden:

http://www.esru.strath.ac.uk/E...html


04. nov 2009 kl 08:46

Michael Svendsen

Pris på vind lagring

Der er altid en heftig debat om den reelle pris på KK og VE. KK tilhængere argumenterer at VE er ustabil og derfor ikke egnet som grundlast.
Hvad er prisen på lagring i de norske fjelde beregnet p kwh? eller prisen på vand poser på stor dybde eller brint.
Jeg tror det er urealistisk politisk - ikke teknisk at lave projekt Østers eller lign.
Det skal være priser på noget som kan indføres her og nu.
PÅ denne måde kan vi sammenligne KK med VE direkte, idet energiformerne er lige stable.

Mvh. Michael.


04. nov 2009 kl 11:39

Tyge Vind

Minimale lagre


Tak for flere indlæg og henvisninger til minimale lagre.

Michael Svendsen, 04.11.2009 kl 08:46 skriver helt rigtigt:
"Jeg tror det er urealistisk politisk - ikke teknisk at lave projekt ØSTERS eller lign."

Det må være lidt trist lige nu i Danmark, ikke at ville fremlægge et nødvendigt og tilstrækkeligt projekt: "ØSTERS" for fuld udnyttelse af dansk vindenergi og CO2 fri produktion af al dansk elenergi.

Michael skriver:
"PÅ denne måde kan vi sammenligne KK med VE direkte, idet energiformerne er lige stable."

- KK og VE er ikke praktiskt tilpasningsbare elforbruget, hverken over timer, dage, uger eller året.
Vandkraft fra tilstrækkelige lagre kan anpasse begge energiformer til det aktuelle forbrug.

Men den naturlige vandkraft i Skandinavien har ikke lagre, hverken for al vandkraft eller for at dække alle variationer i forbrug.

At man kan tjene grove penge på store lagre, så jeg i en anden tråd, men det giver ingen 'naturlig' forsyningssikkerhed, tværtimod.

Hvad har man at komme med til klimamødet i København, spørger Tyge?


04. nov 2009 kl 11:57

Lars Andersen

Re: Minimale lagre

Det er dårligt nyt for Danmark, Nu skal vi dele Norges energitilgængelighed med andre. Norges vand er sjovest, når vi ikke skal konkurrere med lokale norske, skotske, tyske eller hollandske møller.

Ikke videre festligt, men ret forudsigeligt.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk