Fort Worth, Texas. F-35 Joint Strike Fighter gemmer på interessante ting under den matgrå overflade. Flyet er spækket med software, der består af over 18 millioner kodelinjer. Kapaciteten bruges for en stor dels vedkommende på at fusionere data fra sensorer.

Flyets computere "griber og sorterer" alle input fra radar, DAS, EOTS og datalink-systemer og smelter dem sammen til ét billede.

»Integrationen af de forskellige sensorer er helt klart det, der adskiller F-35 fra andre kampfly,« siger Dr. Mike Skaff, der er chefudvikler på F-35 pilotinterfacet hos Lockheed Martin i Fort Worth.

Som et resultat af udviklingen er cockpittet nærmest blottet for knapper. Alle informationer kaldes frem på to trykfølsomme skærme foran piloten eller gennem hans visir på hjelmen.

Ifølge den danske testpilot Casper Børge Nielsen med kaldenavnet 'Pel', der i øjeblikket flyver som testsupport for F-35, er sensorfusionen mere omfattende, end i andre fly, hvor man som pilot bruger meget tid på at betjene dem.

I JSF bliver piloten hele tiden præsenteret for et oversigtsbillede, hvor han eksempelvis kan se egne og fjendtlige fly samt jordmål, der er omkring ham.

»Forskellen fra andre fly er, at piloten får et samlet billede af situationen omkring ham. Han ved ikke nødvendigvis om et givet mål ses af hans egne sensorer, wingmandens eller via datalink fra overvågningsfly, men han er også ligeglad, så længe han ved, at der er et mål,« siger Pel.

Ifølge Mike Skaff komplementerer sensorerne hinanden:

»Piloten får en langt bedre mulighed for at fastholde fokus på den taktiske mission, mens flyet i princippet selv klarer resten.«