Om 20 år har verden 20 gange så meget vindkraft
Det danske konsulentfirma BTM Consult forudser, at 17 procent af hele verdens elforbrug vil blive dækket af vindmøller i 2030. Og der er ingen udsigt til, at møllernes design ændrer sig væsentligt.
Fakta
Læs også
Læs mere om
For få år siden blev vindkraft betragtet som en marginal energiteknologi. Sådan er det ikke længere.
Inden for de seneste to år har især klimaudfordringen og høje energipriser sat fart på teknologien og branchen, som i perioden har oplevet årlige vækstrater på 32 og 42 procent.
Også hos det ellers konservative internationale energiagentur (IEA) har vindkraft omsider fået en plads i tabellerne. I sidste uge offentliggjorde et af verdens mest erfarne konsulentfirmaer inden for vindkraftbranchen, danske BTM Consult, scenarier, som peger på en 20-dobling af den installerede vindkraft-effekt allerede i 2030.
De knap 2.500 GW vil kunne snurre strøm ind, som svarer til 17 procent af verdens elforbrug allerede om 20 år. Ifølge IEA dækkede vandkraft og kernekraft henholdsvis 16 og 14 procent af elforbruget i 2008.
Partner i BTM Consult Birger T. Madsen forklarer, at det først og fremmest er den udbredte konsensus i store dele af verden om, at vi skal have begrænset den globale temperaturstigning til to grader, der trækker:
»Når CO2-udslippet hurtigt skal ned, er vindmøller en af de oplagte løsninger for lande og energiselskaber. Samtidig siger vores analyse af de enkelte markeder, at der også er kapacitet hos producenterne til at efterkomme efterspørgslen. Vi regner med faldende årlige vækstrater, som efterhånden når ned på 10-12 procent,« siger Birger T. Madsen.
Scenariet opererer med, at 20 procent af den nye kapacitet i 2030 kommer fra udskiftning af mindre, gamle vindmøller med større - såkaldt repowering, som bliver stort i fremtiden. Derimod inddrages kun en beskeden andel af offshore vind, da teknologien endnu ikke betragtes som fuldt udviklet.
Endelig går man ud fra, at der udbygges med tilstrækkelig infrastruktur til at transporteret strømmen rundt - for eksempel at et planlagt Supergrid i Europa bliver til noget, og at planlagte netudbygninger i USA og Kina realiseres:
»Den store barriere for meget vindkraft er afgjort, hvis infrastruktur-udbygningen ikke kan følge med,« siger Birger T. Madsen.
Ifølge scenariet vil den store udbygning komme til at ske i Kina og i USA, hvor USA i 2008 for først gang overhalede Tyskland som nummer ét i udbygning med vindkraft.
Men én ting er, at vi sandsynligvis kommer til at se mange flere vindmøller fremover. Noget andet er, om de kommer til at ligne dem, vi kender i dag. Vindkraftveteran og teknologichef hos Siemens Wind Power, Henrik Stiesdal, mener, at det gør de:
»Vi har fundet det endelige koncept: den trevingede hurtigløber. Den er der ingen andre koncepter, der kan konkurrere med, når det gælder pris pr. kWh, som jo er den ultimative måleenhed for et kraftværk,« siger han og sammenligner med dampturbinen, som grundlæggende ser ud, som den gjorde for 100 år siden.
Videreudviklingen af den trevingede hurtigløber går derimod utrætteligt på at nedbringe omkostningerne, og det sker både ved, at man går op i størrelse, udvikler nye design til vingeprofiler og arbejder med nye materialer, som tillader lettere og dermed billigere konstruktioner.
»Hvis man kigger bagud, så har de store milepæle for mølleteknologien været introduktionen af vindmøller med variabel hastighed og power-convertere, som gør vindmøller til regulerbare kraftværker. Det har været at kunne producere holdbare vinger, og så markerer de gearløse møller også et kæmpeskridt fremad,« siger Henrik Stiesdal.
Han tilføjer, at vindkraft i dag kan konkurrere med olie og gasfyrede kraftværker - men endnu ikke med de kulfyrede.
Monster-møller på vej
Med hensyn til om der er store "monster-møller" på vej, tror Stiesdal bestemt, at vi vil se vindmøller på 10 MW i 2030, men at det nok kun bliver på havet. Her vil møllefabrikkerne nemlig kunne lægges ved en havn, hvorfra kæmpekomponenterne kan afskibes.
På land vil logistikken - dels muligheden for at transportere så store mølledele, dels placering af møllerne for eksempel i forhold til flytrafikken - stadig være en begrænsende faktor for vindmøllernes vokseværk. Stiesdal forventer derfor ikke at se de største af mega-møllerne på land.
Den største udfordring for vindkraften ligger dog ikke i selve vindmølleteknologien, men uden for - nemlig i at få reduceret problemet med, at vinden ikke altid blæser, når man har brug for strøm.
Det kan afhjælpes med Smarts Grids, hvor forbrug og produktion i højere grad indretter sig på hinanden. Det kan ske via bedre vindforudsigelser og via forskelige energilagringsteknologier.
»Men vindkraftens ultimative gennembrud kommer først, når vi får udviklet et billigt og effektivt korttidslager til strøm. Så vil otte store havmølleparker på 100 gange 100 kilometer rent energimæssigt kunne forsyne hele Europa med strøm,« siger Henrik Stiesdal.
